Starboard Dream Team kommer til DK

Lars Helmersen fra Nivå Surf har sendt følgende meddelelse:

Jeg håber i vil benytte jer af dette tilbud og hanke op i jeres juniorer. Minde dem om at dette tilbud er for alle uanset niveau. Det handler om at komme ud og se hvad der kan lade sig gøre og få lyst til at dyrke sin sport sammen med andre.

D. 10-11.maj 2008 kommer toppen af verdens freestylere forbi Danmark.

I den forbindelse har Nivå Surf og en række sponsorer arrangeret en 2-dags freestyle workshop i Nivå, hvor alle juniorer op til 26år kan være med. (forældre og andre interesserede er selvfølgelig også meget velkomne til at se på ).

Sejlerne vil få undervisning, tips og tricks af fx Kiri Thode, Taty Frans, Caesar Finiens eller Ruben Petrisie, der alle er en del af Starboards internationale Dreamteam.

Der er fokus på sikkerhed, og for at også de yngre juniorer kan få mest muligt ud af dagene, vil der være tolke der følger de enkelte hold.

Workshops’ne starter hver dag kl. 10.00 og slutter kl. 17.00. (en formiddags session og en eftermiddags session begge dage) Efter hver træning vil Dream Team lave en lille opvisning så alle kan få lidt inspiration med hjem.

Så er der juniorer i jeres klub, håber vi meget i vil sende oplysningerne om arrangementet videre. Arrangementet er også en oplagt mulighed for at møde nye sejlkammerater eller få inspiration til at komme videre med surf.

Vi håber at se en masse glade juniorer til de 2 dage med masser af sjov og action på vandet.

Så er det bare med at komme ud af starthullerne!


Leave a Comment

(required)

(required)

Formatting Your Comment

The following XHTML tags are available for use:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

URLs are automatically converted to hyperlinks.