Thisted Dagblad skriver i dag følgende:
VANDET SØ: Med en dom giver Thisted Kommune adkomst til nogle jordstykker i den østlige ende af Vandet Sø ud til Vandetvej, er der skabt lidt mere klarhed i spørgsmålet om de fremtidige muligheder for at få adgang til søens østlige ende.
For nogle år siden var arealet adgangsvej til søen for de mange windsurfere, der på det tidspunkt benyttede Vandet Sø. Uenighed om adkomsten til jorden gjorde, at arealet blev pløjet op.
I 2007 søgte en gruppe lodsejere ved søen at få rettens ord for, at de havde adkomst til jordlodderne. I januar i år valgte de at hæve den sag, men i stedet valgte Thisted Kommune at få retten til at vurdere, om kommunen havde adkomst til søen. Nu har kommunen fået rettens ord for, at det er tilfældet.
Dermed er der mulighed for at genetablere en adgangsvej til søen fra den østlige del. I øjeblikket er windsurfernes eneste adgangsmulighed til søen fra Årbjerg ved Vilsbøl, hvor Skov- og Naturstyrelsen, Thy har fjernet surfing forbudt skiltene som konsekvens af, at det er tilladt at surfe på søen, hvis det er muligt at få adgang til den uden at betræde privatejet jord, og det er der fra Årbjerg.
Ole Olesen, teknisk forvaltning, oplyser, at der med afgørelsen om jordstykkerne nu er skabt mulighed for at arbejde videre med planerne om at sikre surferne adgang fra søens østende.
Det bliver dog ikke i år, muligheden opstår. Skov- og naturstyrelsens holdning er nemlig, at det bliver bestyrelsen for Nationalpark Thy, der i fællesskab med Thisted Kommune tager stilling til dels den fremtidige adgang fra søens østlige del, dels til en eventuel regulering at surfing på søen.
Så venter vi på det …
Pingback: cold hawaii | Træder Thisted Kommune i karakter i spørgsmålet om surfing på Vandet Sø?