Af Stian Eide og Rasmus Johnsen, hhv. formand og medlem af bestyrelsen i Surfklubben NASA.
D. 23/3 havde Poul Hald, Visepræsident for Danmarks Naturfredningsforening, et læserbrev i Thisted Dagblad. Overskriften var “Nationalpark bør sikre Vandet Sø mod surfing”. Det var, hvad det var, og ja – der var intet nyt under solen, intet der var værd at kommentere, så den lod vi passere.
D. 28/4 nåede historien om Vandet Sø imidlertid sit absolutte lavpunkt. Det blev præsenteret under overskriften “Vandet Sø uden surfere” ligeledes i Thisted Dagblad. Det er grunden til, at vi er steget på hesten igen.
Sidstnævnte kan være lidt af en udfordring, når man, som er tilfældet for os alle, har familie med små børn, masser af arbejde, ungdomsarbejde i surfklubben, en kommende World Cup, et Danmarksmesterskab samt børne- og ungdomscamp for blot at nævne noget af det, der skal foregå i 2010.
Nu vel – here we go:
Det er ikke en glidebane
Poul Hald lægger ud med at understrege vigtigheden af sagen, som ikke må ende i et mudret kompromis, der kan risikere at bliver en glidebane, hvor surfingens kommercielle interesser overtrumfer hensynet til naturen og dens mere afdæmpede brugere.
Men helt ærlig – hvad er egentlig problemet Poul Hald? Det er en tredjedel af Vandet Sø, vi taler om – én sø og ikke alle søer. Hvis Thy Nationalpark samlet dækker et areal på 240 km2 svarer det til ca. 0,6% af det samlede areal. Det betyder, at der fortsat er 99,4% tilbage til Poul Halds verdensbillede.
0,6% er 0,6%. Det er ikke en glidebane, men Poul Halds glidebane-argument og dermed et af utallige eksempler på, at netop glidebanet-argumentet er det ringeste af alle argumenter.
Det handler ikke om hensynet til naturen
Hensynet til “de mere afdæmpede” brugere hænger fint sammen med, at Poul Hald tidligere har givet udtryk for, at surfing på Vandet Sø pga. aktivitetens hastighed og de farvestrålende sejl tivoliserer området. Det er også grunden til, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at kano og kajak samme sted skal tillades, fordi de rolige bevægelser tæller som ”stille sysler” og derfor kan forenes med områdets æstetik.
Hvorvidt surfing kan forenes med områdets æstetik er og bliver en smagssag og således en understregning af det faktum, at Poul Hald rigtig gerne vil presse sine præferencer ned over hele, vitterlige HELE nationalparken.
Poul Halds aversioner mod surfing handler ikke om hensynet til naturen, men om beskyttelse af bestemte præferencer. Det betyder, at man fra hans side i virkeligheden må argumentere for, at de præferencer er vigtigere end f.eks. surfernes, og dermed holde hensynet til naturen ude af debatten.
Der er ikke skyggen af evidens
Poul Hald henviser til videnskaben, idet han understreger, at surfing forstyrrer fuglelivet. Det gør det, men det gør al anden menneskelig aktivitet også, og der findes ikke skyggen af lødig videnskab eller evidens for, at surfing forstyrrer mere end så meget andet friluftsliv.
At det forholder sig sådan, vil man vide, hvis man har læst rapporten “Friluftslivets effekt på naturen” fra 2002. Rapporten afdækker og sammenskriver eksisterende forskning på området. Sidstnævnte er tyndt – rigtig tyndt.
Rapporten blev skrevet med henblik på at kvalificere debatten om friluftslivets effekt på naturen i Danmark. Med Poul Hald som pennefører kan man spørge sig selv, hvad der kom ud af det, når nu han fortsat bramfrit slår fast, at videnskaben understøtter hans synspunkt. Lad os een gang for alle slå det fast: DET GØR DEN IKKE!
Man kan have alle mulige formodninger, men det ændrer ikke ved, at den slags aldrig har været og aldrig bliver videnskab.
Et forbud før en undersøgelse er galimatias
Poul Halds udtalelser står da også i skærende kontrast til vores egen nationalparkbestyrelse, som medgiver, at man pt. ved utrolig lidt om windsurfingens effekt på fuglelivet. Det fremgik af artikelen “Vandet Sø uden surfere”, som blev bragt i Thisted Dagblad d. 28/4.
Man ved ikke noget. Det blev også bekræftet af Danmarks Miljøundersøgelser tilbage i 2007, hvor man på et møde om Vandet Sø oplyste, at der ikke findes undersøgelser, som viser, at et windsurfsejl er mere skræmmende for fugle end for eksempel en pagaj, der glimter i solen.
Så meget desto mere nedtrykkende er det, at nationalparkbestyrelsen vil ansøge om et forbud mod surfing på Vandet Sø, idet friluftslivets herunder windsurfings effekt på området, skal undersøges først.
Hvordan kære nationalparkbestyrelse (!!), fristes man til at SKRIGE til himmelen, – hvordan kan I ansøge om et forbud, før I har gennemført en undersøgelse af windsurfings effekt på Vandet Sø?! Det er galimatias, når Matias er helt ude i hampen.
I kan jo ikke undersøge effekten, hvis der ikke er windsurfere derude. Og hvad med alt det andet friluftsliv, skal det også forbydes, mens vi venter på den undersøgelse, som ikke kan gennemføres, fordi der ikke er noget grundlag at foretage undersøgelsen på?
Reguleret surfing på Vandet Sø er en mulighed
Formanden for nationalparkbestyrelsen, Ejner Frøkjær, siger i artiklen “Vandet Sø uden surfere” d. 28/4, at ureguleret surfing på Vandet Sø er uheldig, og at anbefalingen om at søge aktiviteten forbudt skal ses i den sammenhæng.
Det kan simpelthen ikke være formanden, der taler. Han er en klog mand, så han ved bedre. Det er formanden, der er tvunget til at tale på vegne af flertallet i nationalparkbestyrelsen.
Hallo – flertal i nationalparkbestyrelsen (!!) der KAN etableres reguleret surfing på Vandet Sø. Det kan ske i morgen, og skal i så fald finde sted med udgangspunkt fra den offentlige badeplads på søens nordvestlige bred, hvorfra det hele tiden har været lovligt at surfe.
Et forslag til reguleret surfing er udarbejdet i form af en treårig forsøgsordning – med hele molevitten – altså ingen kitesurfing, afmærkning, bøjer, toiletvogn etc. Det blev præsenteret for brugerrådet i 2008. De afslog, tilsvarende gjorde Skov og Naturstyrelsen. Sidstnævnte efter sigende af skræk for at lægge sig ud med “de grønne organisationer”.
Med hensyn til den østlige ende af søen er der ligeledes lavet et oplæg til en aftale om en treårig forsøgsperiode. Denne aftale ligger i tråd med den anbefaling, som Friluftsrådet kom med efter et møde om Vandet Sø den 6/3, 2007. Også det forslag er blankt blevet afvist.
Det og KUN det, er grunden til, at surfing på Vandet Sø ikke foregår med henvisning til en aftale, som man i givet fald kunne være fælles om at holde i hævd. Her skal det nævnes, at Skov og Naturstyrelsen d. 27/10, 2009 meldte, at man siden ”åbning” for ureguleret surfing på Vandet Sø i 2008 ikke har oplevet problemer.
Begge oplæg til aftale inkluderer, at Surfklubben NASA trækker sig fra Vandet Sø efter de tre år, hvis det viser sig, at surfing og surferne går amok. Et hint herfra kære flertal i nationalparkbestyrelsen og Poul Hald: Det er tre år, som I kan bruge til at undersøge surfingens effekt på flora og fauna.
Men inden I bruger en masse ressourcer på en undersøgelse, er det værd at bemærke, at Vandet Sø ikke er EF-fuglebeskyttelsesområde, hvorfor det ikke er nødvendigt at tage særlige hensyn til almindelige fuglearter. Det påpegede Viborg Amt i 2005. Ved samme lejlighed gjorde man opmærksom på, at øvrige arter såsom odder og damflagermus er nataktive og derfor ikke særligt negativt påvirket af surfing.
I det hele taget er det besynderligt, at Viborg Amts tidligere undersøgelser og anbefalinger ikke tillægges større vægt. Heri blev det jo nærmest anbefalet, at surfing kunne/burde finde sted netop på Vandet Sø og ikke på andre søer i området.
Hvad går der galt?
Når Poul Hald udtrykker sig om Vandet Sø og siger, at sagen er af principiel karakter, har han fuldstændig ret. Det er imidlertid ikke et spørgsmål om, hvorvidt windsurfingens kommercielle interesser skal overtrumfe hensynet til naturen. Det er til gengæld et spørgsmål om, hvorvidt ét syn på, hvad der er pænt i en nationalpark, skal overtrumfe plads til 0,6 % mangfoldighed i Nationalpark Thy.
Når et flertal i nationalparkbestyrelsen har besluttet sig for at forsøge at forbyde surfing på Vandet Sø er det, … ja faktisk svært at forholde sig til. Hvad går der galt, må man spørge sig selv? Hvad har de tænkt på, da de valgte at bevæge sig ud ad den vej. Findes der overhovedet et rationelt menneske i kongeriget Danmark, som kan følge den tankegang?
