Med hæderen følger en statuette af Thisted Pigen, som i 1956 indbragte billedhugger Henning Wienberg kunstakademiets guldmedalje. Opgave var: ‘En fritstående nøgen figur til et moderne parkanlæg” – sådan!

Sparekassen Thy indstiftede prisen Årets Thybo i samarbejde med Thisted Erhvervsråd. Prisen skal ære en person, som på den ene eller anden måde har bidraget til at bringe Thy på Danmarks- eller verdenskortet. Prisen uddeles én gang om året, og fortrinsvis til én person.Udvælgelsen af prismodtageren foretages af Thisted Erhvervsråd og Sparekassen Thy.

Opdateret d. 10/1 – hermed motivationen for tildelingen:

Det er med stolthed, at jeg på vegne af Thy Erhvervsråd og Sparekassen Thy kan udnævne Årets Thybo her ved nytårskuren på det smukt restaurerede Gamle Rådhus. Flottere rammer kan vi ikke ønske os.

I min indledning fortalte jeg, at Årets Thybo fortrinsvis gives til 1 person. Det har før været flere – og det bliver det igen i år.

Det er mig nemlig en stor glæde, at Årets Thybo går til konceptskaberen, kommunikationsformidleren og projektlederen af det mest omtalte sportsarrangement i Thy nogensinde.

Kære gæster. I har naturligvis gættet, at det er folkene bag Cold Hawaii PWA Wold Cuppen. Tag godt imod Rasmus Johnsen og Stian Eide – de kommer her, direkte fra Klitmøller og Robert Sand, som I kan se her på skærmen. Robert Sand er for tiden på et ophold i Sydafrika, hvor han naturligvis bruger en del tid på surfing.

Wold Cuppen foregik fra den 13. til den 19. september – og jeg skal love for, at Klitmøller for alvor kom på Danmarks- og Verdenskortet.

Så da vi den 10. november havde møde i udvælgelseskomiteen, ja så var vi hurtigt enige om, at Årets Thybo skulle i hænderne på disse initiativrige unge mænd fra Klitmøller.

For en halv snes år siden var der bestemt ikke mange der kunne forestille sig, at surferne i Klitmøller på et tidspunkt skulle modtage denne hæderspris. Dengang blev der talt mest om, at de optog alle parkeringspladser med deres folkevogne – og at de i øvrigt ingen penge brugte i området.

Tiden siden har vist at der var mere end det i surfing – nemlig udvikling og ikke mindst direkte bosætning, og det har vi jo i høj grad brug for.

Det er også dette faktum, som var med til at skabe grundlaget for, at sætte det store forarbejde i gang med det mål at trække en Wold Cup til Klitmøller. De indledende manøvre startede i 2007 – og derefter blev der arbejdet intens med projektet.

48 af verdens bedste surfere indenfor wave deltog i Wold Cuppen, og de fik i høj grad det de kom efter – nemlig en Cold Hawaii med masser af vind og store bølger. Og hertil fik de godt indtryk af Klitmøller og Thy. Det er noget der bliver fortalt videre.

I Klitmøller var eksponeringen selvsagt til at føle. Der var dagligt gode oplevelser for både surferne og tilskuerne.

Men endnu mere vigtigt var fokus udefra i høj grad rettet mod vort område – og det fantastiske sceneri der udspandt sig her.

Kommunikationsmæssige havde folkene bag skabt helt nye standarder for mediedækning af en Wold cup. Der blev satset massivt på internettet og TV, så interesserede rundt i hele verden kunne følge cuppen direkte.

Og jeg skal da love for at det virkede:

• Alene internetsiden for Cold Hawaii blev set på livestreaming kanal af 105000 i løbet af ugen.
• 75000 besøg på websiden besøgende var i gennemsnit lidt over 5 min. på siden. Besøg fra over 90 lande
• Danske TV stationer sendte direkte i løbet af hele ugen, og hertil flere efter indslag.
• Internationale TV stationer med flere sportprogrammer.
• Målinger viser, at vi har 20 mio. kontakter fordelt på tv, DR, TV.
• Tysk. NTV TDR, Deutsche Welle, ATV Wien RTL, ZDF og Vox.

Artikler i

• Lokale aviser
• Landsdækkende aviser og magasiner, herunder Jyllands Posten og Børsen. I Børsens særlige magasin kunne blandt andet læses: ”…en særlig international elite, som har gjort den lille flække højt mod nord kendt over hele verden.”

Der er således tale om en ubetalelig reklame for Thy, og den succesrige gennemførelse sikrer med stor sandsynlighed, at stævnet bliver tilbagevendende – og dermed vil genere yderligere omtale af Thy.

Den lokale forening NASA har også været et omdrejningspunkt for surf sporten, og derfor skal der også en rettes en tak dertil – og til de mange ildsjæle i øvrigt, der har medvirket til at gøre Cold Hawaii så vellykket.

Surf kulturen har som nævnt skabt tilflytning til Thy, men også udvikling. Et eksempel herpå er det kontorfællesskab der er etableret i Klitmøller, som er blevet et helt lille udviklingscenter med små virksomheder indenfor IT, foto, kommunikation og grafik.

Senest er Cold Hawaii igen blevet medieaktuelt, idet et tysk tøjfirma ønsker at bruge navnet Cold Hawaii til deres kollektion.

Hvad der kommer ud af sagen ved jeg ikke, men det kan vel kun betragtes positivt, at andre virksomheder gerne vil bruge begrebet Cold Hawaii i deres markedsføring. Måske er der en indtægtsmulighed her.

Når jeg nu overrækker jer hæderen Årets Thybo, så kan det måske nok opfattes lidt specielt. Rasmus er jo vestjyde fra Videbæk og Stian, du er jo fra Bergen, men så vidt jeg husker udtalte du engang, at du opfattede dig som en thybo fanget i en norsk krop. Og så har vi jo Robert – som er født og opvokset i Klitmøller, hvor I alle bor i dag.

I har alle tre plus holdet bag gjort thyboerne stolte over den profil der blev skabt af et område og en natur med enestående muligheder. Det er verdensklasse – og Klitmøller er nu Nordens svar på Hawaii.

Hjertelig tillykke med prisen Årets Thybo.

Da Grethe og Jørgen P. Bornerups Kulturpris blev uddelt for første gang for tre år siden, gav legatkomiteen udtryk for det håb, at kulturlivet og samfundslivet i det hele taget i Thisted og i Thy ville tage prisen til sig og glæde sig over, at det én gang om året kan lade sig gøre at kaste en særlig glans og ære over en person, som har ydet en ganske ekstraordinær indsats.

Det er vores indtryk, at dette er blevet tilfældet, og at der nu hvert år op til den 15. december gættes ivrigt på, hvem der kan findes værdig til at komme i betragtning. Ved udpegningen i 2007 slog vi fast, at vi ville bruge kulturbegrebet i bred forstand – det vender jeg tilbage til – og at modtagerne af kulturprisen skal være personer, som beskæftiger sig med, ja måske ligefrem er med til at skabe aktiviteter, som kan være til berigelse og glæde for mange, eller som er med til at gøre Thy kendt og værdsat ikke bare lokalt, men også gerne nationalt, måske ligefrem globalt.

Det siger sig selv, at kulturprismodtageren skal producere eller arbejde med kulturelle aktiviteter af kvalitet og meget gerne på en sådan måde, at de kan være med til at støtte og styrke udviklingen i og af vores egn. ”Kultur er vaner”, sagde Hartvig Frisch, undervisnings- og kulturminister i slutningen af 40’rne, socialdemokratisk chefideolog i første halvdel af det 20. århundrede – og kulturhistoriker med først og fremmest værket ”Europas Kulturhistorie”. Jeg vil omforme definitionen til at hedde ”kultur er måder at organisere samfundet på”. I dette lys må det være oplagt, at kulturprisen med megen ret og vægt kan gives til en filosofisk organisator.

Jeg kan mærke på stemningen i forsamlingen, at det tidspunkt hastigt bør nærme sig, hvor det afsløres, hvem der bliver dette års modtager af ”Grethe og Jørgen P. Bornerups Kulturpris”. Det er iværksætter, filosof, projektleder, konsulent, konceptudvikler og meget mere Rasmus Johnsen – fra Klitmøller skal jeg tilføje for at gøre det helt tydeligt. Ikke at det kun handler om surfing og Cold Hawaii – det gør det også – men for at nævne basen for Rasmus Johnsens virke, som netop også handler om meget andet end det kendte mølbofænomen.

Rasmus kom til Thy – i 2005 var det vist – så man må sige, at han i kraft af et absolut højt aktivitetsniveau har været hurtig til at manifestere sig og blive en markant person i Thy. Han kom, fordi han vidste, at der var unikke muligheder for at surfe langs den thy’ske Vesterhavskyst, men han fik også hurtigt vist, at han kunne se andre udviklingstræk.

Konceptet ”Det gode liv ved kysten” kunne lige så godt have været udtænkt af Rasmus, det er i hvert fald det, han prøver at skabe, udvikle og leve, ligesom ideerne om ”Mulighedernes land” passer som fod i hose til alt det, han arbejder med.

At se muligheder, hvor andre ser hindringer og problemer, det er noget af det, der er karakteristisk for Rasmus Johnsen. Det kom tydeligt til udtryk på et tidligt tidspunkt, efter at han var kommet til Klitmøller. Stemningen mellem de lokale og surferne var mildest talt belastet, men i kraft af en veludviklet sans for diplomati, politisk tæft, givetvis megen stædighed og en tro på, at projektet kunne lykkes, var han med til at skabe ordnede forhold, således at mølboerne og de mange tilrejsende surfere siden har kunnet leve og fungere i en fredelig sameksistens.

Det var på de tider, at Rasmus kom i dialog med den daværende borgmester i Hanstholm, Ejner Frøkjær, som var travlt optaget af planer om en havneudvidelse. Den truede med at ødelægge området ved Roshage, direktøren for Midt-Nord Turisme udtalte i juli 2005 til Thisted Dagblad, at ”det er ikke dem (altså surferne), der er størst indtjening på” – lidet anende, hvad der skulle ske blot 5 år senere – Rasmus Johnsen var med til at etablere ”Save Middles”, som skulle redde et af Europas bedste surfspots, og inden man så sig om, havde han fået en aftale med borgmesteren om at udarbejde en masterplan for surfing i Thy.

Da jeg mødte Rasmus første gang, var det i forbindelse med et af de mange forarbejder til det, der skulle blive Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy. Han var blevet ansat som det, han er, nemlig projektmager, og projektet kom hurtigt til at hedde NCOA.

Vi var en del, der syntes, at det mere lød som en afrikansk regndans end noget, der kunne have med den kommende nationalpark at gøre, men Rasmus Johnsen var manden, der kunne overbevise om, at et National Center for Outdoor Activities (altså NCOA) kunne blive et vigtigt aktiv. I den forbindelse skal vi huske, at ikke så snart havde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen foretaget den officielle åbning af nationalparken, før han kastede sig på en mountainbike og viste, at nationalparken rummer mange udviklingsmuligheder. Det havde Rasmus for længst set.

Han har også set det potentiale, som nationalparken og alt det, der kan få med den at gøre, indeholder, ligeså aktiviteterne langs kysten og alle de andre muligheder, som Thy rummer, kort sagt naturen og friluftslivet som en basis for erhvervsudvikling og som det, vi har allermest brug for, en bosætningsstrategi.

I denne sammenhæng er det da også værd at nævne, at Rasmus har medvirket til at få turnuslæger til Thy med det trækplaster, at de kunne surfe i deres fritid og i det hele taget udnytte de mange muligheder, som naturen i vores område giver. Typisk for Rasmus Johnsen stiller han systematisk sig selv og andre spørgsmålene: ”hvor, hvornår, hvorfor, hvordan?” – og går tilsyneladende selv ligeså systematisk i gang med at besvare dem og sætte noget i gang, gerne i team med andre.

Jeg ved, at det ikke er ham, der har opfundet konceptet og navnet ”Cold Hawaii”, men jeg tør godt sige, at han er en af dem, der har været bedst til udvikle ”Building the Cold Hawaii”. Jeg har hørt ham udfolde reglen ”90 – 1 – 9”, hvor den ene procent udtænker og laver de 90% af arbejdet, mens de 9 hjælper til. Hvor mange den ene procent udgjorde, da man gik i gang med planerne om at få etableret ”Cold Hawaii World Cup” i Klitmøller i september dette år, skal jeg lade være usagt, men jeg er sikker på, at

Rasmus kan tillade sig at tage sin del af æren, også for meget af det, som fik begivenheden på verdenskortet. Jeg mener at have hørt, at bare i Tyskland har knap 15 mill. seere i et eller andet omfang hørt navnet Klitmøller og set klip fra konkurrencerne ud for Ørhage.

Det er tankevækkende, at det Vesterhav, som i århundreder har været livgivende, men med god grund også været frygtet af mølboerne, nu er blevet en lege- og sportsplads, hvor surfere fra hele verden kan ikke bare gå, men næsten danse på vandet. Og det har Rasmus været med til at få hele den globale verden til at se med på takket være hans evner for udnyttelse af sociale og andre moderne mediemuligheder.

Det kan man da kalde sans for kommunikation og markedsføring. En ildsjæl, innovator, organisator og formidler, som er stædig, viljestærk, dialogsøgende og diplomatisk – og så fra Klitmøller, hvor

Grethe og Jørgen Bornerup nød de sidste mange af deres somre – jeg er sikker på, at forsamlingen og offentligheden er enig med legatbestyrelsen i, at vi har fundet en værdig modtager af ”Grethe og Jørgen P. Bornerups Kulturpris”.

Rasmus Johnsen, jeg vil bede dig om at komme herop som modtager af kulturprisen for 2010, tillykke med æren og tillykke med prisen,
som er på 25.000 kr.

Jeg fangende Ditlev, som har været og løbende er udsat for lidt af hvert, i bilen til en snak om prisen og det, han brænder for.

Cudos herfra, det er fuldt fortjent – stort tillykke!

Læs mere om Ditlev, og de ting, han har gang i: http://www.stopsteroider.dk

“Stævnet i Klitmøller ramte plet i forhold til publikum – ikke mindst dem, der sad foran tv-skærmen i Tyskland. Her fik stævnet i Klitmøller i løbet af stævneugen 37 minutters TV-tid på to af de helt store tyske kanaler, RTL og ZDF og dermed direkte adgang til 14,5 millioner tyske TV-seere. Hertil kommer yderligere mange hundrede tusinde seere både i Tyskland og andre steder, som havde antennerne rettet ind på kanaler, som godt nok sendte lyd og billeder fra stævnet, men i mindre omfang.”

- heavy stuff …

Billede: Cudos Mette Johnsen

“Jeg ved ikke, om der er en decideret sammenhæng mellem septembers worldcup-stævne i Klitmøller og den stigende interesse, vi oplever fra surfere, som enten selv vil have en bolig i Thy – eller fra folk, som vil indrette boliger for at leje dem ud til surfere, siger ejendomsmægler Niels Kjelstrup, Thy Bolig i Hurup.”

Det er sku-da meget godt!

Billede: Cudos Mette Johnsen

Kontakt initiativtager:
Thomas Eisum
61339212
thomas@eisum.dk

Du kan melde dig til via FaceBook …

Under overskriften “80.000 samler affald i naturen på søndag” skriver DN følgende på sin hjemmeside:

Dynger af affald hober sig op i naturen, langs vejene, ved vores kyster og ikke mindst i byernes grønne områder. Danskerne har fået nok af al den affald, og hele 80.000 (red: 20.000 voksne og 60.000 børn) er tilmeldt, når Danmarks Naturfredningsforening på søndag blæser sin årlige affaldsindsamling i gang.

Det er både spejdergrupper, virksomheder, lystfisker og cykelklubber, rollespilsforeninger, borgerforeninger, privatpersoner og for andet år i træk Surfklubben NASA , der sammen med DN’s lokale afdelinger støtter op om affaldsindsamlingen.

Om det ligefrem drejer sig om DYNGER af affald, ved jeg ikke. Det ændrer dog ikke ved, at Surfklubben NASA giver den fuld gas. Stian har lavet en strandrens-sang og Thomas sluger ild.

Hvem var de her 2 brødre, der surfede WQS- og Pro Junior events?
Hvorfor havde de et Dansk pas og surfede for Danmark (DNK)?
Hvorfor havde vi aldrig hørt om dem før, og var der virkelig andre proffessionelle danske surfere?

Danish airtime

I lang tid gik vi og undrede os over dette mysterie. Det var lige indtil vi mødte dem ved Volcom kokurrencen i Norge sidste år. Her fortalte de kort om deres historie, men tiden mellem heats var kort, så derfor var det først fornyligt, at vi lærte deres fulde historie at kende.
Mens vi befandt os på Lapoint campen i Ericeira, Portugal, dukkede Joackim og Luca op. De skulle også deltage i det arrangerede “Surfout” event. Det blev en god uge, hvor vi lærte dem bedre at kende, og så, hvor godt de egentlig surfede. Ikke kun var de helt utrolige surfere, men også ekstremt gode mennesker.

Qualified for the DM?

Vi fik os en god sludder med dem, og her er hvad de fortalte os:

Where and when were you born?  We were born in Oslo, Norway, 1989.

Where do you currently live? At the moment we live in the south of Portugal..(Tavira)

Tell us why you have a Danish passport. Well we got the Danish passport, because our mum had one, and even if we were born in Norway, we had to have the same passport as our mum..

When were you introduced to surfing? At 13 years of age, we were introduced to surfing.

Both of you compete on the WQS and in European Pro Junior series. How do you rank in these events? Last year I (Joackim) became 2nd, and my brother 3rd in the same event (Estoril B! Pro Junior grade 2). After that, we made some quarter-finals and some semi-finals. It was one of the best years so far..

What are your ambitions with surfing? Where do you see yourself in the future? Would be nice to live of it, and of course entering the WT would be nice too..But it’s hard. This will be decided in the upcoming years..

You will soon be going to Klitmøller, Denmark, to compete in the Oneil Crowning. What are your expectations for this event? Looking forward to the cold water?  Yeap, it’s always fun to visit an unknown country for us, and since we also have Danish Passports, it will be exciting for sure,we are looking forward to it!

 
I denne uge deltager de to brødre i konkurrencen “The Oneil Crowning”, der finder sted omkring Klitmøller. Klitmøller local, Jonas Johansen vil køre rundt med dem, og vise dem de danske bølger. Vi håber alle lokale vil byde dem velkommen i deres modersland. Vi ønsker dem held og lykke herfra.

D. 23/3 havde Poul Hald, Visepræsident for Danmarks Naturfredningsforening, et læserbrev i Thisted Dagblad. Overskriften var “Nationalpark bør sikre Vandet Sø mod surfing”. Det var, hvad det var, og ja – der var intet nyt under solen, intet der var værd at kommentere, så den lod vi passere.

D. 28/4 nåede historien om Vandet Sø imidlertid sit absolutte lavpunkt. Det blev præsenteret under overskriften “Vandet Sø uden surfere” ligeledes i Thisted Dagblad. Det er grunden til, at vi er steget på hesten igen.

Sidstnævnte kan være lidt af en udfordring, når man, som er tilfældet for os alle, har familie med små børn, masser af arbejde, ungdomsarbejde i surfklubben, en kommende World Cup, et Danmarksmesterskab samt børne- og ungdomscamp for blot at nævne noget af det, der skal foregå i 2010.

Nu vel – here we go:

Det er ikke en glidebane
Poul Hald lægger ud med at understrege vigtigheden af sagen, som ikke må ende i et mudret kompromis, der kan risikere at bliver en glidebane, hvor surfingens kommercielle interesser overtrumfer hensynet til naturen og dens mere afdæmpede brugere.

Men helt ærlig – hvad er egentlig problemet Poul Hald? Det er en tredjedel af Vandet Sø, vi taler om – én sø og ikke alle søer. Hvis Thy Nationalpark samlet dækker et areal på 240 km2 svarer det til ca. 0,6% af det samlede areal. Det betyder, at der fortsat er 99,4% tilbage til Poul Halds verdensbillede.

0,6% er 0,6%. Det er ikke en glidebane, men Poul Halds glidebane-argument og dermed et af utallige eksempler på, at netop glidebanet-argumentet er det ringeste af alle argumenter.

Det handler ikke om hensynet til naturen
Hensynet til “de mere afdæmpede” brugere hænger fint sammen med, at Poul Hald tidligere har givet udtryk for, at surfing på Vandet Sø pga. aktivitetens hastighed og de farvestrålende sejl tivoliserer området. Det er også grunden til, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at kano og kajak samme sted skal tillades, fordi de rolige bevægelser tæller som ”stille sysler” og derfor kan forenes med områdets æstetik.

Hvorvidt surfing kan forenes med områdets æstetik er og bliver en smagssag og således en understregning af det faktum, at Poul Hald rigtig gerne vil presse sine præferencer ned over hele, vitterlige HELE nationalparken.

Poul Halds aversioner mod surfing handler ikke om hensynet til naturen, men om beskyttelse af bestemte præferencer. Det betyder, at man fra hans side i virkeligheden må argumentere for, at de præferencer er vigtigere end f.eks. surfernes, og dermed holde hensynet til naturen ude af debatten.

Der er ikke skyggen af evidens
Poul Hald henviser til videnskaben, idet han understreger, at surfing forstyrrer fuglelivet. Det gør det, men det gør al anden menneskelig aktivitet også, og der findes ikke skyggen af lødig videnskab eller evidens for, at surfing forstyrrer mere end så meget andet friluftsliv.

At det forholder sig sådan, vil man vide, hvis man har læst rapporten “Friluftslivets effekt på naturen” fra 2002. Rapporten afdækker og sammenskriver eksisterende forskning på området. Sidstnævnte er tyndt – rigtig tyndt.

Rapporten blev skrevet med henblik på at kvalificere debatten om friluftslivets effekt på naturen i Danmark. Med Poul Hald som pennefører kan man spørge sig selv, hvad der kom ud af det, når nu han fortsat bramfrit slår fast, at videnskaben understøtter hans synspunkt. Lad os een gang for alle slå det fast: DET GØR DEN IKKE!

Man kan have alle mulige formodninger, men det ændrer ikke ved, at den slags aldrig har været og aldrig bliver videnskab.

Et forbud før en undersøgelse er galimatias
Poul Halds udtalelser står da også i skærende kontrast til vores egen nationalparkbestyrelse, som medgiver, at man pt. ved utrolig lidt om windsurfingens effekt på fuglelivet. Det fremgik af artikelen “Vandet Sø uden surfere”, som blev bragt i Thisted Dagblad d. 28/4.

Man ved ikke noget. Det blev også bekræftet af Danmarks Miljøundersøgelser tilbage i 2007, hvor man på et møde om Vandet Sø oplyste, at der ikke findes undersøgelser, som viser, at et windsurfsejl er mere skræmmende for fugle end for eksempel en pagaj, der glimter i solen.

Så meget desto mere nedtrykkende er det, at nationalparkbestyrelsen vil ansøge om et forbud mod surfing på Vandet Sø, idet friluftslivets herunder windsurfings effekt på området, skal undersøges først.

Hvordan kære nationalparkbestyrelse (!!), fristes man til at SKRIGE til himmelen, – hvordan kan I ansøge om et forbud, før I har gennemført en undersøgelse af windsurfings effekt på Vandet Sø?! Det er galimatias, når Matias er helt ude i hampen.

I kan jo ikke undersøge effekten, hvis der ikke er windsurfere derude. Og hvad med alt det andet friluftsliv, skal det også forbydes, mens vi venter på den undersøgelse, som ikke kan gennemføres, fordi der ikke er noget grundlag at foretage undersøgelsen på?

Reguleret surfing på Vandet Sø er en mulighed
Formanden for nationalparkbestyrelsen, Ejner Frøkjær, siger i artiklen “Vandet Sø uden surfere” d. 28/4, at ureguleret surfing på Vandet Sø er uheldig, og at anbefalingen om at søge aktiviteten forbudt skal ses i den sammenhæng.

Det kan simpelthen ikke være formanden, der taler. Han er en klog mand, så han ved bedre. Det er formanden, der er tvunget til at tale på vegne af flertallet i nationalparkbestyrelsen.

Hallo – flertal i nationalparkbestyrelsen (!!) der KAN etableres reguleret surfing på Vandet Sø. Det kan ske i morgen, og skal i så fald finde sted med udgangspunkt fra den offentlige badeplads på søens nordvestlige bred, hvorfra det hele tiden har været lovligt at surfe.

Et forslag til reguleret surfing er udarbejdet i form af en treårig forsøgsordning – med hele molevitten – altså ingen kitesurfing, afmærkning, bøjer, toiletvogn etc. Det blev præsenteret for brugerrådet i 2008. De afslog, tilsvarende gjorde Skov og Naturstyrelsen. Sidstnævnte efter sigende af skræk for at lægge sig ud med “de grønne organisationer”.

Med hensyn til den østlige ende af søen er der ligeledes lavet et oplæg til en aftale om en treårig forsøgsperiode. Denne aftale ligger i tråd med den anbefaling, som Friluftsrådet kom med efter et møde om Vandet Sø den 6/3, 2007. Også det forslag er blankt blevet afvist.

Det og KUN det, er grunden til, at surfing på Vandet Sø ikke foregår med henvisning til en aftale, som man i givet fald kunne være fælles om at holde i hævd. Her skal det nævnes, at Skov og Naturstyrelsen d. 27/10, 2009 meldte, at man siden ”åbning” for ureguleret surfing på Vandet Sø i 2008 ikke har oplevet problemer.

Begge oplæg til aftale inkluderer, at Surfklubben NASA trækker sig fra Vandet Sø efter de tre år, hvis det viser sig, at surfing og surferne går amok. Et hint herfra kære flertal i nationalparkbestyrelsen og Poul Hald: Det er tre år, som I kan bruge til at undersøge surfingens effekt på flora og fauna.

Men inden I bruger en masse ressourcer på en undersøgelse, er det værd at bemærke, at Vandet Sø ikke er EF-fuglebeskyttelsesområde, hvorfor det ikke er nødvendigt at tage særlige hensyn til almindelige fuglearter. Det påpegede Viborg Amt i 2005. Ved samme lejlighed gjorde man opmærksom på, at øvrige arter såsom odder og damflagermus er nataktive og derfor ikke særligt negativt påvirket af surfing.

I det hele taget er det besynderligt, at Viborg Amts tidligere undersøgelser og anbefalinger ikke tillægges større vægt. Heri blev det jo nærmest anbefalet, at surfing kunne/burde finde sted netop på Vandet Sø og ikke på andre søer i området.

Hvad går der galt?
Når Poul Hald udtrykker sig om Vandet Sø og siger, at sagen er af principiel karakter, har han fuldstændig ret. Det er imidlertid ikke et spørgsmål om, hvorvidt windsurfingens kommercielle interesser skal overtrumfe hensynet til naturen. Det er til gengæld et spørgsmål om, hvorvidt ét syn på, hvad der er pænt i en nationalpark, skal overtrumfe plads til 0,6 % mangfoldighed i Nationalpark Thy.

Når et flertal i nationalparkbestyrelsen har besluttet sig for at forsøge at forbyde surfing på Vandet Sø er det, … ja faktisk svært at forholde sig til. Hvad går der galt, må man spørge sig selv? Hvad har de tænkt på, da de valgte at bevæge sig ud ad den vej. Findes der overhovedet et rationelt menneske i kongeriget Danmark, som kan følge den tankegang?