Mulighedernes land lader vente på sig

Thisted Kommune har udsendt følgende pressemeddelelse:

Der er indkommet over 100 gode idéer til Thisted Kommunes og Realdanias projekt ”Mulighedernes Land”.

- Vi er dybt imponerede over antallet af ansøgninger og over det kolossale engagement, som befolkningen har lagt for dagen i projektet, siger planchef Jens Bach, Thisted Kommune.

Ved ansøgningsfristen for aflevering af ansøgninger til projekt ”Mulighedernes Land”, den 1. oktober 2007, var der indkommet 45 projekter. Af disse 45 består en stor del af flere delprojekter.

- Derfor når antallet op på over 100 idéforslag, og det er i sig selv fantastisk. Vi har dyb respekt for den store opbakning til projektet og for det kæmpe arbejde, som de over 1000 sider ansøgninger repræsenterer. Vi er ganske enkelt dybt imponerede, siger Jens Bach.

Der er en fin geografisk spredning af projekterne. Med andre ord – der er idéforslag fra alle kommunens egne. Thisted Kommune skønner at der er projektidéer for en samlet værdi på hen imod en kvart million kr. [red: det må være en milliard, de mener]

Projekt ”Mulighedernes Land” har et budget på i alt 60 mill kr. hvoraf Realdania bidrager med 30 mill. kr., Thisted Kommune med 20 mill. kr. og hvor de sidste 10 mill. kr. skal findes ved anden finansiering. Det kan f.eks. være midler fra EU-fonde, Indenrigsministeriets Landdistriktspulje eller private midler.

Thisted Kommunes koordinationsgruppe er sammen med Realdania i gang med at analysere og videreudvikle projektforslagene med henblik på at koble forslagene til bredere sammenhængende strategier for Thisted Kommunes udvikling. Denne proces forventer kommunen, vil forløbe henover vinteren. Når analysefasen er afsluttet vil koordinationsgruppens og Realdanias indstilling til det videre forløb i projektet blive fremlagt til politisk behandling.

- Vi vil være sikre på, at det er de rigtige projekter vi vælger at gå videre med, så de bidrager mest muligt til en positiv udvikling i Thisted Kommune. Det kræver en grundig analyse og bearbejdning af projektforslagene inden den endelige udvælgelse af projekter, slutter Jens Bach.

Vi væbner os med tålmodighed og ser en film mere:

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Cold Hawaii i TV2 Nord

Tv2 Nord sendte igår et rigtig godt indslag om Cold Hawaii – starring Eno Kløft (tilflytter fra København), Stian Eide (tilflytter fra Bergen og formand Surfklubben NASA) og Jan Krogh (chef for Erhvervs- og Udviklingsafdelingen i Thisted Kommune). Billederne er fra Nørre Vorupør og ikke, som det fremgår af indslaget, stranden i Klitmøller :-)

Det understreger, at Cold Hawaii er en række spots, på en strækning fra Vigsø i nord til og med Agger Tange i Syd, som tilsammen kompletterer hinanden og dermed gør området perfekt til windsurfing, kitesurfing og surfing. Klitmøller er i lighed med bl.a. Hanstholm, Vorupør og Agger Tange vigtige brikker i den sammenhæng.

Hanstholm Havn har fortsat planer om vindmøller

Fra Surfklubben NASA’s side understreger vi, at vi IKKE er i en position, hvor vi på nogen måde kan have en generel holdning til, om der skal være vindmøller og akvakultur på Hanstholm Havn eller ej. Klubben varetager et oplevelsespotentiale i kommunen og dermed surfernes interesser.

Derfor opfordrer vi til, at man fra Thisted Kommunes side grundigt overvejer, om et projekt på Hanstholm Havn skal ødelægge et af Europas bedste surfsteder, hvis der findes en løsning, som kan tillade udvikling på Hanstholm Havn, samtidg med at surfstedet ikke blot bevares, men bevares som et af Europas bedste.

I tråd med det arbejde, der blev lavet i forbindelse med Save Middles kampagnen, arbejder vi for at kommunen friholder området øst for Roshagemolen på en måde, så vi fortsat kan nyde godt af områdets unikke egenskaber.

Thisted Dagblad skiver idag, at det på byrådets temamøde forleden kom frem, at det er byrådet, der sidder med det overordnet ansvar for Hanstholm havn. Derfor gav direktør Hans Kjær gav en meget grundig orientering om havnen. Både om havnen her og nu, men også om de udfordringer, der ligger for havnen i de kommende år, fortæller borgmesteren.

Byrådsmedlemmerne blev således sat ind i havnens masterplan for de kommende års udbygning, i planerne for en udbygning af områderne øst for havnen, hvori der blandt andet indgår et projekt, som i oplægget omfatter en flydende hotel.

Desuden blev der orienteret om vindmølleplanerne og for mulighederne for at udbygge akvakultur-området øst for Hanstholm havn.

Planerne for opstilling af vindmøller øst for havnen var for et års tid siden årsag til voldsomme lokale protester. Mølleplanerne er fra havnens side tænkt ind i en helhed, der også omfatter den fremtidige udbygning af området med landbaserede saltvandsdambrug.

Kommunens økonomiudvalg skal på sit næste møde i december drøfte holdninger til fremtidige mølleprojekter i kommunen. Diskussionen udspringer konkret af planerne om at rejse store vindmøller tæt på Tilsted, men vil ifølge borgmesteren også komme omkring en mere generel stillingtagen til vindmøller i kommunen.

Det oprindelige projekt var er to projekter, som kørte efter planen 1) anlæggelse af stenmole og dermed erhvervelse af nyt land, som kan lejes ud til vindmøller 2) sidenhen anlæggelse af akvakultur.

Den procesrækkefølge blev imidlertid skrinlagt efter et møde, havnen havde med Havne- og Brokontoret (under det daværende Transport- og Energiministerium) i september måned 2006. Havne og Brokontoret var (på daværende tidspunkt) overordnet juridisk rådgiver i forhold til havneloven.

På mødet kom det frem, at det efter Havne- og Brokontorets mening, er i stid med lov for have at leje jord ud til vindmøller. Sidstnævnte betragtes ikke som havnerelateret virksomhed, som er en forudsætning for, at en en offentlig ejet selvstyrehavn (herunder Hanstholm havn) må beskæftige sig med det.

Ved samme lejlighed kom det frem, at Hanstholm Havn ved at fokusere på akvakulturdelen muligvis kan komme igennem med projektet. Det betyder i praksis, at havnen skal vende projektet om, så det kommer til at hedde 1) opførelse af stensætning + anlæggelse af akvakultur, sidenhen 2) opførelse af møller på et område, der ikke kan bruges til andet og derfor godt kan bruges til noget, som ikke er havnerelateret.

Af en artikel d. 28/9, 2007 fremgår det, at havnen nu fokucerer på akvakulturdelen frem for de store vindmøller. Det er altså en logisk konsekvens af, at havnen har fået at vide, at leje af jord til vindmøller er strid med lov for havne.

Surfing i Thy-guiden

Thy turistbureau har bedt kommentar til en en tekst til Thy-guiden. Det har de fået – resultatet er følgende::

Nb.: Hej Susanne, Hermed min udgave (red. Rasmus) – der er IKKE læst korrektur for sproglige fejl. Jeg har reduceret en del, da jeg mener, at det hurtigt kan blive for indviklet og kræve for mange forklaringer. Desuden har har jeg tilføjet paddelsurfing, som er en vigtig ting i Thy. Overskriften har jeg ændret til ‘Surfing the Cold Hawaii’ – jeg mener, at det fanger. Jeg har billeder fra Thy …

Surfing the Cold Hawaii
Her i Thy finder du utrolig mange surfspots. Faktisk kaldes vestkysten i Thy for Cold Hawaii. F.eks. er Klitmøller kendt som et af Europas bedste surfsteder. Vind- og bølgeforhold gør området helt perfekt. Surferne kommer mange steder fra for at dyrke deres lidenskab. Mange mennesker har bosat sig i Klitmøller for at kunne dyrke deres hobby hver dag og mange initiativer er i gang, for at gøre opmærksom på de formidable forhold. Surferne findes i alle aldersgrupper. Du finder både unge mennesker, familier og børn. Har man lyst til at prøve, kan man starte med at surfe på fjorden eller tilmelde sig et kursus. Man kan selvfølgelig også bare nyde synet af de ”professionelle”. Hele året igennem er der konkurrencer i høj klasse og der afholdes jævnligt surfevents og parties.

Den lille surfleksikon:
Windsurfing er en sport, hvor der sejles på bræt med et enkelt sejl. Aktiviteten kan betragtes som en hybrid mellem sejlads og surfing.

Når først du har lært at windsurfe, går det bare derudaf. Hastigheder på 35 – 45 km i timen ikke ualmindeligt.

Indenfor windsurfing findes der flere forskellige discipliner. Racing er windsurfingens svar på kapsejlads. Her gælder det om at komme først over målstregen. Waveperformance er mere actionpræget. Her gælder det om at lave hop og ride på bølgen. Freestyle går ud på at lave tricks.

Kitesurfing er en forholdsvis ny sport, hvor udøveren i stedet for sejl trækkes af en drage (kite). Sejleren styrer dragen ved hjælp af en kort bom.

Kitesurfing giver ligesom windsurfing mulighed for høje hop og sejlads i høj fart. Inden for kitesurfing skelner man udelukkende mellem waveperformace og freestyle.

Kitesurfing er faktisk lettere at lære end f.eks windsurfing. Har du først lært at kitesurfe, går der ikke lang tid før du kan lave mange tricks og manøvrer på vandet.

Kitesurfing kan være farligt. Inden du går i gang, skal du sørge for at få ordentlig instruktion. Dragen har dog efterhånden fået indbygget en række sikkerhedsanordninger, som gør tingene en del nemmere og mindre risikable.

Paddelsurfing er waveriding på bræt uden sejl eller drage. Udøveren bruger armene til at ”padle” sig ind på bølgen. Herfra er det alene bølgens fart og hældning, som er ophav til op- og fremdrift. Under optimale forhold foregår aktiviteten enten i vindstille eller direkte fralandsvind.

Forhandlere af surfudstyr melder, at sporten er i vækst i Europa. Hidtil havde man troet, at sporten var forbeholdt fjerne og eksotiske egne.

Inden for de sidste 5 – 7 år er flere og flere nordeuropæere blevet opmærksomme på, at surfing sagtens kan dyrkes i Thy og endog på ret højt niveau. Har du først lært at paddelsurfe får du ”the ultimate ride”.

Kæmpevindmøller skal ud på statens areal

Thisted Dagblad skriver i dag, at der bladt kandidaterne til Folketinget på et ni-kantet vælgermøde i Sjørring i går var enighed om, at nye, kæmpemæssige vindmøller skal helst stå ude i havet eller i hvert fald langt fra beboede områder. Dagbladet skriver bl.a. følgende:

“Det synspunkt var der næsten enstemmig opbakning til fra kandidaterne [...] hvor spørgsmålet om mølleplaceringer blev rejst på baggrund af planerne om at opstille omkring 130 meter høje møller mellem Sjørring og Tilsted.”

Spørgmålet er selvfølgelig, hvad det får af betydning for opstilling af møller øst for Roshage molen i Hanstholm.

EU-regler kan betyde nye restriktioner for wind- og kitesurfing i Danmark

Surfklubben NASA har i lighed med alle andre sejlklubben i Danmark modtaget brev fra Dansk Sejlunion. Bestyrelsen i Surfklubben NASA tager selvfølgelig henvendelsen alvorligt – og følger op på sagerne. I brevet står følgende:

Danmark har som følge af et EU-direktiv udpeget knap 250 naturområder, der skal beskyttes. Det drejer sig om Fuglebeskyttelsesområder, Ramsarområder og Habitatområder – under ét kaldet Natura 2000-områder. Inden udgangen af 2009 skal Danmark samt øvrige EU-lande vedtage en ny form for naturplaner og vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer for de enkelte Natura 2000- områder. Det overordnede mål er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, plante-, dyre- og fuglearter, der har særlig betydning for naturen i EU, samt sikre god vandkvalitet i søer, i vandløb og i havet.

Forløbet: Basisanalyse, idéfase og handleplaner

Statens Miljøcentre har netop udarbejdet såkaldte Basisanalyser for hvert enkelt Natura 2000- område, hvor de bl.a. har opgjort truslerne mod naturen. En basisanalyse beskriver hvorfor området er udpeget, tilstanden for områdets naturtyper og arter, samt truslerne imod dem. Truslerne kan være meget forskellige fra område til område og omfatter f.eks. landbrugsdrift, veje og trafik, luftforurening og forstyrrelser. I en del af basisanalyserne er sejlads og/eller brætsejlads – herunder wind- og kitesurfing – opgjort som forstyrrelse og beskrives som en trussel eller mulig trussel for området.

Basisanalyserne er sendt i høring i det, der kaldes “Idefasen”. Høringsperioden afsluttes den 22. december 2007.

Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Friluftsrådet og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) har læst alle basisanalyser igennem og noteret de steder, hvor idræts- og friluftsaktiviteter er nævnt som forstyrrende/trusler. Alle de områder, hvor sejlads, wind- og kitesurf er direkte nævnt i basisanalyserne er sammenfattet i bilag 1: “Liste over de områder / basisanalyser, hvor sejlads, wind- og kitesurfing er nævnt som forstyrrelse/mulig forstyrrelse”.

Til næste år udarbejder miljøcentrene forslag til handleplan for alle områderne. Det er her eventuelle sejladsforbud/-restriktioner vil blive skrevet ind første gang. Efter en høring i 2009 skal kommunerne udarbejde de endelige handleplaner, som så kan træde i kraft efter endnu en høring i 2010.

Hvad skal du/klubben gøre?
Det er vigtigt, at du/klubben så hurtigt som muligt undersøger, hvordan trussels-/risikovurderingen er for det/de områder, I sejler i. Det officielle arbejde med planerne kan få vidtrækkende konsekvenser – derfor skal vi engagere os nu, så vi har en chance for at undgå at få trukket urimelige restriktioner ned over hovedet. Hvis det f.eks. i basisanalysen er nævnt, at vores aktiviteter har negativ effekt på tilstanden/målopfyldelsen, kan det være svært at argumentere for en sejladsret. Hvis det ikke er nævnt i basisanalysen som værende en aktivitet der har/kan have en negativ effekt på målopfyldelsen – vil det omvendt være svært for myndighederne at begrunde en restriktion senere i forløbet.

VIGTIGT: Bemærk dog, at andre interessenter meget vel kan have en interesse i netop at få indskrevet i basisanalyserne, at vores aktiviteter har/kan have en negativ effekt på målopfyldelsen.

Den hellige grav er således ikke velbevaret blot fordi vores aktiviteter pt. ikke er nævnt. Vi ved f.eks. at Dansk Ornitologisk Forening (DOF) gerne ser generelle sejladsrestriktioner og vi ved at DOF udarbejder høringssvar til samtlige knap 250 basisanalyser. Har man sit sejladsområde i et Natura 2000-område, og har man fornemmelse af eller ved, at der er lokale konflikter mellem f.eks. fugleinteresserede og sejlere, bør man skride til handling, jf. punkt 3 nedenfor – altså også selv om sejlads pt. ikke er nævnt i basisanalysen som forstyrrende/negativ.

Helt konkret:

1) Find ud af, om der findes Natura 2000-område(r) i jeres lokalområde, hhv. det område hvor I sejler? Områderne findes på kortet her … (det skal forstørres lidt, ellers er det ikke muligt at se alle områder/numre).

Ligger dine spots i et Natura 2000 område vil vi meget gerne have dette registreret til brug i den videre proces. Kitebording Danmark står for selve registreringen og registrerer både kite- og windsurfingspots. Registreringen foregår via xboard. Gå ind på siden og følg vejledningen. Alle spots bliver lagt ind på et særligt lag i GoogleEarth sammen med nogle nøgledata om spottet.

2) Sammenhold jeres lokale Natura 2000-område(r) med vedlagte liste (bilag 1) og se om der er sammenfald i numrene.
I bør læse den/de pågældende basisanalyse(r) grundigt igennem – herunder specielt de sider der refereres til på den vedlagte liste (bilag 1). Find ud af, hvad det helt præcist drejer sig om, om det berører jeres aktiviteter, om der er hold i udsagnene, om det virker urimeligt, om der er dokumentation bag osv. (find inspiration i bilag 2: “Ting der bør undersøges nærmere i forhold til basisanalyserne”).

Links til de enkelte basisanalyser findes under kortet på ovennævnte link.

3) Gå i dialog med miljøcentret og kommunen og gør jeres indflydelse gældende. Såfremt I finder, at indholdet i basisanalysen giver anledning til bekymring, er det vigtigt, at I hurtigst muligt melder dette tilbage til undertegnede. Dansk Sejlunion vil herved forsøge at skabe et overblik over, hvilke klubber, der har risiko for senere restriktioner. På baggrund heraf vil DS formulere et brev til By- og Landskabsstyrelsen, der er øverste myndighed i forhold til Natura 2000- planlægningen.

Derudover er det vigtigt at I skrider til handling lokalt i forhold til det regionale Miljøcenter samt udarbejder et høringssvar vedr. jeres sejladsområde:

  • Gør brug af vedhæftede Dialogværktøj (bilag 3) som er udarbejdet af Danmarks Idræts-Forbund.
  • Gå i dialog med det aktuelle regionale miljøcenter. Adresse og tlf.nr. samt det geografiske område findes på nettet. I det omfang Dansk Sejlunion har tid og ressourcer dertil vil vi være behjælpelige med kontakt til/dialog med centrene.
  • Gå også i dialog med Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse og vær sikre på, at de varetager jeres interesser i de berørte områder (Friluftsrådet er repræsenteret i såkaldte Vand- og Naturråd under miljøcentrene). Friluftsrådets lokale repræsentanter findes også på nettet.
  • Udarbejd høringssvar til miljøcentret med jeres kommentarer, indvendinger, forslag m.m.

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Kommunen i et dilemma?

Der har været noget snak om § 9, stk. 2 i ‘Bekendtgørelse af regulativ for fiskeriet i Vester Vandet sø‘. Her fremgår det, at udgifter og indtægter vedrørende søen fordeles på samtlige medlemmer i forhold til loddernes bredlængde.

Det betyder, at kommunen qua lodsejere i realiteten er med til at betale for den advokat, der fører sagen mod dem. Surfklubben NASA har været i kontakt med Thisted Kommune, som ikke mener, at dilemmaet er så stort. Surflubben er enige i den betragtning:

Det svarer til, at en ejerforening vil smide en i ejer ud på grund af misligholdelse. Vedkommende, der skal smides ud, er indirekte med til at betale ejerforeningens omkostninger ved sagen qua sit pligtmæssige medlemskab af ejerforeningen. Dertil skal den misligholdende betale sin egen advokat.

Afgørende er, hvad et flertal i en forening måtte træffe af valg – de øvrige bliver nødt til at følge trop og deltage i omkostninger, selv om de er modparter …

Med andre ord: kommunen kan ikke gøre andet pga. medlemskabet, som formentlig er pligtmæssigt i henhold til tinglyste vedtægter på jorderne.

Dirty Middles – udvikling

Det blev i sin tid til kodeordet Dirty Middles. Og det viste sig, at Hanstholm havn ikke havde nogen tilladelse, men gik efter en hurtig løsning.

Senere har Thisted Kommune oplyst, at Hanstholm havn har pligt til at fjerne sandet, når de får grønt lys fra Kystdirektoratet. Det er med andre ord Kystdirektoratet i Lemvig, der bestemmer, hvornår Dirty Middles bliver til Middles igen. Kystdirektoratet oplyser, at sandet vil blive fjernet og brugt som kystfodring et andet sted.

Thisted Kommune oplyser, at der er en “smertegrænse” for, hvor lang tid, der kan gå. Går der for lang tid, vil de efterlyse påbud om fjernelse af sandet. Smertegrænsen skønnes at være omkring de 6 måneder.

Formand for Surfklubben NASA, Stian Eide, har været i kontakt med Kystdirektoratet. Sidstnævnte har snakket med Hanstholm havn og bedt om nogle opplysninger. De er bl.a. interesseret i at vide præcis hvor sandet ligger og skal desuden tage prøver af det for at se, om det er forurenet, hvis det er det kan det ikke bruges til kystfodring og skal i så fald fjernes og deponeres et helt andet sted. Hvis det ikke er forurenet vil det gå ca 2-3 måneder inden det bliver tiladt at bruge det til kystfordring.

Noget tyder altså på, at sandet er væk forår 2008.

Svært at hitte hoved og hale

Jeg må sige, at denne her sag er en af dem, der er rigtig træls. I sidste uge kørte 5 – 6 lastbiler frem og tilbage mellem et område øst for Hanstholm Fiskemelsfabrik. De havde sand og jord med, som de læssede af ved Middles – LIGE PRÆCIS ved Middles.

Da Thisted Kommune blev gjort opmærksom på det, greb de ind og stoppede aktiviteten. Den henvendelse kom fra Surfklubben NASA, men kunne, som der vist også stod i Thisted Dagblad, været kommet fra hvem som helst.

Alene det burde være nok til at understrege, at man må være galt afmarcheret, hvis man tror, at surfklubben har handlet, som de har gjort, for at genere Hanstholm Havn eller Hanstholm Fiskemelsfabrik.

Continue reading

Dirty Middles – udvikling

Følgende er sket: Surfklubben NASA har henvendt sig til Thisted Kommune, som har været på Hanstholm havn, hvor de har stoppet deponering af jord ved Roshage. Klubben har haft kontakt til Skov og Naturstyrelsen, som også vil se på sagen. Klubben har desuden valgt overvejer at politianmelde Hanstholm havn.