Arkitektkonkurrence “Det gode liv ved kysten” afgjort

Så er det afgjort, hvem der har vundet arikitektkonkurrencen i forbindelse med projektet Mulighedernes Land – den del, som kaldes Det gode liv ved Kysten.

Cold Hawaii er en del af det og masterplanen har været en stor del af grundlaget for konkurrencen.  Det blev Hold 5, Preben Skaarup Landskabsarkitekt, Force4 og Jelcon. Lige nu er vinderne ved at gennemgå konceptet, og det virker fuldt fortjent. Det ser super spændende ud. Læs mere på Thisted Kommunes hjemmeside.

Opdateret d. 29/3, kl. 22.00:

Vi har lavet en video med Andreas Lauesen fra Force4. Andreas fortæller om Cold Hawaii CEC, som er en central del i de ting, der i sin tid blev lagt op til med masterplanen for Cold Hawaii.

Annette Qvistgaard explores Cold Hawaii

Annette har lavet en super cool film, hvor hun på sin helt egen måde fortolker Cold Hawaii – for mig at se lidt af en kærlighedserklæring :-) Annette skriver:

I juleferien var jeg hjemme og ville lave lidt film af naturen omkring Klitmøller. Jeg kender området ret godt og ville dele de flotte indtryk området byder på. Jeg havde forstillet 30% surf og resten fra national parken osv, men så kom der vind :-) og jeg var på vandet med min 7,5′ er.

Dagen efter havde vinden lagt sig, og det blev en perfekt surf dag ved Bunkers, en fin swell, høj sol og masser af fed stemning på stranden. Jeg endte med, at få de fleste optagelser ved stranden, så hermed en lille surf video fra julen.

… enjoy!

Cold Hawaii og Jyllands Posten

Citat Jyllands Posten (Axel Phil-Andersen):

Det kolde Hawaii

Vestkysten i Thy byder på surfing i international topklasse. Det skal udnyttes fuldt ud og sammen med den nye nationalpark skabe udvikling og turisme i Thisted Kommune. Masterplanen er allerede parat.

Building the Cold Hawaii, siger de i Thy.
Det lyder internationalt, og sådan er stemningen også her på den lille parkeringsplads ved Ørhage i Klitmøller direkte ud til Nordsøens skummende bølger. Blandt surfere kendt som ”The Reef”.

Campere, firhjulstrækkere, folkevognsrugbrød og andre kassevogne er klemt sammen i en lille kaotisk surferkoloni, hvor klapstole, våddragter, sejl, surfbrætter kæmper om pladsen, mens først og fremmest mænd i næsten alle aldre og nationaliteter spejder forventningsfulde ud over havet for at vurdere vind og bølger.

En lidt for kraftig nordmand kæmper med at få våddragten på, mens han siger: »Det her er bedre end Norge.«

Og vinden er god. Omkring 10 meter i sekundet og i syd-sydvest giver det fine muligheder for windsurfing på spidsen af Klitmøller.

20-25 sejl er allerede i gang på havet, og selv om bølgerne sagtens kunne have været højere og vinden en smule kraftigere, bliver der både sejlet hurtigt, hoppet, loop’et og kæntret.

Rasmus Johnsen – i Thisted Kommune bedre kendt som Rasmus Ildsjæl – betragter da også sceneriet med en vis tilfredshed:
»Det er ok i dag,« konstaterer han. Den karseklippede og bredskuldrede Rasmus ved nemlig, hvad det drejer sig om.

Ikke alene er han manden bag masterplanen ”Building Cold Hawaii”, som politikerne i Thisted Kommune har taget til sig for at gøre kysten til Nordeuropas bedste surfområde med en række surf-spots, hvor man både tilgodeser windsurfing (sejl), kitesurfing (skærm) og paddelsurfing (kun bræt).

Det skal ske via bedre faciliteter for surferne, ikke mindst parkerings- og landingsforhold, toiletter m.m.

Et projekt der har fået politisk og økonomisk medvind fra både Thisted Kommune og Realdania, som tilsammen har kastet en snes millioner til at udvikle ”det gode liv ved kysten”, hvor surfing indtager en stor rolle.

Rasmus Johnsen kender også drivkraften, der får mænd til at glemme, at de har kærester, koner og børn, og i stedet starte bilen og køre flere hundrede kilometer for at komme frem til de helt rigtige bølger og den helt rigtige vind.

»I 1993 lånte jeg et bræt på Ringkøbing Fjord, og så var jeg færdig. De næste ti år bestilte jeg ikke meget andet end af surfe, og det kostede bl.a. to kæresteforhold. Når jeg ikke surfede, sad jeg sad jo og kiggede ud af vinduet det meste af tiden for at holde øje med vinden.«

Hvis vejrudsigten er rigtig aftenen i forvejen, pakker man nemlig grejet i både Hamburg, Kiel, Århus og Odense og sætter tidligt om morgenen kursen mod Klitmøller-Hanstholm.

Sådan er det bare
36-årige Rasmus Johnsen var oprindelig atletik-ti-kæmper på eliteplan, men sarte achillessener stoppede den karriere.

Siden har det handlet om surfing – i Rasmus’ tilfælde windsurfing – men alligevel er det blevet til en bachelor i idræt og sundhed og hovedfag i filosofi.

Rasmus Johnsen har selv boet på skift i København, Århus og Odense, men for to år siden tog han den beslutning som et halvt hundrede inkarnerede surfere har taget før ham:

Flyttede teltpælene og tog kone og børn (2) med til Klitmøller, hvor han i dag selv erhverver sig som selstænding konsulent og fruen som fotograf.

Klitmøller blev for alvor opdaget af en kendt tysk windsurfer i 1980’erne, der skrev en artikel om området. Siden dengang er især Klitmøller og Hanstholm blevet eftertragtede surfsteder, som regnes for de absolut bedste i Nordeuropa, og hvor der ved Hanstholm er målt Nordsøens højeste kystbølger på op til 17 meter.

Surfer-invasionen har givet kultursammenstød med de lokale, som især i begyndelsen så med stor skepsis på de mærkelige unge, der kom i ramponerede folkevognsrugbrød, der blev parkeret de mest umulige steder og fyldte det hele. De brugte sjældent campingpladserne, men forrettede deres nødtørft i det fri, og næsten værst af alt: de levede på en sten og lagde dermed stort set ingen penge hos de lokale.

Dem er der stadig nogle af, men ligesom skibumser på et skisportssted er de et mindretal. Resten af surferne er ifølge Rasmus Johnsen ganske almindelige, men i mange tilfælde også veluddannede og ressoucestærke mennesker, der tager hele familien med til Thy.

»Mange af dem, der fortsat kommer til Klitmøller, er blevet mere magelige, de har fået børn og bedre økonomi,« siger han.

Alligevel var der for kun tre år siden decideret krig på kniven mellem surferne anført af den lokale forening, NASA (North Atlantic Surf Association) og Hanstholm Havn, der nord for havnen havde planer om at bygge fem store vindmøller og forvandle Nordeuropas bedste windsurfersted, Middles, til en 130 meter bred og en kilometer lang blanding af beton og sten.

Her gik også de verbale bølger højt, og projektet er foreløbig ikke blevet til noget, selv om sagen ifølge Hanstholms Havns nye havnedirektør, Birgitte Juhl, stadig er uafklaret.

»Vi håber fortsat på, at vindmøllerne lige præcis på det sted aldrig bliver realiseret,« siger Rasmus Johnsen, der samtidig betegner opgøret som et vendepunkt:

»Resultatet blev, at vi satte os sammen med bl.a. politikerne i den gamle Hanstholm Kommune og fik udarbejdet en masterplan for surfing i de tre gamle kommuner, Hanstholm, Thisted og Sydthy, som siden er slået sammen i Thisted. Masterplanen er et godt eksempel på, hvad man kan få ud af at sætte sig ned og snakke sammen.«

Citat Jyllands Posten (igen, Axel Pihl-Andersen)

Mulighedernes land

Der går generelt dårligt i Danmarks udkantsområder, og derfor er der behov for nytænkning.
Realdania har skudt 105 mio. kr. i at finde og afprøve nye strategier for at vende udviklingen i disse områder.
Det sker i et samarbejde med Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune, der hver især bidrager med 30 mio. kr.

I Thisted vil en pæn del af beløbet gå til at styre surfing, men også til landsbymiljøer og områdets øvrige natur- og kultur-attraktioner.

Lolland vil satse på herregårde og bæredygtig energi.
Bornholm vil styrke sin position som en yndet turistattraktion og bl.a. øge tilgængeligheden til øens natur- og kulturværdier.

Surferne kalder vestkysten i Thy for Cold Hawaii på grund af helt specielle bølge- og vindforhold. Det er som Hawaii, bare koldere.

Masterplanen Building Cold Hawaii opererer med fem surf-spots, der bør prioriteres med særlige faciliteter: Middles ved Hanstholm, Reef ved Klitmøller, North Side ved Vorupør, Lagoon ved Krik Vig og Puddle ved Vandet Sø.

Allerede næste år vil dele af planen blive omsat til forbedrede fysiske faciliteter.

Citat Jyllands Posten (igen-igen, Axel Pihl-Andersen):

Indvandrerne/Fra København til Klitmøller

Lejligheden på Holmen med udsigt til Operahuset er stadig ikke solgt, men fiskerhuset i Klitmøller er for længst sat i stand.

Det er gået rigtigt hurtigt for den 36-årige Carsten Ishøy og hans 31-årige kæreste, Mia Rønning, der i løbet af mindre end et år har skibbet to lovende erhvervskarrierer og er flyttet fra København til Thy.

Mia Rønning har været butikschef i en halv snes år hos H&M, mens den cand.merc.-uddannede Carsten Ishøy har haft chefstillinger i salgsafdelingerne i flere virksomheder.

Men der var ingen tvivl, da københavnerparret i august sidste år besøgte Klitmøller for at overveje huskøb og permanent flytning.

»Byens sidste fiskerhus var til salg. Gammelt og faldefærdigt men tæt på vandet og med havudsigt for 1. sal. Vi var ikke i tvivl,« siger kite-surferen Carsten Ishøy.

Siden er fiskerhuset blevet moderniseret fra top til tå og forvandlet til ”Surfhouse” med surfbutik og mini-pensionat samt kurser i kite-surfing.

Huset åbnede 1. juli i år, og i dag er parret overbevist om, at valget med at kombinere Carsten Ishøys hobby med selvstændig virksomhed er det helt rigtige.

»Det er et stort sats, og mange venner og bekendte har rystet på hovedet af os. Men jo længere vi er kommet i forløbet, desto gladere er vi blevet,« fortæller Mia Rønning, der lige nu er sygemeldt efter en diskusprolaps-operation, men skal til at finde nyt arbejde.

Surfing er Carstens passion, og Mia surfer ikke. Til gengæld har hun dyrket ridesport og sejlsport, men en dårlig ryg har indtil videre sat en stopper for de aktiviteter.

Parret et godt eksempel på den type indvandrere, der har givet
Klitmøller den største befolkningsfremgang i de udkantsområder, som forskerne kalder den rådne banan, og som bortset fra Klitmøller og tre andre steder er karakteriseret ved befolkningstilbagegang og en stadig ældre befolkning.

På Sygehus Thy-Mors i Thisted har surf-kvaliteterne i området gjort det lette at skaffe turnus-læger til praktikophold på sygehuset.

»Det har tidligere været et problem at trække lægerne helt herud, men efter at vi er begyndt at markedsføre sygehuset på områdets surf- og naturmuligheder, går det meget lettere,« siger kommunikations-konsulent, Kristian Andersen fra sygehuset.

I samarbejde med cold hawaii-projektet og Rasmus Johnsen havde man f.eks. for et års tiden siden er hold med seks surfende københavnske læger under uddannelse, og der er også blevet lavet pr-fremstød blandt de medicinstuderende på Aarhus Universitet.

»Foreløbig har vi investeret i to surfbrætter og fire våddragter til gratis afbenyttelse,« siger han.

Surferne og deres familier udgør ca. 20 pct. af Klitmøllers faste befolkning på 850 mennesker. Surferne er generelt veluddannede yngre mennesker.

Citat Jyllands Posten (igen-igen-igen, Axel Pihl-Andersen)

Optimisme i Thy

Danmark bliver mere og mere skævt i disse år.
Mens hovedstadsområdet, Østjylland og de større bycentre vokser, er billedet et andet i yderområderne. Huse står tomme og forfalder, butikker og institutioner lukker.

Men sådan kommer det ikke til at gå i Thy, fastslår Thisted Kommunes borgmester, Erik Hove Olesen (S).
Områdets fantastiske surf-muligheder skal udnyttes bedre og sammen med den nye nationalpark skabe dynamik og fremgang i området.

»I modsætning til tidligere ser langt de fleste surfing som en fantastisk mulighed til at tiltrække både nye borgere og turister. Det passer simpelthen som fod i hose til vores nationalpark og tilbud om et helt ekstraordinært natur- og fritidslid,« siger Erik Hove Olesen.

I samarbejde med Realdania vil landkommunerne Thisted, Lolland og Bornholm nu for alvor vise, at der findes alternative veje, så man kan få udvikling i stedet for afvikling i landdistrikterne.

Ifølge projektleder Karen Skou fra Realdania og andre forskere i udkantsområdernes problemer handler det om at finde egne styrker og nicher i stedet for at gøre det samme som de andre – og især andre og større byer.

»Hvis yderområderne skal overleve som samfund, er der brug for nye metoder og nye strategier. Man skal fokusere på de eksisterende potentialer, og det er Thisteds satsning på surfing et virkelig godt eksempel på. Hvordan kan man udvikle det positivt i harmoni med andre fritidsaktiviteter og erhverv ? Og hvordan kan man måske oven ikøbet gøre området international kendt?,« siger hun.

Både borgmester og surfere er overbeviste om, at der ikke skal ret meget til.
Ifølge windsurfer Rasmus Johnsen, der er manden bag masterplanen Building Cold Hawaii, skal der kun en til to million er kroner for at opnå grandslam world cup-stævner i surfing.

»World Cup-stævner med alt, hvad det giver af international omtale, er bestemt ingen utopi. Det kan ikke vare længe,« siger borgmester Erik Hove Olesen.

Både Thisted Kommune og surferne forventer, at world cup-stævner bliver en realitet i løbet af nogle år.

Og det var så det … ;-)

Velkommen til Surfhouse

Som de fleste nok har bemærket, er der åbnet en ny forretning i Klitmøller.

Redaktionen på surfklubbens hjemmeside er ikke altid lige hurtig – og det er der mange (gode?) grunde til :-) Det ændrer ikke ved, at NASA gerne vil benytte lejligheden til at ønske velkommen til folkene bag Surfhouse Klitmøller!

Om sig selv skriver ejerne af Surfhouse følgende:

Københavnerparret har sagt deres job op, solgt lejligheden på Holmen og købt det sidste gamle fiskerhus 100 m fra Vesterhavet i Klitmøller.

Efter et travlt karriere liv hvor hverdag blev mere og mere lig hinanden, var det tid til at gøre livet op. Vi har valgt, at gå tilbage til grundpillen i livet – nemlig det jordnære og stressløse liv, hvor det sjove og hyggelige er i højsæde.

Vi savnede vandet og den vilde natur, hvilket resulterede i, at vi hoppede ud i drømmen om, at blive gamle sammen og arbejde for os selv.

Med vores erfaring og store lidenskab for vandsport er vi mennesker med et kæmpe drive og gå på mod – Derfor denne skole og butik.

Vi ønsker, at blive en del af lokalområdet og få et godt samarbejde i udviklingen af surf miljøet i Klitmøller og omegn.

Hos os skal folk kunne komme forbi for tjekke vejret, få en kop kaffe og nyde udsigten eller hvad der ellers måtte lyste.

Alle er velkomne – også for nysgerrighedens skyld.

Middles reddet?

DR Midt-Vest skriver følgende:

Flere års kamp for at bevare surfernes nordeuropæiske paradis øst for Hanstholm er ovre.

Nu peger alt nemlig på, at planerne om den vindmøllepark, der kunne have ødelagt farvandet for surferne, er skrinlagt.

Det verdensberømte surf-område, der også kaldes Det kolde Hawaii, ligger ud for molen i Roshage. Her meldte bølge-energi-firmaet Wave Star Energy for nylig ud, at et nyt testanlæg skal anlægges på molen.

Det test-anlæg er der allerede investeret mange penge i, og derfor anses det nu for usandsynligt, at surfernes skræk-scenarie – en mole med havvindmøller, der løber parallelt med stranden – bliver til virkelighed.

Molen ville nemlig i så fald ikke bare ødelægge de gode surf-muligheder, men også mulighederne for at teste bølge-energi i vandet.

Cold Hawaii – en god mulighed

Realdania og Thisted Kommune underskrev i marts 2007 en partnerskabsaftale om projekt Mulighedernes Land. Projektets formål er at finde nye veje til udvikling i landdistrikterne gennem realisering af nyskabende projekter, der understøtter og styrker bosætning og turisme i lokalområdet.

4 temaer
Med udgangspunkt i kommunens analyser og borgernes projektidéer udvikler partnerskabet i Mulighedernes Land en række konkrete demonstrationsprojekter. Aktuelt tegner der sig fire overordnede temaer, som Thisted Kommune går videre med at undersøge og udvikle i dialog med borgerne, siger Jens Bach, planchef ved Thisted Kommune. De fire temaer er: ”Tomme huse”, ”Kystbyer” (hav og fjord), ”Tilgængelighed og Sammenhæng” og ”Samlingssteder og Netværk”. Specielt interessant i forhold til surfing er temaet ‘Kystbyer (hav & fjord)’. Om det tema står der:

Mange af projektforslagene kredser om udvikling af Thisted Kommunes kystbyer. Kystbyerne rummer et stort potentiale såvel i forhold til at udvikle helårsturisme, som i forhold til at skabe nye turisme- og bosætningstiltag, eksempelvis i forbindelse med surfermiljøet. Visionen for et konkret demonstrationsprojekt under dette tema vil være at fremme en bæredygtig udvikling af kulturmiljøerne – både nye og gamle – i kystbyerne, som et vigtigt led i udviklingen af turisme og bosætning i Thisted Kommune.

Det ser lovende ud. Nu mangler vi bare den endelige udmelding på, hvad konkret man har tænkt sig at gå videre med. Læs hele pressemeddelelsen her … Spændingen stiger!

Om Surfklubben NASA

Surfklubben NASA er en surf, kite- og windsurf klub i Thy. Klubben er speciel, fordi vi med base i Klitmøller ligger i hjertet af et af Europas bedste steder til bølgesejlads. Området kaldes også det kolde Hawaii eller Cold Hawaii.

Vi er for tiden 155 aktive medlemmer, hvoraf en forholdsvis stor procentdel er under 25 år. Vi er medlem af Dansk Sejlunion under Dansk Idrætsforbund.

Klubbens formål er at fremme brætsejlads som helhed og integrere sporten i lokalmiljøet på en positiv måde. I den forbindelse prioriterer vi arbejdet med ungdomssejlere højt.

Vi arrangerer hvert år 3-4 stævner og har de sidste 10 år været vært ved DM i Wave og freestyle. I 1998 var NASA medarrangører af VM. Der har også været afholdt et EM stævne med NASA som en af primusmotorerne. Vi arrangerer desuden SurfJoint.

Vi har netop overbragt masterplan for surfing i Thy til Thisted Kommune. Det er et led i vore planer om at gå forrest, når det drejer sig om at gøre Thy til et centrum surfing i Nordeuropa.

I den forbindelse arbejder vi målrettet med surfing som en del af en bosættelsesstrategi såvel som en integreret del af et eller flere etablerede uddannelsestilbud i den ny Thisted kommune.

Hertil kommer en plan for surfing som et element i turismeudviklingen i Thy. Vi arbejder her med Thy som vært for minimum en større international begivenhed med surfing som hovedattraktion. I første omgang går vi efter World Cuppen i windsurfing.

Vi ser surfing som et af flere tilbud og aktiviteter, der blandt mange forskellige ting gør Thy til en fantastisk naturoplevelse. Det gælder både for fastboende og for turister. Vi tror på Thy som et område, der – godt og grundigt forankret i et stærkt og selvsikkert lokalmiljø – sigter både nationalt og internationalt.

Vi er bekymrede

Generelt er Surfklubben NASA bekymret over, at surfing tilsyneladende ukritisk er udråbt til den store synder.

I konklusionen for område 16 påpeges det, at surfing, herunder kitesurfing vil kunne virke stærkt forstyrrende. Det er rigtigt, men tilsvarende gælder for en række andre (primært) friluftsidrætsgrene.

I den forbindelse skal det nævnes, at Danmarks Miljøundersøgelser på et møde den 6/3, 2007 om Vandet sø (hvor Thy Statsskovdistrikt, Friluftsrådet, DOF, Dansk Sejlunion og Surfklubben NASA var tilstede) oplyste, at der ikke er nogen undersøgelser, der peger på, at et windsurfsejl er mere skræmmende for fugle end for eksempel en pagaj, der glimter i solen.

Undertiden kan det virke som om, at man med basisanalyserne er så forhippet på at understrege surfingens skadelige effekt, at man helt glemmer, at f.eks. jagt normalt heller ikke henregnes til mængden af duks i klassen.

I forbindelse med gennemgangen af f23 i basisanalysens område 28 påpeges det f.eks., at den største trussel for pibe-, krik- og spidsand, samt pibesvane er jagten især i den sydlige del af den store lagunesø på Agger. I konklusionen på side 57 gøres opmærksom på, at surfing og kitesurfing som den eneste friluftsaktivitet ”kan” udgøre en trussel mod fuglelivet i området. Jagt nævnes ikke.

Surfklubben NASA er opmæksom på, at Natura 2000 ikke er et forbudsdirektiv. Vi vil med nærværnede indsigelse gerne benytte lejligheden til at understrege det aldeles uheldige i, at lige nøjagtig surfing og tilmed i en fuldstændig unuanceret form synes at være det primære fokus for friluftslivets forstyrrende effekt på fuglelivet.

Helt grundlæggende tvivler vi ikke på, at kitesurfing og windsurfing kan skræmme vilde fugle. Men det gør en række andre aktiviteter også. Spørgsmålet er, om surfing i det store hele er eller nogensinde bliver primær kilde til forstyrrelse af fuglelivet. Derfor efterspørger vi videnskabelige undersøgelser, der viser:

• Hvilken arter, der forstyrres betydeligt?
• I hvilken del af pågældende område forstyrrelserne forekommer?
• Hvornår man har observeret forstyrrelserne og over hvor lang tid?
• Hvad der var karakteren af forstyrrelserne?
• Hvilken type surfing, der er tale om?
• Hvorledes aktiviteten har udviklet sig i det pågældende område?

Tilsvarende må kunne kræves inden for en række andre friluftsaktiviteter som på lignende vis må forstyrre fuglelivet.

Det reelle tryk på områderne

Med hensyn til trykket på de områder, hvor der wind- og kitesurfes skal man selvfølgelig have for øje, at det, at det finder sted, ikke er ensbetydende med, at det finder sted hele tiden.

Således skal det blæse minimum 6 m/s for at det kan lade sig gøre at kitesurfe mens windsurfing bliver muligt, når det blæser minimum 8 m/s. Endvidere må man tage højde for at de enkelte spots ikke benyttes i alle vindretninger.

Hertil kommer, at de færrest wind- og kitesurfer i vinterhalvåret (som så også for en stor dels vedkommende ligger uden for hhv. yngle- og rasteperioder). Endelig er der ingen, der hverken wind- eller kitesurfer efter solnedgang.

Tages f.eks. udgangspunkt i bugten ved Amtoft (den nordlige af Løgstør bredning), skal man altså vide, at området kun virker i vindretningerne stik vest og stik øst til syd.

Med det som udgangspunkt kan man indledningsvis forholde sig til vindmålinger foretaget på Ålborg lufthavn. De viser, at det ca. 36 % af årets 365 dage blæser over 6 m/s fra retningerne stik vest og stik øst til syd. Fratrækkes nætter og vinterhalvåret giver det ca. 32 mulige kitesurfdage om året i det område.

Arealmæssigt dækker f12 af basisanalysens område 16 (Løgstør bredning, Vejlerne og Bulbjerg), som er der, hvor kitesurfspottet ved Amtoft findes, 30.000 ha. Der kitesurfers på ca. 200 ha. Det svarer til 0,66 % af det samlede f12-område.

Tilsvarende betragtninger kan anlægges i forhold til øvrige wind- og kitesurfspots – i Thy områderne Agger Tange, Vandet Sø og Arup dæmning.

Det handler om at holde tingene adskilt

Indholdsfortegnelse: Indsigelse til Natura 2000 basisanalyser

  1. Surfklubben NASA’s indsigelse vedr. Natura 2000 basisanalyser
  2. Det handler om at holde tingene adskilt
  3. Deskstudy fra 2002
  4. Det reelle tryk på områderne
  5. Vi er bekymrede
  6. Om Surfklubben NASA

Med mindre en række områder afskæres fuldstændig for færdsel betyder EU målsætningen, at udfordringen består i at afdække, hvorvidt der findes en løsning, som sikrer bevarelse af biodiversitet samtidig med, at færdsel i Natura 2000 områderne tilgodeses.

Her er det ekstremt vigtigt at holde tingene adskilt: Det er biodiversitet og ikke bestemte gruppers oplevelse af biodiversitet, der skal tilgodeses og beskyttes. For så vidt har enhver oplevelse af naturen lige berettigelse.

F.eks. er det muligt, at nogle grupper, f.eks. ornitologer, har bestemte præferencer, når de færdes i naturen. Men det ændrer ikke ved, at de på lige fod med for eksempel windsurfere og kitesurfere hører til det friluftsliv, der kommer i anden række.

Fra Surfklubben NASA’s side er vi opmærksomme på, at det samtidig forekommer uklart, hvor meget af den kritik, der ofte rettes mod windsurfing og kitesurfing bunder i en objektiv viden om den effekt denne aktivitet har på omgivelserne.

Derfor anbefales det, at man benytter miljøcentrenes Natura-2000 basisanalyser som en mulighed for at kvalificere debatten vedrørende effekten af friluftslivet på naturen.

Surfklubben NASA’s indsigelse vedr. Natura 2000 basisanalyser

Indholdsfortegnelse: Indsigelse til Natura 2000 basisanalyser

  1. Surfklubben NASA’s indsigelse vedr. Natura 2000 basisanalyser
  2. Det handler om at holde tingene adskilt
  3. Deskstudy fra 2002
  4. Det reelle tryk på områderne
  5. Vi er bekymrede
  6. Om Surfklubben NASA

Surfklubben NASA har netop indgivet indsigelse vedrørende Natura 2000 basisanalyser - følg indholdsfortegnelsen …

Surfklubben NASA støtter ideen om Cold Hawaii eller Thy som Nordeuropæisk centrum for surfing. Som led i en fremadrettet lokal udvikling kommer naturens tilgængelighed dermed til at indgå som et element i en række fremadrettede initiativer og strategier i Thisted Kommune, som handler om at sikre vækst og udvikling. Af samme grund har bindende regler for færdsel Surfklubben NASA’s opmærksomhed.

I den forbindelse er vi opmærksomme på, at friluftslivet herunder windsurfing og kitesurfing i en række tilfælde nyder en mildt sagt ringe status sat i forhold til naturbeskyttelse. Kritikken bunder mestendels i hensynet til fuglelivet.

Mulighedernes land lader vente på sig

Thisted Kommune har udsendt følgende pressemeddelelse:

Der er indkommet over 100 gode idéer til Thisted Kommunes og Realdanias projekt ”Mulighedernes Land”.

- Vi er dybt imponerede over antallet af ansøgninger og over det kolossale engagement, som befolkningen har lagt for dagen i projektet, siger planchef Jens Bach, Thisted Kommune.

Ved ansøgningsfristen for aflevering af ansøgninger til projekt ”Mulighedernes Land”, den 1. oktober 2007, var der indkommet 45 projekter. Af disse 45 består en stor del af flere delprojekter.

- Derfor når antallet op på over 100 idéforslag, og det er i sig selv fantastisk. Vi har dyb respekt for den store opbakning til projektet og for det kæmpe arbejde, som de over 1000 sider ansøgninger repræsenterer. Vi er ganske enkelt dybt imponerede, siger Jens Bach.

Der er en fin geografisk spredning af projekterne. Med andre ord – der er idéforslag fra alle kommunens egne. Thisted Kommune skønner at der er projektidéer for en samlet værdi på hen imod en kvart million kr. [red: det må være en milliard, de mener]

Projekt ”Mulighedernes Land” har et budget på i alt 60 mill kr. hvoraf Realdania bidrager med 30 mill. kr., Thisted Kommune med 20 mill. kr. og hvor de sidste 10 mill. kr. skal findes ved anden finansiering. Det kan f.eks. være midler fra EU-fonde, Indenrigsministeriets Landdistriktspulje eller private midler.

Thisted Kommunes koordinationsgruppe er sammen med Realdania i gang med at analysere og videreudvikle projektforslagene med henblik på at koble forslagene til bredere sammenhængende strategier for Thisted Kommunes udvikling. Denne proces forventer kommunen, vil forløbe henover vinteren. Når analysefasen er afsluttet vil koordinationsgruppens og Realdanias indstilling til det videre forløb i projektet blive fremlagt til politisk behandling.

- Vi vil være sikre på, at det er de rigtige projekter vi vælger at gå videre med, så de bidrager mest muligt til en positiv udvikling i Thisted Kommune. Det kræver en grundig analyse og bearbejdning af projektforslagene inden den endelige udvælgelse af projekter, slutter Jens Bach.

Vi væbner os med tålmodighed og ser en film mere:

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video