“Jeg kan bare ikke forstå, at han sagde det der? Hvad var det – noget med en flok tilfældige forbipasserende surfere, der vil ødelægge erhvervsudviklingen på Hanstholm havn?” Vi havde netop passeret Hotel Hanstholm og var stoppet for enden af Chr. Hansens Vej, hvor vi ventede på en lastbil, som var ved at slæbe sig op ad bakken. Bluewater stod der på siden.

”Men er det det, vi vil?” spurgte jeg og svingede ud på Kystvejen. ”Næ, sådan har jeg ikke tænkt på det” sagde han og rømmede sig på en måde, som var tegn på, at han ikke havde overvejet, hvad det var han ville, men følte at han burde have en mening om det.

Vi sad lidt og stirrede ud i luften, mens vi roligt trillede forbi Hanstholm Centret og passerede Tårnvej med kurs mod svinget. Salt og sol fra en lang dag ved Middles gjorde mig stiv i ansigtet. Det var sidst i juli, klokken var halv ti, himmelen var dybblå og Hanstholm glødede på en måde, som kun Hanstholm kan gøre det en sommeraften, hvor det blæser femten sekundmeter fra vest.

”Jeg bliver sku aldrig træt af den udsigt” sagde han, da vejen svingede ud på Kystskrænten og vi fik udsigt over reservatet. ”Hmm” sagde jeg ”Det må kunne lade sig gøre at finde en anden løsning.”

”Hold nu din kæft og nyd udsigten, du er på ferie – skal vi have pizza i aften?” sagde han.

Masterboard – nu på Thisted Kommune.