Svært at hitte hoved og hale

Jeg må sige, at denne her sag er en af dem, der er rigtig træls. I sidste uge kørte 5 – 6 lastbiler frem og tilbage mellem et område øst for Hanstholm Fiskemelsfabrik. De havde sand og jord med, som de læssede af ved Middles – LIGE PRÆCIS ved Middles.

Da Thisted Kommune blev gjort opmærksom på det, greb de ind og stoppede aktiviteten. Den henvendelse kom fra Surfklubben NASA, men kunne, som der vist også stod i Thisted Dagblad, været kommet fra hvem som helst.

Alene det burde være nok til at understrege, at man må være galt afmarcheret, hvis man tror, at surfklubben har handlet, som de har gjort, for at genere Hanstholm Havn eller Hanstholm Fiskemelsfabrik.


Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at der i 2005 var massivt fokus på netop det område, fordi det foruden at være et havneområde også er et af Nordeuropas bedste surfsteder. Diskussionen har fra surfernes side drejet sig om, hvorvidt havnens planer om etablering af stensætning, vindmøller siden hen akvakultur kunne forenes med surfing ved Middles.

Diskussionen har siden vinteren 2005 ligget nogen lunde stille. Sidst har udmeldingen fra havnens side været, at man afventer den ny kommunalbestyrelsens holdning til havnens oprindelige planer. Er kommunalbestyrelsen for, vil man forsøge at gå videre med sagen. Er de imod, vil man være indstillet på at diskutere andre muligheder, herunder surfing ved Middles.

Det er grunden til, at Surfklubben efterår 2006 indsendte et forslag til en aftale om surfing ved Middles. Det var et led i et forsøg på at ordnet forhold på havnen, indtil områdets skæbne var afgjort – altså en midlertidig aftale. Et forslag som bestyrelsen på Hanstholm havn afviste på sidste bestyrelsesmøde.

Det er ganske enkelt ikke til at hitte rede i, hvad der er skidt og hvad der er kanel. Thisted Kommune har stoppet modning af en grund, som Hanstholm Fiskemelsfabrik skal bruge i forbindelse med en forestående udvidelse.

Kommunen påpeger, at de er byggemyndighed for området, og at der derfor skal indhentes tilladelse hos dem, inden havnen kan gå i gang med et sådan arbejde. I Thisted Dagblad kan man læse Hans Kjær udtale følgende:

“Direktør Hans Kjær, Hanstholm Havn, er mildt sagt uenig i kommunens fremgangsmåde. Han peger på, at Hanstholm Havn kan planlægge for arealanvendelser og anlægsarbejder indenfor havnens eget område uden at spørge andre steder end hos Kystdirektoratet.”

Jeg har selvfølgelig været i kontakt med Kystdirektoratet som siger, at de ikke kender noget til deponering af jord og sand ved Middles og kun er myndighed, hvis indgrebet berører kystterritoriet.

Kystdirektoratet henviste til Miljøcenter Nord, som endelig slog fast, at de mente, at det rent faktisk er kommunen, der er myndighed for området. Sådan ligger landet lige nu …

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>