For noget tid siden i forbindelse med statusopgørelse over projektet Building the Cold Hawaii gjorde jeg opmærksom på mulighederne for sponsorbårne hotspots i Thy. Dvs. hotspots, der er gratis for bruger. Det findes flere steder f.eks. i Setesdalen og er, som jeg ser det, vejen frem.
Gratis hotspots i Thy – jo flere jo bedre. Ligesom i den engelske by Norwich nord øst for London. Det meste af byen er et stort hotspot, hvor indbyggerne kan koble sig op – dog max i en time ad gangen, så skal man logge sig af en time, hvorefter man kan koble sig op igen.
Det er mere end 200 antenner, der overvejende er pladseret i toppen af lygtepæle, der sørger for forbindelserne. Det ser ud til at indbyggerne i Norwich vil bruge muligheden. Allerede på 3 dage var antallet af opkoblinger fordoblet til over 3000 procent. Forestil dig, hvad det giver af muligheder for at positionere sig på nettet.
Og ja, jeg ved, at antenner ikke just er det skønneste syn. Men som jeg har forstået det, er disse nogenlunde diskrete. Det er selvfølgelig altid en afvejning.
Nu har jeg taget fat i Flemming Toftdahl-Olesen, chef for Thy erhvervsråd, vi har fået en indledende snak om, hvad der kan lade sig gøre med hensyn til gratis hotspots her i Thy. Flemming var positiv – så jeg er spændt på fremtiden.
Hvad er det for noget med de hotspots?
For surfere handler det om adgang vil vejr- og bølgeprognoser, en ordentlig spot-guide, men i ligeså høj grad om adgang til anden information om området herunder mulighed for indkøb, (lovlig) overnatning, spisning, alternative aktiviteter i området m.v. Med hensyn til sidstnævnte adskiller surfere sig ikke fra andre turister eller for den sags skyld fastboende.
Det handler om graden af service i et område i nærværende om tilgængelighed. Filosofien er at give folk nogle basisydelser gratis og dermed udskyde ‘point of sale’ til kunden/bruger står foran det, vedkommende rent faktisk er interesseret i at betale for.
Om det er vejen frem? Det gik og går jo meget godt for – f.eks. Skype.
Med andre ord: Jeg ved jo godt, at man ikke kan leve af at give tingene væk. I en verden, hvor der trods alt er knaphed på ressourcer, dur det bare ikke.
Men ingen adgang til nettet svarer til at bygge en købmandsbutik uden samtidig at etablere til- og frakørselsmuligheder og parkeringsfaciliteter. At betale for adgang til nettet svarer til at tage entre hos købmanden. Hverken det ene eller det andet spiller. Kombinationen er skrækkelig.
NoPayNet – en mulighed?
Derfor var det også, jeg spidsede ører første gang, jeg hørte om NoPayNet. NoPayNet som pt. er de eneste i Danmark med konceptet om gratis hotspot. Selskabet er nyt, man har allerede indgået aftaler med en række havne og bl.a. Dansk Folkeferie.
NoPayNet udlejer HotSpot løsninger gennem 4 partner modeller. For alle tre modeller gælder at de løbende udgifter til løsningen enten er dækket eller forsøges dækket gennem sponsorater. Sponsorer optræder på opstartsside, samt på skiltning m.m. Altså ikke noget med popups i tide og utide. Som bruger skal man forbi en startside, hvor der f.eks. står:
Thisted kommune giver dig fri adgang til Internettet.
For mig at se, er det en genial måde at bruge sine markedsføringskroner på. Jeg mener: Som bruger får jeg et udpræget positivt indtryk af pågældende virksomhed eller institution, hvis den markedsføring, jeg modtager, finder sted i forbindelse med, at jeg får noget relevant.
NoPayNet har en let organisation. De baserer sig i stedet på outsourcing, hvor KM-telecom som det vigtigste led står for opsætning, drift og vedligeholdelse af de enkelte hotspots. KM-telecom er leverandører og installatører af netværksinfrastrukturløsninger til mobilteknologier, såsom GSM, UMTS, TETRA, EDGE og FWA, samt fibernetværk, FTTH.
Et hotspot koste ca. 10.000 kr. eks. moms i etableringsudgift (engangsudgift) og 388 kr. pr. måned for en serviceaftale, der dækker drift, reparation/udskiftning af hardware ved defekt udstyr, brugersupport, lovpligtig logning m.m. Desuden kommer udgifter til Internetlinje, som lokationen selv afholder.
NoPayNets forretning er ikke bygget på indtjening på salg af hardware. Ledelsen lægger hovedet på blokken og siger at etableringsudgifterne må betragtes som meget billige. Oven i det kommer, at der er mulighed for indtjening. Det kan foregå ved, at indehaver af hotspottet får mellem 40 og 60 % af indtægterne fra sponsoraterne.
Et hotspot dækker ca. 100-150 m under gode forhold uden forhindringer. Det er de netkort der sidder i folks udstyr, der sætter begrænsningerne. Et hotspot kan udvides med repeaterenheder, der øger dækningsområdet. En repeater koster 6000 – 8000 kr. eksklusiv moms i etablering, samt 239 – 279 kr. eksklusiv moms i månedlig serviceaftale.