Kæmpe brag af et DM 2008

Der er lagt brænde i ovnen til et kæmpe brag af et DM 2008

Sideløbende med Wave-freestyle vil der blive der i år action for alle pengene i form af SLALOM på en 8-tals bane

Skal det være et godt arrangement som alle kan tage hjem fra med en god oplevelse har vi brug for din hjælp.

Vi mangler både officials, hjælp til grillen, oprydning i æ Redningshus osv.

Meld tilbage hvor megen tid du kan afse. Også selv om du kun kan hjælpe et par timer eller tre.

Jo flere vi er – jo nemmere slipper vi om ved det.

Program for Wave/freestyle

Det endelige program oploades med eliminationer d. 13/10. Nedenstående er vejledende. Der vil hver aften være aktiviteter i redningshuset med livemusik

Torsdag:
09.00: Skippermøde i Redningshuset ved Ørhage
10.00: Først mulige start
16.00: Sidst mulige start
19.00: Fælles arrangement i Redningshuset. Offentliggørelse af lokation for skippermøde fredag.
Valg/Genvalg af udvalg. Evaluering af sæson.

Fredag:
09.00: Skippermøde
10.00: Først mulige start
16.00: Sidst mulige start
19.00: Fælles arrangement i Redningshuset. Offentliggørelse af lokation for skippermøde lørdag.

Lørdag:
09.00: Skippermøde
10.00: Først mulige start
16.00: Sidst mulige start
18.00: (kan udskydes efter vejret) DBOs ordinære generalforsamling i Redningshuset.
19.00: Fælles arrangement i Redningshuset. (Offentliggørelse af tømmermænd søndag). Samt offentliggørelse af skippermøde søndag.
21.00: Underholdning som alle skal medbringe cowboyhat til.

Søndag:
09.00: Bevidstheden nærmer sig en normal til skippermøde
10.00: Først mulige start
16.00: Præmieoverrækkelse
17.00: Vi ses igen til næste år med samme antal deltagere, da vi ikke kan blive flere (lad os se).

Slalom i det vilde vesten Klitmøller

Setup:

I dag foregår alt kapsejlads inklusiv slalom sejlads i fjorde og bugte, hvor man finder roligere vand, således at alle uanset alder og kunnen kan konkurrere med hinanden. Sådan har det været i mange år, hvilket er et godt koncept. Slalom har dog mange sider i sig, som bliver udnyttet mange andre steder i verden. Fx i World Cuppen, hvor man kan sejle slalom i de vildeste forhold.

Med base i nordens ”Cold Hawaii”, ønsker vi at få det ”vilde” tilbage i slalom. Action og adrenalin pumpen skal være opskriften, deltagerne samt publikum skal underholdes fra start til slut og nyde hvad Danmarks vilde vesten kan byde på. I world cuppen ser man ofte slalom sejlads i 4-5 meter bølger, som kan få alle op af stolen.

Hvorfor Klitmøller? Klitmøller er indbegrebet af det vilde vesten, her mødes de mange tusinde surfere og windsurfere året rundt og hænger ud i det smukke område for at prøve kræfter med det frådende Vesterhav.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>