Web 2.0 og friluftsidræt
En informations- og kommunikationsstrategi rettet mod surfere i Thy, er en del af det, jeg skal tage stilling til i forbindelse med udarbejdelsen af en masterplan for surfing. Det er ikke nogen hemmelighed, at mit hjerte banker for IT og Web 2.0.
Hvad er web 2.0?
Web 2.0 er et begreb, der breder sig. Begrebet blev introduceret af O’Reilly Media i 2004. Det refererer til en formodet næste generation af Internetbaseret aktivitet.
Lidt forenklet dækker web 2.0 over en et eller flere af følgende punkter:
Man søger væk fra websitet som en statisk ”informationssilo” og hen mod websitet forstået som en dynamisk platform bestående af funktionaliteter rettet mod brugere, der kommunikerer indbyrdes og ad den vej fungerer som leverandører af indhold og opbygning.
Nettet forstås som et socialt fænomen, der i høj grand drejer sig om selve det at producere indhold. Ideelt set sker det gennem en åben og fordomsfri dialog, lysten til at dele og genbruge indholdet på nye og relevante måder.
Forbedret organisering og kategorisering af forskellige former for indhold. Der lægges desuden vægt på brugen og muligheden for at bruge såkaldt deeplinking (link direkte til indhold frem for f.eks. en Internetadresse, hvor indholdet så findes et eller andet sted).
Tim O’Reilly’s sidste forsøg på at lave en kort definition af web 2.0 lyder som følger:
“Web 2.0 is the business revolution in the computer industry caused by the move to the internet as platform, and an attempt to understand the rules for success on that new platform. Chief among those rules is this: Build applications that harness network effects to get better the more people use them.”
Det siger næsten sig selv, at der hører rigtig mange ting til denne opfattelse og udvikling af (dele af) Internettet. Til det hører selvsagt en del tekniske detaljer.
Google over en bred kam er på flere måder et mønstereksempel på, hvorledes web 2.0 fungerer og hvilke muligheder og fordele, det giver for alle med en forbindelse til Internettet. I forhold til friluftsliv er Google Earth og Google Map bladt de ting, som er interessant.
Friluftsliv foregår i den virkelige verden for det meste i det åbne land. Google Earth og Google Map giver nogle enestående muligheder for at dokumentere og dele sammenhænge mellem position, bevægelse og oplevelser i naturen.
Med en håndholdt GPS, et digitalt kamera (pt. måske med muligheden for at optage små stumper film) og/eller muligheden for at optage lyd, åbner der sig mange nye muligheder.
MtbGuru – et mønstereksempel
For at gøre en lang historie kort, vil jeg i foreløbigt referere til mtbguru.com, som er et rigtigt godt eksempel på, hvordan Google Maps og Google Earth fungerer og skaber forbindelse mellem folk, der interesserer sig for friluftsliv.
På mtbguru.com kan man uploade og dele sine GPS data og fotos fra en given ride-, vandre-, løbe- eller cykeltur. Enhver kan registrere sig på siden og ad den vej komme i gang. Vil man i gang, er det ret lige til. Interface er utrolig simpelt:
Som det fremgår, kan man desuden beskrive sin tur og rate den. Man kan lægge film ind (via den iframe der genereres f.eks. hos YouTube). Endelige bestemmer man selv, om man vil dele turen og tillade kommentarer.
Med andre ord: Det er brugeren, der leverer og bestemmer over indhold. Jo flere, der bruger sitet, jo mere de oploader/refererer til og deler/publicerer indholdet, jo bedre/mere relevant bliver det. På den pågældende turside bliver data præsenteret på forskellige måder.
Kortet, rute og reference til billeder kan via simpel cut and paste af en lille stump kode nemt lægges ind på eksterne site:
Desuden generes en KML-fil (til Google Earth). Klikker man på filen åbnes ruten og reference til tur billeder i Google Earth.
Det siger sig selv, at systemet kan udvikles i alle mulige retninger og bruges i alle mulige situationer og til alt muligt, hvor placering, bevægelse og oplevelser i virkeligheden spiller en rolle.
F.eks. kan man forestille sig, at ikke kun billeder, men tillige panorafotos og film og/eller lyd bliver tilgængelig på ruten. Således vil man kunne man dele ruten og f.eks. med udgangspunkt i Google Earth give andre mulighed for at se små film og hører lydoptagelser fra turen.
Endvidere kan man forestille sig, at andre får mulighed for at følge turen ”live”, således at det, at en person oploader fra en given koordinat, resulterer i besked til de personer, som har meldt sig til at følge turen (teknologien bag kunne være såkaldt RSS feed).
