The Magic of Naish SUP

Efter en noget kølig og blæsende Juni har sommervarmen nu for alvor lagt sig over Danmark. Desværre betyder sommerens uendelige højtryksvejr, at vi surfere ikke får brugt meget tid på vandet. Det skal der laves om på!

Stand up paddling er et sjovt alternativ til surfing, når bølgerne ikke er der

Stand up paddling er et sjovt alternativ til surfing, når bølgerne ikke er der

For 4 år siden introducerede en af mine venner mig for SUP. Jeg var hooked lige fra mit allerførste padletag. For mig er SUP ikke kun en anderledes måde at surfe på, men også en hel ny måde at iagttage de omgivelser vi padler rundt i. Når man står oppe på boardet og padler, lægger man mærke til mange flere flotte ting og detaljer, end hvis man ligger ned og padler. SUP er rigtig sjovt i bølger, der er for små til at surfe, da boardet flyder bedre end et normalt shortboard. Et SUP-board kan udover at surfe på, bruges på mange andre måder. Om sommeren, når vandet er blikstille og folk sværmer på stranden kan man cruise rundt på et SUP-board, og nyde det dejlige vejr evt. med passagerer ombord.

P1020511 - CopyP1020530 - Copy

Sidste sommer stiftede jeg kendskab til konkurrencesiden af SUP. Det var ikke surfkonkurrencer på SUP, men i stedet flatwater races. Sammen med min far tog jeg til Hamborg, Tyskland, for at være med i den første Jever SUP World Cup Hamburg nogensinde. Konkurrencen var sponsoreret af Jever øllen og Naish. Her mødte vi b.la. Robby Naish og en masse andre professionelle padlere. Naish lærte os en masse nyttige ting omkring SUP boards og padler, og jeg fik lov til at padle Robby’s personlige board.
I selve konkurrencen klarede jeg mig rigtig godt, og fik en 2. plads i amatørklassen og 10. plads (ud af 22) mod de professionelle. Resultaterne og stemningen i Hamborg inspirerede mig til at træne og forberede mig til næste års konkurrencer.

Høj spænding og stemning ved Worldcuppen i Hamborg 2009

Høj spænding og stemning ved Worldcuppen i Hamborg 2009

Jeg har nu fået fat i det rigtige udstyr til at træne på til årets konkurrencer. Naish har hjulpet mig med at få fat i et 14′ Glide race board gennem Nautic Surf & Ski Herning. Boardet fra Naish er helt utroligt og passerer gennem vandet med fart og elegance, både i stille vand og når jeg laver en downwind padletur. Kombineret med en ny Quick Blade padle er jeg klar til de bølgefattige dage som sommeren byder på.

Ready to rock the Danish summer!

Ready to rock the Danish summer!

SUP er udfordrende og god sjov her om sommeren. Tag en cruiser på søen, åen, havet, kanalen, bryggen m.m.
Kom ud på SUP’eren og nyd det dejlige sommervejr!

Aloha fra Klitten -

Casper Steinfath

P.S. Rygtet går at Viking Surfboards er ved at arrangere en SUP ølstafet mellem barerne på Nyhavn, København. Konkurrencen hedder LMS (Last Man Standing). Keep the ears open for more action :D