Cold Hawaii og 24timer

24timer skriver i dag:

Det professionelle windsurfingforbund PWA har allerede godkendt stedets kvaliteter til konkurrence.

Den nidobbelte Danmarksmester og tidligere Europamester Lars Petersen bor i Klitmøller, og han er sikker på, at stedet ville være oplagt til et World Cupstævne.

“Jeg vil skyde på, at vi har et sted mellem 150 og 175 dage, hvor man kan windsurfe her i løbet af et år – sommetider er det mere. Det er unikt. Og så kan bølgerne blive virkelig store. For mig som aktiv ville det være den ultimative drøm at få World Cuppen til min hjemmebane,” siger Lars Petersen.

Projektleder Rasmus Johnsen vurderer, at det er småting, der skal til, før verdens bedste laver ‘ frontloops’ og ‘ tabletops’ i Vesterhavet ud for Klitmøller.

Der mangler en lille million kroner fra sponsorer og Thisted Kommune, før drømmen kan blive til virkelighed.

“Der er lavet budget og Sport Event Danmark er meget positive over for idéen. Hvis kommunen lægger en pose penge, vil Sport Event Danmark højst sandsynligt fordoble det beløb.
Og så dyrt er det heller ikke, at få en World Cup hertil,” fortæller han.

ET SPOT BLIVER OPDAGET
Historien går, at en tysk windsurfer en efterårsdag i 1981 opdagede surfspottet Klitmøller. På vej til Norge for at besøge sin kæreste strandede han i området, fordi færgen fra Hanstholm var aflyst.
Da han bevægede sig ned ad kysten, åbenbarede der sig et syn for ham, der i årtier efter skulle komme til at give ekko i Europas surfkredse. Store bølger tordnede mod kysten i perfekte sideshore forhold. Et spot i topklasse var opdaget.

Det var så det … ;-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>