Ja, Thisted Kommune træder tilsyneladende i karakter i spørgsmålet om surfing på Vandet Sø: Af kommunens høringssvar, som fik tilslutning fra 21 byrådsmedlemmer, fremgår det, at byrådet støtte det mindretal i nationalparkens bestyrelse, som vil åbne for windsurfing på søens østligste del. Kudos fra Surfklubben NASA.
Ole Westergaard, Elsebeth Nielsen, Jørgen Andersen og Tage Leegaard stemte imod, mens Jens Kr. Yde og Poul Hvass Hansen undlod at tage stilling.
Opdateret d. 18/2: Økonomiudvalget har også stemt for forslaget. Kun Ole Vestergård stemte imod.
Det fremgår af Thisted Dagblad, at Thisted Kommune efter alt at dømme fortsat er for retten til windsurfing på Vandet Sø. Det er kommet frem, idet et enigt udvalg for teknik og miljø har besluttet at anbefale, at der fremover skal åbnes mulighed for windsurfing på søens østlige tredjedel.
Anbefalingen sker som led i kommunens forslag og bemærkninger til nationalpark bestyrelsens forslag til Nationalparkplan 2010-2016, hvori det ellers fremgår, at et flertal støtter et forbud mod windsurfing på søen, mens et mindretal anbefaler at tillade windsurfing på den østlige tredjedel af søen.
Ved at lægger sig op ad et mindretal i nationalparkens bestyrelse træder udvalget for teknik- og miljø i karakter. Det manglede bare, men alligevel: kudos herfra!
Onsdag er det så økonomiudvalgets tur til at tage stilling til oplægget til kommunens svar til høringen af forslaget til nationalparkplanen.
Økonomiudvalget skal forholde sig til forslaget til byrådets høringssvar på baggrund af miljø- og teknikudvalgets anbefaling af følgende formulering:
“Det foreslås i planen, at Vandet Sø friholdes for vindsurfing. Byrådet skal gøre opmærksom på, at Thisted Kommune i en årrække igennem retten har arbejdet på at få tilkendt ejerskab af bredarealet ved den østlige del af Vandet Sø netop med henblik på at etablere faciliteter for windsurfing i den østlige tredjedel af søen. Byrådet kan derfor ikke tilslutte sig nationalparkplanen på dette punkt. Thisted Kommune ligger således på linje med de anbefalinger, som det daværende Viborg Amt havde i forhold til windsurfing på Vandet Sø og dermed med mindretallet i Nationalparkens bestyrelse”.
I Surfklubben NASA er vi glade for udvalgets beslutning om at arbejde for surfing på Vandet Sø. Vi har i efterhånden en del år være aktive i at gøre opmærksomme på, at surfing i den østlige ende af Vandet Sø på alle måder er forsvarligt.
Bestyrelsen i Surfklubben NASA er opmærksomme på, at surfing på Vandet Sø diskuteres i bestyrelsen for Nationalpark Thy i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til nationalparkplanen. Nedenstående er en fremlægning af vore betragtninger i sagen.
1. Det er ikke forbudt at surfe på Vandet Sø. Det er fuldt lovligt, og har hele tiden været det. Er der offentlig adgang kan man surfe. Det er der bl.a. ved badebroen i søens nordvestlige ende. Det erkendte Skov og Naturstyrelsen i 2008, som også var året hvor styrelsen fjernede surfing-forbudt-skiltet netop i det område. Skov og Naturstyrelsen har d. 27/10, 2009 meldt, at man siden ”genåbningen” for surfing i Vandet Sø i 2008 ikke har oplevet problemer med surfing.
2. Det fremgår af fredningsdeklarationen for Vandet Sø, at ”[…] motorsejlads kun må finde sted med fartøjer, som højst kan præstere en maskindrevet hastighed på 5 knob.” Surfing nævnes ikke og er som bekendt ikke et maskindrevet fartøj. Viborg Amt har tidligere påpeget, at ”[…] søen formentlig ikke er særlig sårbar over for surfing.”dfs
3. Vandet Sø er ikke EF-fuglebeskyttelsesområde, hvorfor det ikke nødvendigt at tage særlige hensyn til almindelige fuglearter. Det påpegede Viborg Amt i 2005. Ved samme lejlighed gjorde man opmærksom på, at øvrige arter såsom odder og damflagermus er nataktive og derfor ikke særligt negativt påvirket surfing.
4. Friluftsrådet tog i 2002 initiativ til et såkaldt deskstudy, som skulle afdække og sammenskrive eksisterende forskning med henblik på at kvalificere debatten om friluftslivets effekt på naturen i Danmark. Gennemgang af rapporten viser, at man ikke med rimelighed kan fastslå windsurfings skadelige effekt på fuglelivet. Det blev bekræftet af Danmarks Miljøundersøgelser på et møde den 6/3, 2007 om Vandet sø, hvor man også oplyste, at der ikke findes undersøgelser, som viser, at et windsurfsejl er mere skræmmende for fugle end for eksempel en pagaj, der glimter i solen.
5. Brugerne påpegende allerede tilbage i 1988, at den østlige ende af Vandet Sø er bedst egnet til windsurfing. Det dokumenterer rapporten Forslag til regulering af windsurfing i Viborg Amt udarbejdet af Viborg Amt. Af rapporten Vegetation i Vandet Sø ligeledes udarbejdet af Viborg Amt fremgår det, at den sydøstlige ende er kendetegnet ved at have relativt få undervandsplanter som følge af en stærk vindeksponering og ustabil sandbund, som giver planterne dårlige vækstbetingelser. Det skal nævnes, at det af Skov og Naturstyrelsens hjemmeside fremgår, at Liden Najade kun findes i tre søer i Danmark. Vandet sø er ikke en af dem.
6. Det er ved måling endeligt fastslået, at besørgelse i vandkanten ikke har været en del af surfkulturen ved Vandet Sø. Således er der intet i Miljøprojekt nr. 1062 fra 2006, som så meget som antyder, at en formodet forhøjet mængde af coliforme bakterier skulle stammer fra surferne. Påstanden blev fremført af lokale beboere og den lokale afdeling af DN. Påstanden er useriøs og tilmed pinlig.
7. Af Cold Hawaii Masterplan fra 2007 fremgår det, at brugerne har udpeget Vandet Sø som et af fem topspots i Thisted Kommune og dermed et væsentligt element i området forstået som Cold Hawaii. Det ligger fast, at Lagunen ved Agger Tange, som ligeledes betegnes som topsport, formentlig aldrig bliver surfområde. Forbydes surfing på Vandet Sø reduceres kernen i Cold Hawaii med yderligere 1/5.
8. Vandet Sø fungerer som sted for egnes surfskoler. Det gælder for Surfklubben NASA, men også for Surfshop Klitmøller. Det betyder, at et forbund mod surfing på Vandet Sø påvirker det lokale foreningsliv såvel som erhvervslivet i området negativt.
9. Den østlige tredjedel af Vandet Sø er et perfekt supplement til windsurfing på Vesterhavet. Området ligger tæt på en række af de bedste bølgesteder. På den måde kan området virke som ”kravlegård” for børn og voksne, der enten bare gerne vil prøve eller måske senere ønsker at prøve kræfter med Nordsøen.
10. Vandet Sø fungerer som træningssted for områdets freestyle elitesurfere. F.eks. er den dobbelte nordiske mester og tredobbelte danske mester medlem af surfklubben NASA. Medlemsskaren tæller pt. Danmarks 5 bedste freestyle surfere.
11. I sin åbningstale nævnte miljøministeren, at der både skal ”[…] være plads til krondyr og kondiløbere. Til vandfugle og windsurfere” han fortsatte: ”[…] Bestyrelsens opgave er at indrette parken, så de faste beboere – både mennesker, dyr og planter – forstyrres så lidt som muligt af parkens gæster.” Det er et rimeligt ønske og nationalparkbestyrelsen kan honorere ønsket ved at opretholde muligheden for surfing på Vandet Sø samtidig med, at man friholder en række andre områder herunder f.eks. Nors Sø.
Set i lyset af ovenstående henleder bestyrelsen i Surfklubben NASA desuden opmærksomheden på afsluttende bemærkning i NCOA-rapporten, som er udarbejdet på vegne af Erhvervs- og Udviklingsafdelingen i Thisted Kommune. Betragtningen er væsentlig, fordi den efter vores opfattelse rammer centrale dele i hele benyttelse-beskyttelse-diskussionen og dermed også diskussionen om, hvorvidt der fortsat skal være surfing på Vandet Sø.
Bestyrelsen i Surfklubben NASA ser frem godt samarbejde om Vandet Sø som et fornuftigt indrettet og velvalgt område for friluftsaktiviteter herunder surfing.
I dag sættes surferen og kunstneren Thomas Bossels malerier på auktion på Lauritz.com. Pengene fra salget går til fordel for projektet ”Det gode liv ved kysten” i Thy.
Thomas Bossel bor i Århus og kommer slet ikke fra Thy – men er en del af surfermiljøet, og vil gerne bidrage til at der kommer gode forhold for surferne.
Ideen til auktionen fik han under Københavns modeuge, hvor han malede på standen ”Billabong”, der sælger surfudstyr (se vedhæftede foto). De ville gerne sælge malerierne til et velgørende formål til glæde for surfere.
Da han er arkitektstuderende, kendte han til projektet ”Det gode liv ved kysten”, og besluttede, at pengene, som kommer ind fra auktionen skal gå til projektet. De forestiller sig, at der f.eks kan laves bænke, infostandere og andre fysiske elementer for pengene – til glæde for både surfere, turister og fastboende.
Thomas Bossel malede to malerier på standen hos ”Billabong” i modeugen, og det er de to malerier, der nu vil blive solgt på Lauritz.com. Hvert maleri måler 2×1,4 m.
Gerd Dam er Thisted Kommunes projektleder på ”Det gode liv ved kysten”, som er en del af projekt ”Mulighedernes Land”, der er et partnerskab mellem Realdania og Thisted Kommune.
Hun siger:
Thomas Bossel fortæller, at ideen opstod ret spontant under modemessen.
Yderligere oplysninger:
Thomas Bossel, kunstner og arkitektstuderende: 51 33 91 72
Gerd Dam, projektleder Thisted Kommune: 30 52 35 68
Baggrund
Projekt ”Det gode liv ved kysten” er en del af Mulighedernes Land, som er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Thisted Kommune. Projektet løber fra 2007-2012 og i den periode udvælger og realiserer kommunerne i dialog med borgerne en række konkrete projekter, der skal demonstrere nye veje til udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder. Læs mere på www.mulighedernesland.dk.
Thisted Kommune har netop udgivet en film om kommunen som klima-kommune. Cold Hawaii er nævnt 
Thisted Municipality, a climate friendly region from admin on Vimeo.
Man kan læse mere om Thisted Kommune som klima-kommune på www.climate.thisted.dk
Citat Jyllands Posten (Axel Phil-Andersen):
Det kolde Hawaii
Vestkysten i Thy byder på surfing i international topklasse. Det skal udnyttes fuldt ud og sammen med den nye nationalpark skabe udvikling og turisme i Thisted Kommune. Masterplanen er allerede parat.
Building the Cold Hawaii, siger de i Thy.
Det lyder internationalt, og sådan er stemningen også her på den lille parkeringsplads ved Ørhage i Klitmøller direkte ud til Nordsøens skummende bølger. Blandt surfere kendt som ”The Reef”.Campere, firhjulstrækkere, folkevognsrugbrød og andre kassevogne er klemt sammen i en lille kaotisk surferkoloni, hvor klapstole, våddragter, sejl, surfbrætter kæmper om pladsen, mens først og fremmest mænd i næsten alle aldre og nationaliteter spejder forventningsfulde ud over havet for at vurdere vind og bølger.
En lidt for kraftig nordmand kæmper med at få våddragten på, mens han siger: »Det her er bedre end Norge.«
Og vinden er god. Omkring 10 meter i sekundet og i syd-sydvest giver det fine muligheder for windsurfing på spidsen af Klitmøller.
20-25 sejl er allerede i gang på havet, og selv om bølgerne sagtens kunne have været højere og vinden en smule kraftigere, bliver der både sejlet hurtigt, hoppet, loop’et og kæntret.
Rasmus Johnsen – i Thisted Kommune bedre kendt som Rasmus Ildsjæl – betragter da også sceneriet med en vis tilfredshed:
»Det er ok i dag,« konstaterer han. Den karseklippede og bredskuldrede Rasmus ved nemlig, hvad det drejer sig om.Ikke alene er han manden bag masterplanen ”Building Cold Hawaii”, som politikerne i Thisted Kommune har taget til sig for at gøre kysten til Nordeuropas bedste surfområde med en række surf-spots, hvor man både tilgodeser windsurfing (sejl), kitesurfing (skærm) og paddelsurfing (kun bræt).
Det skal ske via bedre faciliteter for surferne, ikke mindst parkerings- og landingsforhold, toiletter m.m.
Et projekt der har fået politisk og økonomisk medvind fra både Thisted Kommune og Realdania, som tilsammen har kastet en snes millioner til at udvikle ”det gode liv ved kysten”, hvor surfing indtager en stor rolle.
Rasmus Johnsen kender også drivkraften, der får mænd til at glemme, at de har kærester, koner og børn, og i stedet starte bilen og køre flere hundrede kilometer for at komme frem til de helt rigtige bølger og den helt rigtige vind.
»I 1993 lånte jeg et bræt på Ringkøbing Fjord, og så var jeg færdig. De næste ti år bestilte jeg ikke meget andet end af surfe, og det kostede bl.a. to kæresteforhold. Når jeg ikke surfede, sad jeg sad jo og kiggede ud af vinduet det meste af tiden for at holde øje med vinden.«
Hvis vejrudsigten er rigtig aftenen i forvejen, pakker man nemlig grejet i både Hamburg, Kiel, Århus og Odense og sætter tidligt om morgenen kursen mod Klitmøller-Hanstholm.
Sådan er det bare
36-årige Rasmus Johnsen var oprindelig atletik-ti-kæmper på eliteplan, men sarte achillessener stoppede den karriere.Siden har det handlet om surfing – i Rasmus’ tilfælde windsurfing – men alligevel er det blevet til en bachelor i idræt og sundhed og hovedfag i filosofi.
Rasmus Johnsen har selv boet på skift i København, Århus og Odense, men for to år siden tog han den beslutning som et halvt hundrede inkarnerede surfere har taget før ham:
Flyttede teltpælene og tog kone og børn (2) med til Klitmøller, hvor han i dag selv erhverver sig som selstænding konsulent og fruen som fotograf.
Klitmøller blev for alvor opdaget af en kendt tysk windsurfer i 1980’erne, der skrev en artikel om området. Siden dengang er især Klitmøller og Hanstholm blevet eftertragtede surfsteder, som regnes for de absolut bedste i Nordeuropa, og hvor der ved Hanstholm er målt Nordsøens højeste kystbølger på op til 17 meter.
Surfer-invasionen har givet kultursammenstød med de lokale, som især i begyndelsen så med stor skepsis på de mærkelige unge, der kom i ramponerede folkevognsrugbrød, der blev parkeret de mest umulige steder og fyldte det hele. De brugte sjældent campingpladserne, men forrettede deres nødtørft i det fri, og næsten værst af alt: de levede på en sten og lagde dermed stort set ingen penge hos de lokale.
Dem er der stadig nogle af, men ligesom skibumser på et skisportssted er de et mindretal. Resten af surferne er ifølge Rasmus Johnsen ganske almindelige, men i mange tilfælde også veluddannede og ressoucestærke mennesker, der tager hele familien med til Thy.
»Mange af dem, der fortsat kommer til Klitmøller, er blevet mere magelige, de har fået børn og bedre økonomi,« siger han.
Alligevel var der for kun tre år siden decideret krig på kniven mellem surferne anført af den lokale forening, NASA (North Atlantic Surf Association) og Hanstholm Havn, der nord for havnen havde planer om at bygge fem store vindmøller og forvandle Nordeuropas bedste windsurfersted, Middles, til en 130 meter bred og en kilometer lang blanding af beton og sten.
Her gik også de verbale bølger højt, og projektet er foreløbig ikke blevet til noget, selv om sagen ifølge Hanstholms Havns nye havnedirektør, Birgitte Juhl, stadig er uafklaret.
»Vi håber fortsat på, at vindmøllerne lige præcis på det sted aldrig bliver realiseret,« siger Rasmus Johnsen, der samtidig betegner opgøret som et vendepunkt:
»Resultatet blev, at vi satte os sammen med bl.a. politikerne i den gamle Hanstholm Kommune og fik udarbejdet en masterplan for surfing i de tre gamle kommuner, Hanstholm, Thisted og Sydthy, som siden er slået sammen i Thisted. Masterplanen er et godt eksempel på, hvad man kan få ud af at sætte sig ned og snakke sammen.«
Citat Jyllands Posten (igen, Axel Pihl-Andersen)
Mulighedernes land
Der går generelt dårligt i Danmarks udkantsområder, og derfor er der behov for nytænkning.
Realdania har skudt 105 mio. kr. i at finde og afprøve nye strategier for at vende udviklingen i disse områder.
Det sker i et samarbejde med Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune, der hver især bidrager med 30 mio. kr.I Thisted vil en pæn del af beløbet gå til at styre surfing, men også til landsbymiljøer og områdets øvrige natur- og kultur-attraktioner.
Lolland vil satse på herregårde og bæredygtig energi.
Bornholm vil styrke sin position som en yndet turistattraktion og bl.a. øge tilgængeligheden til øens natur- og kulturværdier.Surferne kalder vestkysten i Thy for Cold Hawaii på grund af helt specielle bølge- og vindforhold. Det er som Hawaii, bare koldere.
Masterplanen Building Cold Hawaii opererer med fem surf-spots, der bør prioriteres med særlige faciliteter: Middles ved Hanstholm, Reef ved Klitmøller, North Side ved Vorupør, Lagoon ved Krik Vig og Puddle ved Vandet Sø.
Allerede næste år vil dele af planen blive omsat til forbedrede fysiske faciliteter.
Citat Jyllands Posten (igen-igen, Axel Pihl-Andersen):
Indvandrerne/Fra København til Klitmøller
Lejligheden på Holmen med udsigt til Operahuset er stadig ikke solgt, men fiskerhuset i Klitmøller er for længst sat i stand.
Det er gået rigtigt hurtigt for den 36-årige Carsten Ishøy og hans 31-årige kæreste, Mia Rønning, der i løbet af mindre end et år har skibbet to lovende erhvervskarrierer og er flyttet fra København til Thy.
Mia Rønning har været butikschef i en halv snes år hos H&M, mens den cand.merc.-uddannede Carsten Ishøy har haft chefstillinger i salgsafdelingerne i flere virksomheder.
Men der var ingen tvivl, da københavnerparret i august sidste år besøgte Klitmøller for at overveje huskøb og permanent flytning.
»Byens sidste fiskerhus var til salg. Gammelt og faldefærdigt men tæt på vandet og med havudsigt for 1. sal. Vi var ikke i tvivl,« siger kite-surferen Carsten Ishøy.
Siden er fiskerhuset blevet moderniseret fra top til tå og forvandlet til ”Surfhouse” med surfbutik og mini-pensionat samt kurser i kite-surfing.
Huset åbnede 1. juli i år, og i dag er parret overbevist om, at valget med at kombinere Carsten Ishøys hobby med selvstændig virksomhed er det helt rigtige.
»Det er et stort sats, og mange venner og bekendte har rystet på hovedet af os. Men jo længere vi er kommet i forløbet, desto gladere er vi blevet,« fortæller Mia Rønning, der lige nu er sygemeldt efter en diskusprolaps-operation, men skal til at finde nyt arbejde.
Surfing er Carstens passion, og Mia surfer ikke. Til gengæld har hun dyrket ridesport og sejlsport, men en dårlig ryg har indtil videre sat en stopper for de aktiviteter.
Parret et godt eksempel på den type indvandrere, der har givet
Klitmøller den største befolkningsfremgang i de udkantsområder, som forskerne kalder den rådne banan, og som bortset fra Klitmøller og tre andre steder er karakteriseret ved befolkningstilbagegang og en stadig ældre befolkning.På Sygehus Thy-Mors i Thisted har surf-kvaliteterne i området gjort det lette at skaffe turnus-læger til praktikophold på sygehuset.
»Det har tidligere været et problem at trække lægerne helt herud, men efter at vi er begyndt at markedsføre sygehuset på områdets surf- og naturmuligheder, går det meget lettere,« siger kommunikations-konsulent, Kristian Andersen fra sygehuset.
I samarbejde med cold hawaii-projektet og Rasmus Johnsen havde man f.eks. for et års tiden siden er hold med seks surfende københavnske læger under uddannelse, og der er også blevet lavet pr-fremstød blandt de medicinstuderende på Aarhus Universitet.
»Foreløbig har vi investeret i to surfbrætter og fire våddragter til gratis afbenyttelse,« siger han.
Surferne og deres familier udgør ca. 20 pct. af Klitmøllers faste befolkning på 850 mennesker. Surferne er generelt veluddannede yngre mennesker.
Citat Jyllands Posten (igen-igen-igen, Axel Pihl-Andersen)
Optimisme i Thy
Danmark bliver mere og mere skævt i disse år.
Mens hovedstadsområdet, Østjylland og de større bycentre vokser, er billedet et andet i yderområderne. Huse står tomme og forfalder, butikker og institutioner lukker.Men sådan kommer det ikke til at gå i Thy, fastslår Thisted Kommunes borgmester, Erik Hove Olesen (S).
Områdets fantastiske surf-muligheder skal udnyttes bedre og sammen med den nye nationalpark skabe dynamik og fremgang i området.»I modsætning til tidligere ser langt de fleste surfing som en fantastisk mulighed til at tiltrække både nye borgere og turister. Det passer simpelthen som fod i hose til vores nationalpark og tilbud om et helt ekstraordinært natur- og fritidslid,« siger Erik Hove Olesen.
I samarbejde med Realdania vil landkommunerne Thisted, Lolland og Bornholm nu for alvor vise, at der findes alternative veje, så man kan få udvikling i stedet for afvikling i landdistrikterne.
Ifølge projektleder Karen Skou fra Realdania og andre forskere i udkantsområdernes problemer handler det om at finde egne styrker og nicher i stedet for at gøre det samme som de andre – og især andre og større byer.
»Hvis yderområderne skal overleve som samfund, er der brug for nye metoder og nye strategier. Man skal fokusere på de eksisterende potentialer, og det er Thisteds satsning på surfing et virkelig godt eksempel på. Hvordan kan man udvikle det positivt i harmoni med andre fritidsaktiviteter og erhverv ? Og hvordan kan man måske oven ikøbet gøre området international kendt?,« siger hun.
Både borgmester og surfere er overbeviste om, at der ikke skal ret meget til.
Ifølge windsurfer Rasmus Johnsen, der er manden bag masterplanen Building Cold Hawaii, skal der kun en til to million er kroner for at opnå grandslam world cup-stævner i surfing.»World Cup-stævner med alt, hvad det giver af international omtale, er bestemt ingen utopi. Det kan ikke vare længe,« siger borgmester Erik Hove Olesen.
Både Thisted Kommune og surferne forventer, at world cup-stævner bliver en realitet i løbet af nogle år.
Og det var så det … 
Thisted Dagblad skriver i dag følgende:
VANDET SØ: Med en dom giver Thisted Kommune adkomst til nogle jordstykker i den østlige ende af Vandet Sø ud til Vandetvej, er der skabt lidt mere klarhed i spørgsmålet om de fremtidige muligheder for at få adgang til søens østlige ende.
For nogle år siden var arealet adgangsvej til søen for de mange windsurfere, der på det tidspunkt benyttede Vandet Sø. Uenighed om adkomsten til jorden gjorde, at arealet blev pløjet op.
I 2007 søgte en gruppe lodsejere ved søen at få rettens ord for, at de havde adkomst til jordlodderne. I januar i år valgte de at hæve den sag, men i stedet valgte Thisted Kommune at få retten til at vurdere, om kommunen havde adkomst til søen. Nu har kommunen fået rettens ord for, at det er tilfældet.
Dermed er der mulighed for at genetablere en adgangsvej til søen fra den østlige del. I øjeblikket er windsurfernes eneste adgangsmulighed til søen fra Årbjerg ved Vilsbøl, hvor Skov- og Naturstyrelsen, Thy har fjernet surfing forbudt skiltene som konsekvens af, at det er tilladt at surfe på søen, hvis det er muligt at få adgang til den uden at betræde privatejet jord, og det er der fra Årbjerg.
Ole Olesen, teknisk forvaltning, oplyser, at der med afgørelsen om jordstykkerne nu er skabt mulighed for at arbejde videre med planerne om at sikre surferne adgang fra søens østende.
Det bliver dog ikke i år, muligheden opstår. Skov- og naturstyrelsens holdning er nemlig, at det bliver bestyrelsen for Nationalpark Thy, der i fællesskab med Thisted Kommune tager stilling til dels den fremtidige adgang fra søens østlige del, dels til en eventuel regulering at surfing på søen.
Så venter vi på det …
Der har været afholdt retsmøde: Fiskeriforeningen for Vester Vandet Sø vs. Thisted Kommune om retten til arealerne, matr.
nr. 57 a, og 57 b, som er det område, hvorfra surfing på søen har foregået. Formanden for Vester Vandet Sø, Jan Thulstrup, giver følgende referat (overskrift Januar 2008) på foreningens hjemmeside:
Der er i dag den 15. januar afholdt retsmøde i ejendomsdomsagen. Vores advokat Inga Sand Sørensen gennemgik sagen overfor retten, hvorefter Jens-Otto Nystrup, Torben Juul Olesen (Thisted kommune), Jørgen Brandt (Spejderne) og Hans Søndergård afgav forklaring. Tidligere statsskovridder Peder Skarregård var indkaldt som vidne af Lodsejerforeningen. Det var meget interessant at høre de forskellige parters bidrag til sagen.
På et tidligt tidspunkt i retsmødet luftede Hans Søndergårds advokat tanken om, at der eventuelt kunne indgås forlig i sagen, hvor de forskellige parter kunne fordele lodderne imellem sig. Dette foreslog dommeren som en løsning, da alle parter var hørt. Torben Juul Olesen fra Thisted kommune kunne som den eneste imidlertid ikke tilslutte sig denne model, så den faldt til jorden. Vi havde derpå en kort drøftelse med vores advokat med henblik på at nå frem til den bedste løsning. Hun anbefalede, at vi hævede sagen, fordi hun ikke anså det for realistisk, at dommen ville falde positivt ud til vores side. Dette valgte vi at gøre, så lige her og nu står vi, hvor vi stod, før hele sagen blev startet op. Ifølge vores advokat er Thisted Kommune stadig ikke formel ejer af arealerne og kan derfor heller ikke råde over dem. Bolden ligger nu hos dem, og de skal tage initiativ til at starte en ny sag op med henblik på at få ejendomsret på arealerne. Man kan sige, at foreningen ikke er nået meget videre, men det er dog lykkedes os at forhale hele processen yderligere, hvilket også var hovedformålet med at indlede sagen. Fortsættelse følger!!!
Surfklubben har selvfølgelig fulgt med fra sidelinjen, men har ikke rigtig noget at gøre i den sag før man har afgjort, om det er kommunen, der har ret til arealerne. En lille kommentar til Tulstrups referat: Vi troede at formålet med sagen var at finde frem til, hvem der har ret til arealerne …
Thisted Kommune har udsendt følgende pressemeddelelse:
Der er indkommet over 100 gode idéer til Thisted Kommunes og Realdanias projekt ”Mulighedernes Land”.
- Vi er dybt imponerede over antallet af ansøgninger og over det kolossale engagement, som befolkningen har lagt for dagen i projektet, siger planchef Jens Bach, Thisted Kommune.
Ved ansøgningsfristen for aflevering af ansøgninger til projekt ”Mulighedernes Land”, den 1. oktober 2007, var der indkommet 45 projekter. Af disse 45 består en stor del af flere delprojekter.
- Derfor når antallet op på over 100 idéforslag, og det er i sig selv fantastisk. Vi har dyb respekt for den store opbakning til projektet og for det kæmpe arbejde, som de over 1000 sider ansøgninger repræsenterer. Vi er ganske enkelt dybt imponerede, siger Jens Bach.
Der er en fin geografisk spredning af projekterne. Med andre ord – der er idéforslag fra alle kommunens egne. Thisted Kommune skønner at der er projektidéer for en samlet værdi på hen imod en kvart million kr. [red: det må være en milliard, de mener]
Projekt ”Mulighedernes Land” har et budget på i alt 60 mill kr. hvoraf Realdania bidrager med 30 mill. kr., Thisted Kommune med 20 mill. kr. og hvor de sidste 10 mill. kr. skal findes ved anden finansiering. Det kan f.eks. være midler fra EU-fonde, Indenrigsministeriets Landdistriktspulje eller private midler.
Thisted Kommunes koordinationsgruppe er sammen med Realdania i gang med at analysere og videreudvikle projektforslagene med henblik på at koble forslagene til bredere sammenhængende strategier for Thisted Kommunes udvikling. Denne proces forventer kommunen, vil forløbe henover vinteren. Når analysefasen er afsluttet vil koordinationsgruppens og Realdanias indstilling til det videre forløb i projektet blive fremlagt til politisk behandling.
- Vi vil være sikre på, at det er de rigtige projekter vi vælger at gå videre med, så de bidrager mest muligt til en positiv udvikling i Thisted Kommune. Det kræver en grundig analyse og bearbejdning af projektforslagene inden den endelige udvælgelse af projekter, slutter Jens Bach.
Vi væbner os med tålmodighed og ser en film mere:
For ikke så længe siden var der et indslag om Cold Hawaii m.m. på TV2 Nord. Af indslaget kan det lyde som om, at det allerede er en realitet, at surfing indgår som indsatsområde i forbindlese med projektet Mulighedernes Land eller partnerskabet mellem Thisted Kommunen og fonden Realdania.
Det er IKKE tilfældet. Der er på nuværnde tidspunkt ingen der ved, hvilke projekter der kommer til at få støtte i den forbindelse. Der er ikke meldt noget ud og meget tyder på, at der ikke bliver meldt noget helt konkret ud før tidlig forår 2008. Vi ser en film i mens:
Under overskriften Landskabet som ressource i denne udgave af Byplannyt nævnes Cold Hawaii som et eksotisk nytænkning i brugen af landskabet. Således kan man bl.a. læse følgende:
Sagen er, at strandene i Thy ved de rette vindforhold giver så store bølger, at det er attraktivt at surfe. Så en række unge Forskellige opfattelser ildsjæle i kommunen har startet et projekt, der hedder Cold Hawaii, der skal gøre området til et dansk surferparadis. Og det tiltrækker allerede surfere fra hele Nordeuropa. Surfingen har dog medført klager fra lokale borgere, der synes, at de får deres strandudsigt ødelagt. Et eksempel på at der kan være endog særdeles forskellige opfattelser af, hvordan man skal bruge og opleve de landskabelige kvaliteter. ”Kommunen arbejder sammen med Cold Hawaii, for vi skal selvfølgelig have plads til de unge mennesker og den slags outdoor-fritidsaktiviteter [red. Jens Bach, Planchef i Thisted Kommune ...]“
Læse resten i en i det hele taget spændende udgave af magasinet …
Du kan forøvrigt klikke her og se et udvalg af Cold Hawaii medieomtale … uden for ævred.
Fra Surfklubben NASA’s side understreger vi, at vi IKKE er i en position, hvor vi på nogen måde kan have en generel holdning til, om der skal være vindmøller og akvakultur på Hanstholm Havn eller ej. Klubben varetager et oplevelsespotentiale i kommunen og dermed surfernes interesser.
Derfor opfordrer vi til, at man fra Thisted Kommunes side grundigt overvejer, om et projekt på Hanstholm Havn skal ødelægge et af Europas bedste surfsteder, hvis der findes en løsning, som kan tillade udvikling på Hanstholm Havn, samtidg med at surfstedet ikke blot bevares, men bevares som et af Europas bedste.
I tråd med det arbejde, der blev lavet i forbindelse med Save Middles kampagnen, arbejder vi for at kommunen friholder området øst for Roshagemolen på en måde, så vi fortsat kan nyde godt af områdets unikke egenskaber.
Thisted Dagblad skiver idag, at det på byrådets temamøde forleden kom frem, at det er byrådet, der sidder med det overordnet ansvar for Hanstholm havn. Derfor gav direktør Hans Kjær gav en meget grundig orientering om havnen. Både om havnen her og nu, men også om de udfordringer, der ligger for havnen i de kommende år, fortæller borgmesteren.
Byrådsmedlemmerne blev således sat ind i havnens masterplan for de kommende års udbygning, i planerne for en udbygning af områderne øst for havnen, hvori der blandt andet indgår et projekt, som i oplægget omfatter en flydende hotel.
Desuden blev der orienteret om vindmølleplanerne og for mulighederne for at udbygge akvakultur-området øst for Hanstholm havn.
Planerne for opstilling af vindmøller øst for havnen var for et års tid siden årsag til voldsomme lokale protester. Mølleplanerne er fra havnens side tænkt ind i en helhed, der også omfatter den fremtidige udbygning af området med landbaserede saltvandsdambrug.
Kommunens økonomiudvalg skal på sit næste møde i december drøfte holdninger til fremtidige mølleprojekter i kommunen. Diskussionen udspringer konkret af planerne om at rejse store vindmøller tæt på Tilsted, men vil ifølge borgmesteren også komme omkring en mere generel stillingtagen til vindmøller i kommunen.
Det oprindelige projekt var er to projekter, som kørte efter planen 1) anlæggelse af stenmole og dermed erhvervelse af nyt land, som kan lejes ud til vindmøller 2) sidenhen anlæggelse af akvakultur.
Den procesrækkefølge blev imidlertid skrinlagt efter et møde, havnen havde med Havne- og Brokontoret (under det daværende Transport- og Energiministerium) i september måned 2006. Havne og Brokontoret var (på daværende tidspunkt) overordnet juridisk rådgiver i forhold til havneloven.
På mødet kom det frem, at det efter Havne- og Brokontorets mening, er i stid med lov for have at leje jord ud til vindmøller. Sidstnævnte betragtes ikke som havnerelateret virksomhed, som er en forudsætning for, at en en offentlig ejet selvstyrehavn (herunder Hanstholm havn) må beskæftige sig med det.
Ved samme lejlighed kom det frem, at Hanstholm Havn ved at fokusere på akvakulturdelen muligvis kan komme igennem med projektet. Det betyder i praksis, at havnen skal vende projektet om, så det kommer til at hedde 1) opførelse af stensætning + anlæggelse af akvakultur, sidenhen 2) opførelse af møller på et område, der ikke kan bruges til andet og derfor godt kan bruges til noget, som ikke er havnerelateret.
Af en artikel d. 28/9, 2007 fremgår det, at havnen nu fokucerer på akvakulturdelen frem for de store vindmøller. Det er altså en logisk konsekvens af, at havnen har fået at vide, at leje af jord til vindmøller er strid med lov for havne.