The podfather (pod = podcast), Adam Curry, har et slogan “there are no secrets, only information you don’t yet have”. Jeg er tilhæger af den strategi. Hemmeligheder er besværlige og giver altid bagslag – på den ene eller den anden måde.
Nå, lad det ligge. Hvad er der sket? En del vil jeg sige – jeg slår ned på en ting. Det er programmet for Cold Hawaii CEC og de interessenter og brugere, der findes i relation til centret.
Jeg forestiller mig en masse aktiviteter på og i umiddelbar nærhed af selve centret, dvs. i Klitmøller området, men også at man kører ud fra centeret, og opholder sig i længere eller kortere perioder i andre områder i Thy og uden for Thy. I det følgende tager jeg udgangspunkt i surfing, – det skal forstås som en blandt flere muligheder for idræt i naturen langs vestkysten i Thy.
Jeg har netop haft møde med en gruppe af borgere i Klitmøller. De er meget interesseret i bl.a. at få en eller anden form for idrætshal og gerne et setup, der tilgodeser handicapidrætten. Det er en god ide. Jeg ved, at f.eks. Ollerups Spring og Motorikcenter er tilrettet handicapidrætten, noget de har fået meget ros for.
Et kompleks, der tilgodeser handicapidrætten har mange fordele. Det kan alle kommunens handicappende få glæde af, ligesom det vil være muligt at henvende sig med arrangementer for handicappede uden for kommunen. I forhold til Cold Hawaii CEC vil jeg mene, at det udmærket kan tjene som led i et arbejde, der handler om at fremme adgang og dermed oplevelser i naturen for folk med forskellige handicap.
Friluftsrådet har sat fokus på adgang til naturen for handicappede. Mere specifikt findes der i relation til surfing eksempler på organisationer, der varetager handicappendes muligheder for at opleve netop den sportsgren. Surfrelief.uk kører et projekt lige nu, Surfable, hvor formået bl.a. er at sætte fokus på surfing for fysisk handicappede. I det hele taget ser det ud til, at idræt i naturen for folk med handicap i DK godt kan trænge til et løft.
Jeg har tidligere nævnt, at jeg er involveret i initiativet Havnen for Alle eller ganske enkelt ønsket om realisation af Det Atlantiske Hanstholm. Den by og den beliggenhed fortjener endnu mere og bedre end tilfældet er i dag. Jeg kan med andre ord udmærket se Cold Hawaii CEC understøtte aktiviteter i og omkring Hanstholm.
Det Atlantiske Hanstholm eller Hanstholm forstået som porten til den Nordatlantiske region er porten til mange ting herunder forskellige former for idræt i naturen. Cold Hawaii – CEC kan indgå som element i netværk, hvor havet og kysten snarere end landjorden i mere end en forstand er centrum for aktiviteter.
Men også syd på kan Cold Hawaii CEC indgå som led en samlet plan for udvikling af området. Gode og aktive folk i Vorupør i længere tid har arbejdet med planner om et Turist- og Naturcenter. Så vidt jeg har forstået satser man på badeland, wellnesscenter, multifunktionshal til sportsaktiviteter, koncerter m.m.
Et Turist- og Naturcenter med det program kan fint gå i spænd med et program, hvor udendørs idræt på kysten er i højsædet. Jeg forestiller mig, at turister f.eks. fra Tyskland og Norge, der er primært er til den ene type aktiviteter, vil nyde en eftermiddag eller måske en dag eller to med det andet og vise versa. Jeg har taget kontakt til gruppen, der arbejder med Turist og Naturcenteret og foreslået et møde, hvor vi drøfter tingene.
Man skal ikke glemme, at Vorupør har en fantastisk kyststrækning af flere grunde. I forhold til surfing er det i langt overvejende grand surferne (dem uden sejl), der nyder godt af området. Som sådan taler man om Vorupør South og Vorupør North og mener dermed hhv. syd og nord for den store mole. Bølgerne drejer om molen og skaber super gode bølger i hhv. det ene og det andet område alt efter, hvilken retning de kommer fra.
Tilsvarende har Krik Vig området et potentiale – i forhold til windsufing, men især kitesufing. Freestyle kræver pandefladt vand, og det har man dernede. Kitesurfing kræver en del plads, når man skal lære det og i forbindelse med tilrigning, og det har man også dernede. Krik Vig Camping har investeret og i den forbindelse faktiske gjort meget for surfere. Vestkysten på Agger Tange har en række virkelig gode spots især til paddelsurfing. Det faktum kan dyrkes og styrkes med en Cold Hawaii CEC.
Mod øst i Thisted samarbejder jeg lige nu med Sygehus Thy-Mors om det, der gerne skal blive begyndelsen på enden på sygehusets problemer med at skaffe turnuslæger. De kunne med fordel blive koblet op på Cold Hawaii CEC. Tilsvarende gælder uddannelserne i Thisted. Her har jeg kontakt til Udannelsescentret osv.
Det er en gammel kending, men ikke desto mindre værd at huske på: Man kan ikke holde på folk og slet ikke ved at undlade at oplyse om, hvad der findes i andre områder. Man kan til gengæld satse på og blive endog rigtig god til noget og dermed oplagt for dem, der nu en gang interesserer sig for det, man er god til. Det gælder inden for en række områder – f.eks. uddannelse, bosætning, erhverv og turisme.