Citat Jyllands Posten (Axel Phil-Andersen):

Det kolde Hawaii

Vestkysten i Thy byder på surfing i international topklasse. Det skal udnyttes fuldt ud og sammen med den nye nationalpark skabe udvikling og turisme i Thisted Kommune. Masterplanen er allerede parat.

Building the Cold Hawaii, siger de i Thy.
Det lyder internationalt, og sådan er stemningen også her på den lille parkeringsplads ved Ørhage i Klitmøller direkte ud til Nordsøens skummende bølger. Blandt surfere kendt som ”The Reef”.

Campere, firhjulstrækkere, folkevognsrugbrød og andre kassevogne er klemt sammen i en lille kaotisk surferkoloni, hvor klapstole, våddragter, sejl, surfbrætter kæmper om pladsen, mens først og fremmest mænd i næsten alle aldre og nationaliteter spejder forventningsfulde ud over havet for at vurdere vind og bølger.

En lidt for kraftig nordmand kæmper med at få våddragten på, mens han siger: »Det her er bedre end Norge.«

Og vinden er god. Omkring 10 meter i sekundet og i syd-sydvest giver det fine muligheder for windsurfing på spidsen af Klitmøller.

20-25 sejl er allerede i gang på havet, og selv om bølgerne sagtens kunne have været højere og vinden en smule kraftigere, bliver der både sejlet hurtigt, hoppet, loop’et og kæntret.

Rasmus Johnsen – i Thisted Kommune bedre kendt som Rasmus Ildsjæl – betragter da også sceneriet med en vis tilfredshed:
»Det er ok i dag,« konstaterer han. Den karseklippede og bredskuldrede Rasmus ved nemlig, hvad det drejer sig om.

Ikke alene er han manden bag masterplanen ”Building Cold Hawaii”, som politikerne i Thisted Kommune har taget til sig for at gøre kysten til Nordeuropas bedste surfområde med en række surf-spots, hvor man både tilgodeser windsurfing (sejl), kitesurfing (skærm) og paddelsurfing (kun bræt).

Det skal ske via bedre faciliteter for surferne, ikke mindst parkerings- og landingsforhold, toiletter m.m.

Et projekt der har fået politisk og økonomisk medvind fra både Thisted Kommune og Realdania, som tilsammen har kastet en snes millioner til at udvikle ”det gode liv ved kysten”, hvor surfing indtager en stor rolle.

Rasmus Johnsen kender også drivkraften, der får mænd til at glemme, at de har kærester, koner og børn, og i stedet starte bilen og køre flere hundrede kilometer for at komme frem til de helt rigtige bølger og den helt rigtige vind.

»I 1993 lånte jeg et bræt på Ringkøbing Fjord, og så var jeg færdig. De næste ti år bestilte jeg ikke meget andet end af surfe, og det kostede bl.a. to kæresteforhold. Når jeg ikke surfede, sad jeg sad jo og kiggede ud af vinduet det meste af tiden for at holde øje med vinden.«

Hvis vejrudsigten er rigtig aftenen i forvejen, pakker man nemlig grejet i både Hamburg, Kiel, Århus og Odense og sætter tidligt om morgenen kursen mod Klitmøller-Hanstholm.

Sådan er det bare
36-årige Rasmus Johnsen var oprindelig atletik-ti-kæmper på eliteplan, men sarte achillessener stoppede den karriere.

Siden har det handlet om surfing – i Rasmus’ tilfælde windsurfing – men alligevel er det blevet til en bachelor i idræt og sundhed og hovedfag i filosofi.

Rasmus Johnsen har selv boet på skift i København, Århus og Odense, men for to år siden tog han den beslutning som et halvt hundrede inkarnerede surfere har taget før ham:

Flyttede teltpælene og tog kone og børn (2) med til Klitmøller, hvor han i dag selv erhverver sig som selstænding konsulent og fruen som fotograf.

Klitmøller blev for alvor opdaget af en kendt tysk windsurfer i 1980’erne, der skrev en artikel om området. Siden dengang er især Klitmøller og Hanstholm blevet eftertragtede surfsteder, som regnes for de absolut bedste i Nordeuropa, og hvor der ved Hanstholm er målt Nordsøens højeste kystbølger på op til 17 meter.

Surfer-invasionen har givet kultursammenstød med de lokale, som især i begyndelsen så med stor skepsis på de mærkelige unge, der kom i ramponerede folkevognsrugbrød, der blev parkeret de mest umulige steder og fyldte det hele. De brugte sjældent campingpladserne, men forrettede deres nødtørft i det fri, og næsten værst af alt: de levede på en sten og lagde dermed stort set ingen penge hos de lokale.

Dem er der stadig nogle af, men ligesom skibumser på et skisportssted er de et mindretal. Resten af surferne er ifølge Rasmus Johnsen ganske almindelige, men i mange tilfælde også veluddannede og ressoucestærke mennesker, der tager hele familien med til Thy.

»Mange af dem, der fortsat kommer til Klitmøller, er blevet mere magelige, de har fået børn og bedre økonomi,« siger han.

Alligevel var der for kun tre år siden decideret krig på kniven mellem surferne anført af den lokale forening, NASA (North Atlantic Surf Association) og Hanstholm Havn, der nord for havnen havde planer om at bygge fem store vindmøller og forvandle Nordeuropas bedste windsurfersted, Middles, til en 130 meter bred og en kilometer lang blanding af beton og sten.

Her gik også de verbale bølger højt, og projektet er foreløbig ikke blevet til noget, selv om sagen ifølge Hanstholms Havns nye havnedirektør, Birgitte Juhl, stadig er uafklaret.

»Vi håber fortsat på, at vindmøllerne lige præcis på det sted aldrig bliver realiseret,« siger Rasmus Johnsen, der samtidig betegner opgøret som et vendepunkt:

»Resultatet blev, at vi satte os sammen med bl.a. politikerne i den gamle Hanstholm Kommune og fik udarbejdet en masterplan for surfing i de tre gamle kommuner, Hanstholm, Thisted og Sydthy, som siden er slået sammen i Thisted. Masterplanen er et godt eksempel på, hvad man kan få ud af at sætte sig ned og snakke sammen.«

Citat Jyllands Posten (igen, Axel Pihl-Andersen)

Mulighedernes land

Der går generelt dårligt i Danmarks udkantsområder, og derfor er der behov for nytænkning.
Realdania har skudt 105 mio. kr. i at finde og afprøve nye strategier for at vende udviklingen i disse områder.
Det sker i et samarbejde med Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune, der hver især bidrager med 30 mio. kr.

I Thisted vil en pæn del af beløbet gå til at styre surfing, men også til landsbymiljøer og områdets øvrige natur- og kultur-attraktioner.

Lolland vil satse på herregårde og bæredygtig energi.
Bornholm vil styrke sin position som en yndet turistattraktion og bl.a. øge tilgængeligheden til øens natur- og kulturværdier.

Surferne kalder vestkysten i Thy for Cold Hawaii på grund af helt specielle bølge- og vindforhold. Det er som Hawaii, bare koldere.

Masterplanen Building Cold Hawaii opererer med fem surf-spots, der bør prioriteres med særlige faciliteter: Middles ved Hanstholm, Reef ved Klitmøller, North Side ved Vorupør, Lagoon ved Krik Vig og Puddle ved Vandet Sø.

Allerede næste år vil dele af planen blive omsat til forbedrede fysiske faciliteter.

Citat Jyllands Posten (igen-igen, Axel Pihl-Andersen):

Indvandrerne/Fra København til Klitmøller

Lejligheden på Holmen med udsigt til Operahuset er stadig ikke solgt, men fiskerhuset i Klitmøller er for længst sat i stand.

Det er gået rigtigt hurtigt for den 36-årige Carsten Ishøy og hans 31-årige kæreste, Mia Rønning, der i løbet af mindre end et år har skibbet to lovende erhvervskarrierer og er flyttet fra København til Thy.

Mia Rønning har været butikschef i en halv snes år hos H&M, mens den cand.merc.-uddannede Carsten Ishøy har haft chefstillinger i salgsafdelingerne i flere virksomheder.

Men der var ingen tvivl, da københavnerparret i august sidste år besøgte Klitmøller for at overveje huskøb og permanent flytning.

»Byens sidste fiskerhus var til salg. Gammelt og faldefærdigt men tæt på vandet og med havudsigt for 1. sal. Vi var ikke i tvivl,« siger kite-surferen Carsten Ishøy.

Siden er fiskerhuset blevet moderniseret fra top til tå og forvandlet til ”Surfhouse” med surfbutik og mini-pensionat samt kurser i kite-surfing.

Huset åbnede 1. juli i år, og i dag er parret overbevist om, at valget med at kombinere Carsten Ishøys hobby med selvstændig virksomhed er det helt rigtige.

»Det er et stort sats, og mange venner og bekendte har rystet på hovedet af os. Men jo længere vi er kommet i forløbet, desto gladere er vi blevet,« fortæller Mia Rønning, der lige nu er sygemeldt efter en diskusprolaps-operation, men skal til at finde nyt arbejde.

Surfing er Carstens passion, og Mia surfer ikke. Til gengæld har hun dyrket ridesport og sejlsport, men en dårlig ryg har indtil videre sat en stopper for de aktiviteter.

Parret et godt eksempel på den type indvandrere, der har givet
Klitmøller den største befolkningsfremgang i de udkantsområder, som forskerne kalder den rådne banan, og som bortset fra Klitmøller og tre andre steder er karakteriseret ved befolkningstilbagegang og en stadig ældre befolkning.

På Sygehus Thy-Mors i Thisted har surf-kvaliteterne i området gjort det lette at skaffe turnus-læger til praktikophold på sygehuset.

»Det har tidligere været et problem at trække lægerne helt herud, men efter at vi er begyndt at markedsføre sygehuset på områdets surf- og naturmuligheder, går det meget lettere,« siger kommunikations-konsulent, Kristian Andersen fra sygehuset.

I samarbejde med cold hawaii-projektet og Rasmus Johnsen havde man f.eks. for et års tiden siden er hold med seks surfende københavnske læger under uddannelse, og der er også blevet lavet pr-fremstød blandt de medicinstuderende på Aarhus Universitet.

»Foreløbig har vi investeret i to surfbrætter og fire våddragter til gratis afbenyttelse,« siger han.

Surferne og deres familier udgør ca. 20 pct. af Klitmøllers faste befolkning på 850 mennesker. Surferne er generelt veluddannede yngre mennesker.

Citat Jyllands Posten (igen-igen-igen, Axel Pihl-Andersen)

Optimisme i Thy

Danmark bliver mere og mere skævt i disse år.
Mens hovedstadsområdet, Østjylland og de større bycentre vokser, er billedet et andet i yderområderne. Huse står tomme og forfalder, butikker og institutioner lukker.

Men sådan kommer det ikke til at gå i Thy, fastslår Thisted Kommunes borgmester, Erik Hove Olesen (S).
Områdets fantastiske surf-muligheder skal udnyttes bedre og sammen med den nye nationalpark skabe dynamik og fremgang i området.

»I modsætning til tidligere ser langt de fleste surfing som en fantastisk mulighed til at tiltrække både nye borgere og turister. Det passer simpelthen som fod i hose til vores nationalpark og tilbud om et helt ekstraordinært natur- og fritidslid,« siger Erik Hove Olesen.

I samarbejde med Realdania vil landkommunerne Thisted, Lolland og Bornholm nu for alvor vise, at der findes alternative veje, så man kan få udvikling i stedet for afvikling i landdistrikterne.

Ifølge projektleder Karen Skou fra Realdania og andre forskere i udkantsområdernes problemer handler det om at finde egne styrker og nicher i stedet for at gøre det samme som de andre – og især andre og større byer.

»Hvis yderområderne skal overleve som samfund, er der brug for nye metoder og nye strategier. Man skal fokusere på de eksisterende potentialer, og det er Thisteds satsning på surfing et virkelig godt eksempel på. Hvordan kan man udvikle det positivt i harmoni med andre fritidsaktiviteter og erhverv ? Og hvordan kan man måske oven ikøbet gøre området international kendt?,« siger hun.

Både borgmester og surfere er overbeviste om, at der ikke skal ret meget til.
Ifølge windsurfer Rasmus Johnsen, der er manden bag masterplanen Building Cold Hawaii, skal der kun en til to million er kroner for at opnå grandslam world cup-stævner i surfing.

»World Cup-stævner med alt, hvad det giver af international omtale, er bestemt ingen utopi. Det kan ikke vare længe,« siger borgmester Erik Hove Olesen.

Både Thisted Kommune og surferne forventer, at world cup-stævner bliver en realitet i løbet af nogle år.

Og det var så det …