Case – læger og friluftsidræt

Mandag den 27/11, 2007 blev der afholdt et møde med tre turnuslæger og en studerende i vikariat. De var alle direkte eller indirekte endt i Thy på grund af surfing. Mødet foregik i Thisted i form af en brainstorm, hvor der blev sat fokus på, hvad man kan gøre for at bedre turnuslægesituationen på Sygehus Thy-Mors. Oplægget var:

Der uddannes et sted mellem 400 – 500 læger om året. På nuværende tidspunkt skal Sygehus Thy-Mors bruge tolv turnuslæger om året. Det er omkring tre procent af det samlede antal. Det er et problem at skaffe. Kan det passe, eller kan der gøres noget?

Det blev fulgt af flere samtaler. Følgende er resultatet: Med henblik på at bedre turnuslægesituationen på Sygehus Thy-Mors kan man med fordel beskæftige sig med følgende:

- Eksponering af det faktum at læringen på et mindre sygehus faktisk er rigtig god. Et lille sygehus byder på mange og forskelligartede opgaver og udforinger. Man kommer ganske enkelt hele vejen rundt.

- Eksponering af det faktum at naturen i Thy er endog særdeles velegnet til forskellige former for friluftsliv.

- Beredskab der sikrer indføring i friluftslivet i området – herunder Sydnorge.
- Beredskab der sikrer job til ægtefælde.

- Transportordning i forbindelse med ophold i Thy.
- Udstyrsordning og adgang til coaching inden for forskellige grene af friluftslivet.

- Thy samlinger (lægernes adventure race, akademikerens adventure race) – læger (også dem under uddannelse) fra hele landet mødes til adventure race i Thy.

- Sikring af socialt fællesskab – ”bo fællesskab” tæt på naturen (f.eks. i Klitmøller).
- Facilitering af det sociale bland læger i turnus – indadtil såvel som udadtil.
- Løbende dialogbaseret justering og forbedring af konceptet.

- Turnuslæger som ambassadører.

Der er taget hensyn til flere ting i ovenstående fremgangsmåde. Først og fremmest handler det selvfølgelig om at tage fat i dem, det drejer sig om, lytte til dem og på den baggrund vurdere, hvad man kan gøre for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Tilsvarende er efterfølgende som en direkte konsekvens af forløbet blevet gjort i forhold til selve uddannelsen på Sygehus Thy-Mors.

Dernæst tages der fat i det, som vitterlig knivskarpt og positivt differentierer Thy og Sydnorge i forhold til andre områder. Det drejer sig om muligheden for et aktivt liv i og tæt på naturen. Ikke hvad som helst, men via en guidet indgang til muligheder og faciliteter i området.

Tesen er, at der findes omkring tre procent af den samlede masse, der interesserer sig for de ting og tilmed er i stand til at få eventuelle kærester eller koner med. Det er ikke utænkeligt, at sidstnævnte også interesserer sig for friluftsidræt og derfor gerne vil bruge i første omgang et år i Thy.

For det tredje berøres det sociale aspekt. Job til ægtefælde besvarer spørgsmålet ’hvad skal jeg lave?’ for ægtefælle eller kæreste. Det, at man bor sammen eller tæt på andre i turnus, laver forskellige ting sammen og i det hele taget har en fælles referenceramme, kan betyde meget. Kærester og ægtefæller mødes løbende, og man er fælles om at søge ud.

Endelig den dialogbaserede justering og forbedring af konceptet. Det er vigtigt hvis ikke det vigtigste. Det sikrer, at man aldrig hviler, men hele tiden tager stilling til, om der er noget, der kan gøres bedre.

Det sidste hænger sammen med forslaget om turnuslæger som ambassadører i forhold til kommende kandidater. Man får ganske enkelt ikke turnuslæger til at sige til kommende turnuslæger, at opholdet er godt, med mindre det forholder sig sådan. Og så er der kun en vej frem nemlig at lave gode og sammenhængende turnusophold.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>