Annette Qvistgaard explores Cold Hawaii

Annette har lavet en super cool film, hvor hun på sin helt egen måde fortolker Cold Hawaii – for mig at se lidt af en kærlighedserklæring :-) Annette skriver:

I juleferien var jeg hjemme og ville lave lidt film af naturen omkring Klitmøller. Jeg kender området ret godt og ville dele de flotte indtryk området byder på. Jeg havde forstillet 30% surf og resten fra national parken osv, men så kom der vind :-) og jeg var på vandet med min 7,5′ er.

Dagen efter havde vinden lagt sig, og det blev en perfekt surf dag ved Bunkers, en fin swell, høj sol og masser af fed stemning på stranden. Jeg endte med, at få de fleste optagelser ved stranden, så hermed en lille surf video fra julen.

… enjoy!

Windsurfing, Vandet Sø og Nationalpark Thy

Bestyrelsen i Surfklubben NASA er opmærksomme på, at surfing på Vandet Sø diskuteres i bestyrelsen for Nationalpark Thy i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til nationalparkplanen. Nedenstående er en fremlægning af vore betragtninger i sagen.

1. Det er ikke forbudt at surfe på Vandet Sø. Det er fuldt lovligt, og har hele tiden været det. Er der offentlig adgang kan man surfe. Det er der bl.a. ved badebroen i søens nordvestlige ende. Det erkendte Skov og Naturstyrelsen i 2008, som også var året hvor styrelsen fjernede surfing-forbudt-skiltet netop i det område. Skov og Naturstyrelsen har d. 27/10, 2009 meldt, at man siden ”genåbningen” for surfing i Vandet Sø i 2008 ikke har oplevet problemer med surfing.

2. Det fremgår af fredningsdeklarationen for Vandet Sø, at ”[…] motorsejlads kun må finde sted med fartøjer, som højst kan præstere en maskindrevet hastighed på 5 knob.” Surfing nævnes ikke og er som bekendt ikke et maskindrevet fartøj. Viborg Amt har tidligere påpeget, at ”[…] søen formentlig ikke er særlig sårbar over for surfing.”dfs

3. Vandet Sø er ikke EF-fuglebeskyttelsesområde, hvorfor det ikke nødvendigt at tage særlige hensyn til almindelige fuglearter. Det påpegede Viborg Amt i 2005. Ved samme lejlighed gjorde man opmærksom på, at øvrige arter såsom odder og damflagermus er nataktive og derfor ikke særligt negativt påvirket surfing.

4. Friluftsrådet tog i 2002 initiativ til et såkaldt deskstudy, som skulle afdække og sammenskrive eksisterende forskning med henblik på at kvalificere debatten om friluftslivets effekt på naturen i Danmark. Gennemgang af rapporten viser, at man ikke med rimelighed kan fastslå windsurfings skadelige effekt på fuglelivet. Det blev bekræftet af Danmarks Miljøundersøgelser på et møde den 6/3, 2007 om Vandet sø, hvor man også oplyste, at der ikke findes undersøgelser, som viser, at et windsurfsejl er mere skræmmende for fugle end for eksempel en pagaj, der glimter i solen.

5. Brugerne påpegende allerede tilbage i 1988, at den østlige ende af Vandet Sø er bedst egnet til windsurfing. Det dokumenterer rapporten Forslag til regulering af windsurfing i Viborg Amt udarbejdet af Viborg Amt. Af rapporten Vegetation i Vandet Sø ligeledes udarbejdet af Viborg Amt fremgår det, at den sydøstlige ende er kendetegnet ved at have relativt få undervandsplanter som følge af en stærk vindeksponering og ustabil sandbund, som giver planterne dårlige vækstbetingelser. Det skal nævnes, at det af Skov og Naturstyrelsens hjemmeside fremgår, at Liden Najade kun findes i tre søer i Danmark. Vandet sø er ikke en af dem.

6. Det er ved måling endeligt fastslået, at besørgelse i vandkanten ikke har været en del af surfkulturen ved Vandet Sø. Således er der intet i Miljøprojekt nr. 1062 fra 2006, som så meget som antyder, at en formodet forhøjet mængde af coliforme bakterier skulle stammer fra surferne. Påstanden blev fremført af lokale beboere og den lokale afdeling af DN. Påstanden er useriøs og tilmed pinlig.

7. Af Cold Hawaii Masterplan fra 2007 fremgår det, at brugerne har udpeget Vandet Sø som et af fem topspots i Thisted Kommune og dermed et væsentligt element i området forstået som Cold Hawaii. Det ligger fast, at Lagunen ved Agger Tange, som ligeledes betegnes som topsport, formentlig aldrig bliver surfområde. Forbydes surfing på Vandet Sø reduceres kernen i Cold Hawaii med yderligere 1/5.

8. Vandet Sø fungerer som sted for egnes surfskoler. Det gælder for Surfklubben NASA, men også for Surfshop Klitmøller. Det betyder, at et forbund mod surfing på Vandet Sø påvirker det lokale foreningsliv såvel som erhvervslivet i området negativt.

9. Den østlige tredjedel af Vandet Sø er et perfekt supplement til windsurfing på Vesterhavet. Området ligger tæt på en række af de bedste bølgesteder. På den måde kan området virke som ”kravlegård” for børn og voksne, der enten bare gerne vil prøve eller måske senere ønsker at prøve kræfter med Nordsøen.

10. Vandet Sø fungerer som træningssted for områdets freestyle elitesurfere. F.eks. er den dobbelte nordiske mester og tredobbelte danske mester medlem af surfklubben NASA. Medlemsskaren tæller pt. Danmarks 5 bedste freestyle surfere.

11. I sin åbningstale nævnte miljøministeren, at der både skal ”[…] være plads til krondyr og kondiløbere. Til vandfugle og windsurfere” han fortsatte: ”[…] Bestyrelsens opgave er at indrette parken, så de faste beboere – både mennesker, dyr og planter – forstyrres så lidt som muligt af parkens gæster.” Det er et rimeligt ønske og nationalparkbestyrelsen kan honorere ønsket ved at opretholde muligheden for surfing på Vandet Sø samtidig med, at man friholder en række andre områder herunder f.eks. Nors Sø.

Set i lyset af ovenstående henleder bestyrelsen i Surfklubben NASA desuden opmærksomheden på afsluttende bemærkning i NCOA-rapporten, som er udarbejdet på vegne af Erhvervs- og Udviklingsafdelingen i Thisted Kommune. Betragtningen er væsentlig, fordi den efter vores opfattelse rammer centrale dele i hele benyttelse-beskyttelse-diskussionen og dermed også diskussionen om, hvorvidt der fortsat skal være surfing på Vandet Sø.

Bestyrelsen i Surfklubben NASA ser frem godt samarbejde om Vandet Sø som et fornuftigt indrettet og velvalgt område for friluftsaktiviteter herunder surfing.

G-day, fælles surf og hygge for piger

Mange har givet udtryk for de gerne vil deltage i G-day, fælles surf og hygge for piger og sommerens undervisning i paddelsurfing for kvinder, men meget få har reelt tilmeldt sig endnu. Så hvis du gerne vil med, så send os en e-mail med din deltagelse snarest.

G-Day in NASA

Vi starter sommeren med en girl surf hygge dag – lørdag den 27. Juni.

Vi starter med kaffe i klub huset kl. 15:00 med en briefing omkring NASA’s Girl Surf Session sæson ’09 ( 27. Juni – 14. August).

Program

Møde i klubhuset

  • Regler for lån af udstyr
  • Program for sæsonen, en ugentlig undervisningsdag i perioden 27. Juni– 14. August.
  • Hvad forventer du af NASA Girl Surf Session sæson ’09
  • Pige stævner for ’09, SURFJOINT’09 og andre NASA aktiviteter.
  • Surfing, Derefter skal vi på vandet, klubben har få dragter, der er rigelig med brædder som kan lånes ☺

Hygge kl. 19:00 i klubhuset med mad, Pris 30,- ( medbring egne drikke varer).

Nb.: Til dem som kommer langt fra, har I en madras med kan I overnatte i klubhuset.

Tilmelding til kun G-Day:
Annette Qvistgaard, helloaq[AT]hotmail.com

Tilmelding KUN til undervisning perioden 27. Juli – 14. August.
helloaq@hotmail.com

Vil du gerne med til G-Day, men ikke tage del i den fremtidige undervisning, er du stadig meget velkommen ☺ til surf hygge i klubhuset.

Kauli film premiere i Klitmøller

Lars Petersens (D99) blog, kan man læse følgende:

Den 14 Januar kl. 19.30 er der premiere på den nye Kauli Seadi portræt film i NASA’s klubhus i Klitmøller.  Arrangementet er for alle som er klar på at se et action brag med verdens bedste bølgesejler!  Filmen vare ca. 23 min + bonus materiale med bl.a. Ricardo’s triple loop forsøg.

Filmen er som nævnt tidligere i bloggen lavet af FYM Productions og redigeret her i Klitmøller. Go for it!

Vi indstiller Stian Eide til årets Gørdetmuligt pris

På vegne af Surfklubben NASA og borgerne i Klitmøller vil vi gerne indstille Stian Eide til Gørdetmuligt prisen.

Stian har på sin egen uselviske, netværksorienterede, tillidsvækkende, innovative og handlekraftige måde formået at engagere en – efter forholdene – stor gruppe børn og unge i Klitmøller omkring noget så eksotisk som paddelsurfing (surfing uden sejl).

Udgangspunktet er Cold Hawaii og dermed Vestkysten i Thisted Kommune. Konteksten er lokal, hvor Stian foruden at lære børn og unge mennesker at surfe, lærer dem at tænke globalt ved at handle lokalt.

Som sådan er Stian Eide paradigmet på et moderne foreningsmenneske. Blandt mange ting har Stian introduceret et holistisk koncept og dermed grundlaget for en markant tilgang til arbejdet med børn og unge mennesker i klubben.

Stian driver en børne og ungdomsafdeling med udgangspunkt i Surfklubben NASA. Gennem sit arbejde med unge mennesker har han lokalt i Klitmøller skabt en situation, hvor 20 børn og unge mødes. Fokus er surfing, sikkerhed og en generel respekt for naturen. Derudover er Stian engageret i arbejdet med introduktion af surfing i juniorklubben i Klitmøller.

Stian er primusmotor bag Surfjoint. Under overskriften Go Glocal har han været en af de helt store drivkræfter bag indførelsen af konceptet ’three is a winner’, som Surfklubben NASA lancerede i 2007. Der er tale om en ny model for afholdelse af frivillige kultur- og idrætsarrangementer. Modellen vinder ved sin enkelthed.

Det fungerer på den måde, at overskuddet fra et arrangement deles op i tredjedele: én tredjedel går til global velgørenhed, en tredjedel går til lokal velgørenhed og en tredjedel investeres i et nyt arrangement.

Konkret har surfklubben anvendt modellen på SurfJoint. Det har vi gjort i samarbejde med Læger uden grænser. Overskuddet fra SurfJoint 2007 og 2008 har begge år været på 30.000 kr, så:

  • 10.000 kr. er gået til Læger uden Grænser (både 2007 og 2008)
  • 10.000 kr. er gået til indkøb af en ny trailer til den lokale surfklubs ungdomsafdeling (2007), 10.000 kr. til børne- og ungdomstur til Norge (2008).
  • 10.000 kr. investeres i næste års SurfJoint (både 2007 og 2008)

Konceptet ’three is a winner’ er surfklubbens bidrag til en ny, globalt orienteret og ansvarsbevist foreningskultur i Danmark.

Stian er helt og holdent den, der trækker i trådene og holder tovet. Rygraden i det frivillige arbejde er unge- og børn fra Klitmøller, som han coacher og opmuntrer undervejs. Sidstnævnte får gennem sin egen indsats hjælp til selvhjælp og samtidig et synligt bevis for, at f.eks. 3000 børn i den tredje verden bliver vaccineret mod en dødelig sygdom.

Kæmpe brag af et DM 2008

Der er lagt brænde i ovnen til et kæmpe brag af et DM 2008

Sideløbende med Wave-freestyle vil der blive der i år action for alle pengene i form af SLALOM på en 8-tals bane

Skal det være et godt arrangement som alle kan tage hjem fra med en god oplevelse har vi brug for din hjælp.

Vi mangler både officials, hjælp til grillen, oprydning i æ Redningshus osv.

Meld tilbage hvor megen tid du kan afse. Også selv om du kun kan hjælpe et par timer eller tre.

Jo flere vi er – jo nemmere slipper vi om ved det.

Program for Wave/freestyle

Det endelige program oploades med eliminationer d. 13/10. Nedenstående er vejledende. Der vil hver aften være aktiviteter i redningshuset med livemusik

Torsdag:
09.00: Skippermøde i Redningshuset ved Ørhage
10.00: Først mulige start
16.00: Sidst mulige start
19.00: Fælles arrangement i Redningshuset. Offentliggørelse af lokation for skippermøde fredag.
Valg/Genvalg af udvalg. Evaluering af sæson.

Fredag:
09.00: Skippermøde
10.00: Først mulige start
16.00: Sidst mulige start
19.00: Fælles arrangement i Redningshuset. Offentliggørelse af lokation for skippermøde lørdag.

Lørdag:
09.00: Skippermøde
10.00: Først mulige start
16.00: Sidst mulige start
18.00: (kan udskydes efter vejret) DBOs ordinære generalforsamling i Redningshuset.
19.00: Fælles arrangement i Redningshuset. (Offentliggørelse af tømmermænd søndag). Samt offentliggørelse af skippermøde søndag.
21.00: Underholdning som alle skal medbringe cowboyhat til.

Søndag:
09.00: Bevidstheden nærmer sig en normal til skippermøde
10.00: Først mulige start
16.00: Præmieoverrækkelse
17.00: Vi ses igen til næste år med samme antal deltagere, da vi ikke kan blive flere (lad os se).

Slalom i det vilde vesten Klitmøller

Setup:

I dag foregår alt kapsejlads inklusiv slalom sejlads i fjorde og bugte, hvor man finder roligere vand, således at alle uanset alder og kunnen kan konkurrere med hinanden. Sådan har det været i mange år, hvilket er et godt koncept. Slalom har dog mange sider i sig, som bliver udnyttet mange andre steder i verden. Fx i World Cuppen, hvor man kan sejle slalom i de vildeste forhold.

Med base i nordens ”Cold Hawaii”, ønsker vi at få det ”vilde” tilbage i slalom. Action og adrenalin pumpen skal være opskriften, deltagerne samt publikum skal underholdes fra start til slut og nyde hvad Danmarks vilde vesten kan byde på. I world cuppen ser man ofte slalom sejlads i 4-5 meter bølger, som kan få alle op af stolen.

Hvorfor Klitmøller? Klitmøller er indbegrebet af det vilde vesten, her mødes de mange tusinde surfere og windsurfere året rundt og hænger ud i det smukke område for at prøve kræfter med det frådende Vesterhav.

Cold Hawaii og Jyllands Posten

Citat Jyllands Posten (Axel Phil-Andersen):

Det kolde Hawaii

Vestkysten i Thy byder på surfing i international topklasse. Det skal udnyttes fuldt ud og sammen med den nye nationalpark skabe udvikling og turisme i Thisted Kommune. Masterplanen er allerede parat.

Building the Cold Hawaii, siger de i Thy.
Det lyder internationalt, og sådan er stemningen også her på den lille parkeringsplads ved Ørhage i Klitmøller direkte ud til Nordsøens skummende bølger. Blandt surfere kendt som ”The Reef”.

Campere, firhjulstrækkere, folkevognsrugbrød og andre kassevogne er klemt sammen i en lille kaotisk surferkoloni, hvor klapstole, våddragter, sejl, surfbrætter kæmper om pladsen, mens først og fremmest mænd i næsten alle aldre og nationaliteter spejder forventningsfulde ud over havet for at vurdere vind og bølger.

En lidt for kraftig nordmand kæmper med at få våddragten på, mens han siger: »Det her er bedre end Norge.«

Og vinden er god. Omkring 10 meter i sekundet og i syd-sydvest giver det fine muligheder for windsurfing på spidsen af Klitmøller.

20-25 sejl er allerede i gang på havet, og selv om bølgerne sagtens kunne have været højere og vinden en smule kraftigere, bliver der både sejlet hurtigt, hoppet, loop’et og kæntret.

Rasmus Johnsen – i Thisted Kommune bedre kendt som Rasmus Ildsjæl – betragter da også sceneriet med en vis tilfredshed:
»Det er ok i dag,« konstaterer han. Den karseklippede og bredskuldrede Rasmus ved nemlig, hvad det drejer sig om.

Ikke alene er han manden bag masterplanen ”Building Cold Hawaii”, som politikerne i Thisted Kommune har taget til sig for at gøre kysten til Nordeuropas bedste surfområde med en række surf-spots, hvor man både tilgodeser windsurfing (sejl), kitesurfing (skærm) og paddelsurfing (kun bræt).

Det skal ske via bedre faciliteter for surferne, ikke mindst parkerings- og landingsforhold, toiletter m.m.

Et projekt der har fået politisk og økonomisk medvind fra både Thisted Kommune og Realdania, som tilsammen har kastet en snes millioner til at udvikle ”det gode liv ved kysten”, hvor surfing indtager en stor rolle.

Rasmus Johnsen kender også drivkraften, der får mænd til at glemme, at de har kærester, koner og børn, og i stedet starte bilen og køre flere hundrede kilometer for at komme frem til de helt rigtige bølger og den helt rigtige vind.

»I 1993 lånte jeg et bræt på Ringkøbing Fjord, og så var jeg færdig. De næste ti år bestilte jeg ikke meget andet end af surfe, og det kostede bl.a. to kæresteforhold. Når jeg ikke surfede, sad jeg sad jo og kiggede ud af vinduet det meste af tiden for at holde øje med vinden.«

Hvis vejrudsigten er rigtig aftenen i forvejen, pakker man nemlig grejet i både Hamburg, Kiel, Århus og Odense og sætter tidligt om morgenen kursen mod Klitmøller-Hanstholm.

Sådan er det bare
36-årige Rasmus Johnsen var oprindelig atletik-ti-kæmper på eliteplan, men sarte achillessener stoppede den karriere.

Siden har det handlet om surfing – i Rasmus’ tilfælde windsurfing – men alligevel er det blevet til en bachelor i idræt og sundhed og hovedfag i filosofi.

Rasmus Johnsen har selv boet på skift i København, Århus og Odense, men for to år siden tog han den beslutning som et halvt hundrede inkarnerede surfere har taget før ham:

Flyttede teltpælene og tog kone og børn (2) med til Klitmøller, hvor han i dag selv erhverver sig som selstænding konsulent og fruen som fotograf.

Klitmøller blev for alvor opdaget af en kendt tysk windsurfer i 1980’erne, der skrev en artikel om området. Siden dengang er især Klitmøller og Hanstholm blevet eftertragtede surfsteder, som regnes for de absolut bedste i Nordeuropa, og hvor der ved Hanstholm er målt Nordsøens højeste kystbølger på op til 17 meter.

Surfer-invasionen har givet kultursammenstød med de lokale, som især i begyndelsen så med stor skepsis på de mærkelige unge, der kom i ramponerede folkevognsrugbrød, der blev parkeret de mest umulige steder og fyldte det hele. De brugte sjældent campingpladserne, men forrettede deres nødtørft i det fri, og næsten værst af alt: de levede på en sten og lagde dermed stort set ingen penge hos de lokale.

Dem er der stadig nogle af, men ligesom skibumser på et skisportssted er de et mindretal. Resten af surferne er ifølge Rasmus Johnsen ganske almindelige, men i mange tilfælde også veluddannede og ressoucestærke mennesker, der tager hele familien med til Thy.

»Mange af dem, der fortsat kommer til Klitmøller, er blevet mere magelige, de har fået børn og bedre økonomi,« siger han.

Alligevel var der for kun tre år siden decideret krig på kniven mellem surferne anført af den lokale forening, NASA (North Atlantic Surf Association) og Hanstholm Havn, der nord for havnen havde planer om at bygge fem store vindmøller og forvandle Nordeuropas bedste windsurfersted, Middles, til en 130 meter bred og en kilometer lang blanding af beton og sten.

Her gik også de verbale bølger højt, og projektet er foreløbig ikke blevet til noget, selv om sagen ifølge Hanstholms Havns nye havnedirektør, Birgitte Juhl, stadig er uafklaret.

»Vi håber fortsat på, at vindmøllerne lige præcis på det sted aldrig bliver realiseret,« siger Rasmus Johnsen, der samtidig betegner opgøret som et vendepunkt:

»Resultatet blev, at vi satte os sammen med bl.a. politikerne i den gamle Hanstholm Kommune og fik udarbejdet en masterplan for surfing i de tre gamle kommuner, Hanstholm, Thisted og Sydthy, som siden er slået sammen i Thisted. Masterplanen er et godt eksempel på, hvad man kan få ud af at sætte sig ned og snakke sammen.«

Citat Jyllands Posten (igen, Axel Pihl-Andersen)

Mulighedernes land

Der går generelt dårligt i Danmarks udkantsområder, og derfor er der behov for nytænkning.
Realdania har skudt 105 mio. kr. i at finde og afprøve nye strategier for at vende udviklingen i disse områder.
Det sker i et samarbejde med Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune, der hver især bidrager med 30 mio. kr.

I Thisted vil en pæn del af beløbet gå til at styre surfing, men også til landsbymiljøer og områdets øvrige natur- og kultur-attraktioner.

Lolland vil satse på herregårde og bæredygtig energi.
Bornholm vil styrke sin position som en yndet turistattraktion og bl.a. øge tilgængeligheden til øens natur- og kulturværdier.

Surferne kalder vestkysten i Thy for Cold Hawaii på grund af helt specielle bølge- og vindforhold. Det er som Hawaii, bare koldere.

Masterplanen Building Cold Hawaii opererer med fem surf-spots, der bør prioriteres med særlige faciliteter: Middles ved Hanstholm, Reef ved Klitmøller, North Side ved Vorupør, Lagoon ved Krik Vig og Puddle ved Vandet Sø.

Allerede næste år vil dele af planen blive omsat til forbedrede fysiske faciliteter.

Citat Jyllands Posten (igen-igen, Axel Pihl-Andersen):

Indvandrerne/Fra København til Klitmøller

Lejligheden på Holmen med udsigt til Operahuset er stadig ikke solgt, men fiskerhuset i Klitmøller er for længst sat i stand.

Det er gået rigtigt hurtigt for den 36-årige Carsten Ishøy og hans 31-årige kæreste, Mia Rønning, der i løbet af mindre end et år har skibbet to lovende erhvervskarrierer og er flyttet fra København til Thy.

Mia Rønning har været butikschef i en halv snes år hos H&M, mens den cand.merc.-uddannede Carsten Ishøy har haft chefstillinger i salgsafdelingerne i flere virksomheder.

Men der var ingen tvivl, da københavnerparret i august sidste år besøgte Klitmøller for at overveje huskøb og permanent flytning.

»Byens sidste fiskerhus var til salg. Gammelt og faldefærdigt men tæt på vandet og med havudsigt for 1. sal. Vi var ikke i tvivl,« siger kite-surferen Carsten Ishøy.

Siden er fiskerhuset blevet moderniseret fra top til tå og forvandlet til ”Surfhouse” med surfbutik og mini-pensionat samt kurser i kite-surfing.

Huset åbnede 1. juli i år, og i dag er parret overbevist om, at valget med at kombinere Carsten Ishøys hobby med selvstændig virksomhed er det helt rigtige.

»Det er et stort sats, og mange venner og bekendte har rystet på hovedet af os. Men jo længere vi er kommet i forløbet, desto gladere er vi blevet,« fortæller Mia Rønning, der lige nu er sygemeldt efter en diskusprolaps-operation, men skal til at finde nyt arbejde.

Surfing er Carstens passion, og Mia surfer ikke. Til gengæld har hun dyrket ridesport og sejlsport, men en dårlig ryg har indtil videre sat en stopper for de aktiviteter.

Parret et godt eksempel på den type indvandrere, der har givet
Klitmøller den største befolkningsfremgang i de udkantsområder, som forskerne kalder den rådne banan, og som bortset fra Klitmøller og tre andre steder er karakteriseret ved befolkningstilbagegang og en stadig ældre befolkning.

På Sygehus Thy-Mors i Thisted har surf-kvaliteterne i området gjort det lette at skaffe turnus-læger til praktikophold på sygehuset.

»Det har tidligere været et problem at trække lægerne helt herud, men efter at vi er begyndt at markedsføre sygehuset på områdets surf- og naturmuligheder, går det meget lettere,« siger kommunikations-konsulent, Kristian Andersen fra sygehuset.

I samarbejde med cold hawaii-projektet og Rasmus Johnsen havde man f.eks. for et års tiden siden er hold med seks surfende københavnske læger under uddannelse, og der er også blevet lavet pr-fremstød blandt de medicinstuderende på Aarhus Universitet.

»Foreløbig har vi investeret i to surfbrætter og fire våddragter til gratis afbenyttelse,« siger han.

Surferne og deres familier udgør ca. 20 pct. af Klitmøllers faste befolkning på 850 mennesker. Surferne er generelt veluddannede yngre mennesker.

Citat Jyllands Posten (igen-igen-igen, Axel Pihl-Andersen)

Optimisme i Thy

Danmark bliver mere og mere skævt i disse år.
Mens hovedstadsområdet, Østjylland og de større bycentre vokser, er billedet et andet i yderområderne. Huse står tomme og forfalder, butikker og institutioner lukker.

Men sådan kommer det ikke til at gå i Thy, fastslår Thisted Kommunes borgmester, Erik Hove Olesen (S).
Områdets fantastiske surf-muligheder skal udnyttes bedre og sammen med den nye nationalpark skabe dynamik og fremgang i området.

»I modsætning til tidligere ser langt de fleste surfing som en fantastisk mulighed til at tiltrække både nye borgere og turister. Det passer simpelthen som fod i hose til vores nationalpark og tilbud om et helt ekstraordinært natur- og fritidslid,« siger Erik Hove Olesen.

I samarbejde med Realdania vil landkommunerne Thisted, Lolland og Bornholm nu for alvor vise, at der findes alternative veje, så man kan få udvikling i stedet for afvikling i landdistrikterne.

Ifølge projektleder Karen Skou fra Realdania og andre forskere i udkantsområdernes problemer handler det om at finde egne styrker og nicher i stedet for at gøre det samme som de andre – og især andre og større byer.

»Hvis yderområderne skal overleve som samfund, er der brug for nye metoder og nye strategier. Man skal fokusere på de eksisterende potentialer, og det er Thisteds satsning på surfing et virkelig godt eksempel på. Hvordan kan man udvikle det positivt i harmoni med andre fritidsaktiviteter og erhverv ? Og hvordan kan man måske oven ikøbet gøre området international kendt?,« siger hun.

Både borgmester og surfere er overbeviste om, at der ikke skal ret meget til.
Ifølge windsurfer Rasmus Johnsen, der er manden bag masterplanen Building Cold Hawaii, skal der kun en til to million er kroner for at opnå grandslam world cup-stævner i surfing.

»World Cup-stævner med alt, hvad det giver af international omtale, er bestemt ingen utopi. Det kan ikke vare længe,« siger borgmester Erik Hove Olesen.

Både Thisted Kommune og surferne forventer, at world cup-stævner bliver en realitet i løbet af nogle år.

Og det var så det … ;-)

SurfJoint 2008: Another Chapter is Completed

Surfjoint 08 has come to an end and so has the Danish summer. But the waves are still gently caressing the shores of Klitmøller offering endless hours of challenge and excitement to all its watermen all the way until next year when Surfjoint returns.

While we are waiting in anticipation for the last photos and video footage to come in, the Surfjoint team would like to use the opportunity to thank you all for a fantastic event.

Our deepest thanks and gratitude to our many beautiful volunteers that worked so hard during the entire event and to our many talented artists arriving from all over the country to perform their magic; Thanks to our sponsors for their support and most of all to all of you who came and joined Surfjoint and made the event absolutely unforgettably awesome.

See you all again next year.

PISTOLA rocking Surfjoint 08:

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Nazarenes Surfjoint 08:

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Universal SoundSystem Feat. Simon Jul

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video