Om Surfklubben NASA

Surfklubben NASA er en surf, kite- og windsurf klub i Thy. Klubben er speciel, fordi vi med base i Klitmøller ligger i hjertet af et af Europas bedste steder til bølgesejlads. Området kaldes også det kolde Hawaii eller Cold Hawaii.

Vi er for tiden 155 aktive medlemmer, hvoraf en forholdsvis stor procentdel er under 25 år. Vi er medlem af Dansk Sejlunion under Dansk Idrætsforbund.

Klubbens formål er at fremme brætsejlads som helhed og integrere sporten i lokalmiljøet på en positiv måde. I den forbindelse prioriterer vi arbejdet med ungdomssejlere højt.

Vi arrangerer hvert år 3-4 stævner og har de sidste 10 år været vært ved DM i Wave og freestyle. I 1998 var NASA medarrangører af VM. Der har også været afholdt et EM stævne med NASA som en af primusmotorerne. Vi arrangerer desuden SurfJoint.

Vi har netop overbragt masterplan for surfing i Thy til Thisted Kommune. Det er et led i vore planer om at gå forrest, når det drejer sig om at gøre Thy til et centrum surfing i Nordeuropa.

I den forbindelse arbejder vi målrettet med surfing som en del af en bosættelsesstrategi såvel som en integreret del af et eller flere etablerede uddannelsestilbud i den ny Thisted kommune.

Hertil kommer en plan for surfing som et element i turismeudviklingen i Thy. Vi arbejder her med Thy som vært for minimum en større international begivenhed med surfing som hovedattraktion. I første omgang går vi efter World Cuppen i windsurfing.

Vi ser surfing som et af flere tilbud og aktiviteter, der blandt mange forskellige ting gør Thy til en fantastisk naturoplevelse. Det gælder både for fastboende og for turister. Vi tror på Thy som et område, der – godt og grundigt forankret i et stærkt og selvsikkert lokalmiljø – sigter både nationalt og internationalt.

Vi er bekymrede

Generelt er Surfklubben NASA bekymret over, at surfing tilsyneladende ukritisk er udråbt til den store synder.

I konklusionen for område 16 påpeges det, at surfing, herunder kitesurfing vil kunne virke stærkt forstyrrende. Det er rigtigt, men tilsvarende gælder for en række andre (primært) friluftsidrætsgrene.

I den forbindelse skal det nævnes, at Danmarks Miljøundersøgelser på et møde den 6/3, 2007 om Vandet sø (hvor Thy Statsskovdistrikt, Friluftsrådet, DOF, Dansk Sejlunion og Surfklubben NASA var tilstede) oplyste, at der ikke er nogen undersøgelser, der peger på, at et windsurfsejl er mere skræmmende for fugle end for eksempel en pagaj, der glimter i solen.

Undertiden kan det virke som om, at man med basisanalyserne er så forhippet på at understrege surfingens skadelige effekt, at man helt glemmer, at f.eks. jagt normalt heller ikke henregnes til mængden af duks i klassen.

I forbindelse med gennemgangen af f23 i basisanalysens område 28 påpeges det f.eks., at den største trussel for pibe-, krik- og spidsand, samt pibesvane er jagten især i den sydlige del af den store lagunesø på Agger. I konklusionen på side 57 gøres opmærksom på, at surfing og kitesurfing som den eneste friluftsaktivitet ”kan” udgøre en trussel mod fuglelivet i området. Jagt nævnes ikke.

Surfklubben NASA er opmæksom på, at Natura 2000 ikke er et forbudsdirektiv. Vi vil med nærværnede indsigelse gerne benytte lejligheden til at understrege det aldeles uheldige i, at lige nøjagtig surfing og tilmed i en fuldstændig unuanceret form synes at være det primære fokus for friluftslivets forstyrrende effekt på fuglelivet.

Helt grundlæggende tvivler vi ikke på, at kitesurfing og windsurfing kan skræmme vilde fugle. Men det gør en række andre aktiviteter også. Spørgsmålet er, om surfing i det store hele er eller nogensinde bliver primær kilde til forstyrrelse af fuglelivet. Derfor efterspørger vi videnskabelige undersøgelser, der viser:

• Hvilken arter, der forstyrres betydeligt?
• I hvilken del af pågældende område forstyrrelserne forekommer?
• Hvornår man har observeret forstyrrelserne og over hvor lang tid?
• Hvad der var karakteren af forstyrrelserne?
• Hvilken type surfing, der er tale om?
• Hvorledes aktiviteten har udviklet sig i det pågældende område?

Tilsvarende må kunne kræves inden for en række andre friluftsaktiviteter som på lignende vis må forstyrre fuglelivet.

Det reelle tryk på områderne

Med hensyn til trykket på de områder, hvor der wind- og kitesurfes skal man selvfølgelig have for øje, at det, at det finder sted, ikke er ensbetydende med, at det finder sted hele tiden.

Således skal det blæse minimum 6 m/s for at det kan lade sig gøre at kitesurfe mens windsurfing bliver muligt, når det blæser minimum 8 m/s. Endvidere må man tage højde for at de enkelte spots ikke benyttes i alle vindretninger.

Hertil kommer, at de færrest wind- og kitesurfer i vinterhalvåret (som så også for en stor dels vedkommende ligger uden for hhv. yngle- og rasteperioder). Endelig er der ingen, der hverken wind- eller kitesurfer efter solnedgang.

Tages f.eks. udgangspunkt i bugten ved Amtoft (den nordlige af Løgstør bredning), skal man altså vide, at området kun virker i vindretningerne stik vest og stik øst til syd.

Med det som udgangspunkt kan man indledningsvis forholde sig til vindmålinger foretaget på Ålborg lufthavn. De viser, at det ca. 36 % af årets 365 dage blæser over 6 m/s fra retningerne stik vest og stik øst til syd. Fratrækkes nætter og vinterhalvåret giver det ca. 32 mulige kitesurfdage om året i det område.

Arealmæssigt dækker f12 af basisanalysens område 16 (Løgstør bredning, Vejlerne og Bulbjerg), som er der, hvor kitesurfspottet ved Amtoft findes, 30.000 ha. Der kitesurfers på ca. 200 ha. Det svarer til 0,66 % af det samlede f12-område.

Tilsvarende betragtninger kan anlægges i forhold til øvrige wind- og kitesurfspots – i Thy områderne Agger Tange, Vandet Sø og Arup dæmning.

Det handler om at holde tingene adskilt

Indholdsfortegnelse: Indsigelse til Natura 2000 basisanalyser

  1. Surfklubben NASA’s indsigelse vedr. Natura 2000 basisanalyser
  2. Det handler om at holde tingene adskilt
  3. Deskstudy fra 2002
  4. Det reelle tryk på områderne
  5. Vi er bekymrede
  6. Om Surfklubben NASA

Med mindre en række områder afskæres fuldstændig for færdsel betyder EU målsætningen, at udfordringen består i at afdække, hvorvidt der findes en løsning, som sikrer bevarelse af biodiversitet samtidig med, at færdsel i Natura 2000 områderne tilgodeses.

Her er det ekstremt vigtigt at holde tingene adskilt: Det er biodiversitet og ikke bestemte gruppers oplevelse af biodiversitet, der skal tilgodeses og beskyttes. For så vidt har enhver oplevelse af naturen lige berettigelse.

F.eks. er det muligt, at nogle grupper, f.eks. ornitologer, har bestemte præferencer, når de færdes i naturen. Men det ændrer ikke ved, at de på lige fod med for eksempel windsurfere og kitesurfere hører til det friluftsliv, der kommer i anden række.

Fra Surfklubben NASA’s side er vi opmærksomme på, at det samtidig forekommer uklart, hvor meget af den kritik, der ofte rettes mod windsurfing og kitesurfing bunder i en objektiv viden om den effekt denne aktivitet har på omgivelserne.

Derfor anbefales det, at man benytter miljøcentrenes Natura-2000 basisanalyser som en mulighed for at kvalificere debatten vedrørende effekten af friluftslivet på naturen.

Surfklubben NASA’s indsigelse vedr. Natura 2000 basisanalyser

Indholdsfortegnelse: Indsigelse til Natura 2000 basisanalyser

  1. Surfklubben NASA’s indsigelse vedr. Natura 2000 basisanalyser
  2. Det handler om at holde tingene adskilt
  3. Deskstudy fra 2002
  4. Det reelle tryk på områderne
  5. Vi er bekymrede
  6. Om Surfklubben NASA

Surfklubben NASA har netop indgivet indsigelse vedrørende Natura 2000 basisanalyser - følg indholdsfortegnelsen …

Surfklubben NASA støtter ideen om Cold Hawaii eller Thy som Nordeuropæisk centrum for surfing. Som led i en fremadrettet lokal udvikling kommer naturens tilgængelighed dermed til at indgå som et element i en række fremadrettede initiativer og strategier i Thisted Kommune, som handler om at sikre vækst og udvikling. Af samme grund har bindende regler for færdsel Surfklubben NASA’s opmærksomhed.

I den forbindelse er vi opmærksomme på, at friluftslivet herunder windsurfing og kitesurfing i en række tilfælde nyder en mildt sagt ringe status sat i forhold til naturbeskyttelse. Kritikken bunder mestendels i hensynet til fuglelivet.