Tina Bach
Endelig skal jeg til møde med Tina Bach fra Hanstholm kommune
Tina sidder som embedsmand i Miljø og Teknik. Sammen skal vi have afdækket de områder, der har interesse i relation til surfing.
Konkret kommer det til at bestå i en række luftfotos. På de fotos lægges lag eller grafik, som afmærker dels – præcis de områder, det drejer sig om, dels de regler og regulativer, surfing i netop det område bliver berørt af.
På den måde bliver det meget nemmere at overskue – for alle parter. Endvidere bliver det noget nemmere at gennemskue og formulere (evt.) fremtidige projekter for de pågældende områder.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at sigtet med projektet Building the Cold Hawaii er en masterplan for Thy som centrum for surfing i Nordeuropa.
I tilfældet surfing må vi derfor nødvendigvis gå ind og pege på de områder, som gør området specielt. Jeg har svært ved at se, at andet er relevant. Alt andet er, – tja – ikke specielt og kan derfor heller ikke danne grundlag for en masterplan, der handler om at gøre Thy til centrum for surfing.
Min ide har hele tiden været, at projektet, om alt går vel, kan tjene som et godt eksempel på en pilot for en mere generel diskussion og – forhåbentlig – planlægning og indretning af naturen i Thy, så der også bliver plads til idræt og i det hele taget en aktiv livsstil i og tæt på naturen her i området.
