Status Cold Hawaii – CEC

I mit hoved handler det om plads og jura lige nu. Vi skal finde et (muligt) sted at placere Cold Hawaii CEC og en organisationsform, der på den bedst tænkelige måde i møde kommer de ideer vi har for bygningen.

Derfor har jeg bl.a. haft en snak med Lotte. Lotte er advokat og medlem af Surfklubben NASA’s bestyrelse. Hun har været så venlig at sætte mig lidt ind i, hvad der findes af muligheder. Her er uddrag af vores snak:

Continue reading

Hvad er Cold Hawaii – CEC?

Cold Hawaii CEC (Coastal Explorer Center) er en ide om at skabe et hus for udendørs frilufts(idræts)aktiviteter i Thy.

Vision

COLD HAWAII CEC skal være centrum i en fornyet tilgang til naturen og havet langs Vestkysten i Thy. Det skal virke indeni, udenpå og frem for alt udadtil.

COLD HAWAII CEC skal være den fysiske ramme og dermed danne udgangspunkt for fysisk udfoldelse og hvad angår kommunikation mellem mennesker, der foretrækker et aktivt liv i og tæt på naturen.

COLD HAWAII CEC skal indgå i et netværk af lokaliteter i Thy og Region Nord, Sydnorge og resten af Nordatlanten. Det skal virke til fremme af en bæredygtigt, innovativ og åben tilgang til oplevelser i naturen.

Mål

Målet er at gå foran i arbejdet med at skabe ideelle rammer for udvikling, formidling og afholdelse af aktiviteter med relation til primært kystrelateret frilufts(idræts)aktiviteter. Det skal være en vigtig brik i en større plan, der handler om at gøre Thy langt mere synlig og attraktivt set i relation til en aktiv livsstil i og tæt på naturen. Sidstnævnte forstås som bæredygtig legeplads og dermed noget af det, der for alvor kan være med til at sætte fokus på Thy regionalt, nationalt og internationalt.