Jeg har talt med Christian Steffensen fra Dansk Sejlunion. Det er ham, der er ansvarlig for den del af af deres uddannelsesprogram, der omhandler samarbejde med uddannelser i lokalområderne.
Christian kunne fortælle, at Dansk Sejlunion har et samarbejde med Svendborg kommune og en række folkeskoler dernede, der har sejlads som et element i deres idrætstimer. De har desuden et samarbejde med Skorup Seminarium, hvor sejlads er et led i uddannelsen.
Den måde, det kører på, er, at der er kompetencer i lokalområdet, der forestår alt arbejdet med undervisning og tilrettelæggelse. Det er typisk klubber i området (eller i tilfældet Skorup Seminarium Idrætsskolerne i Oure). Dansk Sejlunion bidrager med know-how og evt. div. former for certificering.
Vi er i første omgang blevet enige om, at jeg tager en snak med deres lokale konsulent Peter Appel. Perter og jeg mødes til en brainstorm over mulighederne i Thy og Cold Hawaii d. 24/11, kl. 10.00. Det foregår i et lokale på Thy Uddannelsescenter.